Er du ok med kritik?

Det er lidt flovt at indrømme, men mange af os bliver mere ramt af kritik, end vi vil stå ved. Det er dobbeltsvært: Kritikken svier, men vi har svært ved at indrømme, at den gør det.

De færreste elsker kritik. Tværtimod synes langt de fleste nok, at det hører til i den mindre sjove ende, mens nogle ligefrem frygter det så meget, at det sætter en bremse for deres udfoldelser. Og hvis vi ikke vil indrømme, at kritik gør ondt, hvordan skal vi så nogensinde kunne tage imod kritikken, håndtere den konstruktivt og tale åbent om, hvad vi – måske – bør gøre bedre, og hvorfor vi føler os så ramte?

At blive bedre til at tackle kritik starter med tre selvkritiske spørgsmål.

Når du sidder der med en knude i maven, eller allerede er gået i forsvar og har kritiseret tilbage i stedet for at høre efter, hvad du har fået at vide, kan du stille dig selv spørgsmålene – når du altså lige har fået ro på igen:

1) Vil jeg (reelt) gerne forbedre mig?

2) Hvorfor forsvarer jeg mig?

3) Hvordan kan jeg bruge kritikken, uden at blive så såret, tabe ansigt eller lade mig køre over?

Viljen til forandring

Ligesom modstand og forhindringer udvikler os, kan kritik være det punkt, hvor du ser dig selv i øjnene, kommer ud af dine måske dårlige vaner og har mulighed for at blive et bedre menneske eller træffe valg, som måske vil forandre dit liv i en ny og bedre retning. Spørgsmålet er, om du vil tage imod den lærdom, der kan ligge i kritikken?

Naturligvis sker det, at kritik er uberettiget hård og handler mere om afsenderens problemer eller følelser, end det handler om dine mangler eller fejl. Men det kan ALTID betale sig at overveje, om der er et gran af sandhed – og dermed værdifuld indsigt – i kritikken.

Vi ved jo reelt ikke, hvordan andre opfatter os, medmindre vi får det at vide direkte, vel? Når du måske bliver såret eller vred, så overvej, hvad du vil bruge det til? Hvad kan du bruge kritikken til? F.eks. at få renset luften, afstemme (uudtalte) forventninger, formulere og stå ved dine egne værdier, og i bedste fald lære noget nyt om kritikkens afsender og måske om dig selv – og hvordan du opfattes af andre.

Det bløde punkt

De fleste af os har et eller flere bløde punkter. Ofte vil vores nærmeste kende disse – endda ofte bedre end vi selv …

Når vi bliver ramt på vores bløde punkt, reagerer vi ofte instinktivt med selvforsvar og/eller følelsesudbrud. Og ja, det kan være ret irriterende, at vi ikke ’bare’ kan tage imod som en saltstøtte og bevare roen og overblikket. Men sådan er det altså ikke med bløde punkter …

Kunsten er at kunne samle op bagefter og finde ud af, hvad din reaktion dækker over. Ofte reagerer vi med følelsesudbrud og selvforsvar, når vi er bange for at blotte os eller være svage. Dette skal forstås meget bredt – f.eks. når en granvoksen mand reagerer med enten at lukke af, gå sin vej eller ved at råbe højt tilbage som reaktion på konens kritik over en praktisk detalje, er det jo ikke et direkte udtryk for angst. Men det kan meget vel være et udtryk for en ubevidst frygt for ikke at indfri konens (eller sine egne) forventninger til, hvad han skal kunne præstere/levere/være.

Vend kritikken til styrke

Når vi vælger at modtage kritikken og forholde os til den, har vi en væsentlig trumf i ærmet, som gør, at vi ikke behøver at føle os svage, kørt over – eller som tabere – i den relation eller konflikt, som kritikken er opstået i: Vi bestemmer SELV, hvordan vi bruger kritikken.

Vi bærer selv konsekvensen, hvis vi ikke forholder os til kritikken – og måske aldrig opnår den indsigt eller forandring, som vi inderst inde ønsker os.

På samme måde høster vi frugterne, hvis vi bruger tid og kræfter på at arbejde med den kritik, vi modtager. Overvej udviklingsmulighederne ved at justere din adfærd! Du kan naturligvis komme i en situation, hvor det ikke kun er hos dig selv, men også hos kritikkens afsender, du skal hente den nye viden – om jeres relation, jeres forventninger til hinanden og opfattelse af hinanden.

Det er ikke sikkert, at du egentlig vil forandre din konkrete adfærd, men det kan være en stor fordel at formulere for dig selv og din kritiker, hvad dit udgangspunkt, din opfattelse og dine forventninger er. Det handler om at se bag om kritikken.

Når du vælger at lytte til kritikken og blive mere bevidst om, hvordan du agerer og virker på andre, får du så at sige overtaget (over dig selv). Din svaghed, dine fejl og mangler, bliver vendt til styrke, fordi du står ved dem!

Kritikkens gave

Nogle gange, når vi står i modtagerens ende – og får alle ’lussingerne’ – glemmer vi, hvor svært det kan være at GIVE kritik …

Det at formulere kritik, så den bliver modtaget i ’den rette ånd’, kan være virkelig svært – måske fordi vi selv er sårede, skuffede, bekymrede for personen eller måske ligefrem bange for dennes reaktion og de mulige følger af den afleverede kritik.

Når du får kritik, er det derfor vigtigt altid at overveje, hvad afsenderens dagsorden er: Vil han/hun bare ’smadre’ dig – eller har han/hun et ønske om positive forandringer for dig og/eller jeres relation? Kritikkens afsender bærer et stort ansvar – og som modtager kan du jo vælge at se kritikken som en gave til dig/jer. Samtidigt kan du – som den åbne modtager af kritikken – forvente, at afsenderen også er åben omkring sine hensigter med kritikken og sin eventuelle part i situationen. Og så kan den konstruktive dialog tage sin begyndelse …

Citater:

“Det kan ALTID betale sig at overveje, om der er et gran af sandhed”

“Din svaghed, dine fejl og mangler, bliver vendt til styrke, fordi du står ved dem!”