Coaching: De syge tanker

”Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har fået de symptomer/den sygdom – jeg lever da ligesom alle andre – og rimelig fornuftigt vil jeg mene!” Hver gang jeg hører udtryk som disse, tænker jeg, at der muligvis ikke er en ’mening’ med personens tilstand – men det er da værd at undersøge!

Den nyeste forskning inden for metamedicin og psykologi fortæller os, at tankerne og det psykiske miljø har stor indflydelse på vores helbred. Landets smerteklinikker erkender bl.a. også, at ’psykiske faktorer’ spiller ind. Men når symptomerne eller lægens ’dom’ lammer dig, og når du bliver hvirvlet rundt i en spiral af bekymringer og opgivende passivitet, hvordan arbejder du dig så fri af ’de syge tanker’?

 

ÅRSAG: Skyld eller indsigt?

Det giver altid god mening at undersøge årsager til en evt. sygdom nærmere, men faren herved er skyldsspørgsmålet: ”Er jeg selv skyld i, at jeg er blevet syg?”

Det oplagte svar er f.eks.: “Ja, fordi du har røget, drukket/spist for meget det meste af dit liv” eller: “Ja, du har jo altid levet et lidt stresset liv…” osv.

Det analyserende svar vil være: ”Dårlige vaner og levemønstre gør ikke sagen bedre, men det er jo ikke alle, der ryger/drikker/spiser/arbejder for meget, som får de symptomer/den sygdom, så der spiller åbenlyst andre elementer ind.”

Konklusion indtil videre:

Det er fornuftigt at checke og justere de umiddelbare uvaner, men det er farligt at give sig selv/’patienten’ skylden uden videre. Formålet med enhver undersøgelse må være at se alle aspekter og opnå indsigt i hele personens baggrund, herunder personens historie, evt. traumer og destruktive, fastlåste tankemønstre.

 

ANSVAR: Offer eller handlekraftig?

Når vi rammes af sygdom – fysiske såvel som psykiske symptomer – er vi som mennesker nødt til at tage ansvaret for processen omkring vores egen helbredelse. Ofte har vi – før eller senere – en tendens til at tage offerets rolle og lægge ansvaret hos lægerne og behandlerne: ”Jeg kan ikke overskue det og forstår det ikke”.

Den kontante reaktion kunne være: ”Og hvad vil du gøre ved det?!”

Det befordrende svar vil være: ”Fordelen ved at erkende dit eget ansvar og selv at søge indsigt i din situation og din historie er, at du kan vurdere situationen, vælge den bedste løsning for dig og tænke og handle konstruktivt derudfra.”

Konklusion indtil videre:

Hvis du tager det sagesløse offers rolle, lader du også andre/verden/skæbnen tage ansvaret – og dermed bliver du magtesløs. Når du søger indsigt, styrker du dit udgangspunkt og din handlekraft. Det er i sig selv en ’sund’ proces, hvor du kommer nærmere på dig selv og forstår dig selv og din situation bedre.

 

FORSTÅELSE: Genetik eller logik?

Hvis du beslutter dig for at forstå, hvorfor du har det, som du har det – hvad enten du har en kronisk/alvorlig fysisk lidelse eller ’blot’ konstant lander i samme uønskede mentale tilstand – åbner der sig en stor (og måske uoverskuelig) verden for dig. Ofte stiller vi de biologiske spørgsmål først: ”Er der nogen i familien, som har den samme sygdom eller det samme sind – kan det være noget, jeg har ‘arvet’?”

Det direkte svar vil være: ”Ja, det kan være, at din sygdom er befordret af dit genetiske ophav, men det er næppe alle i din familie, som har samme sygdom…”

Det udforskende svar er: ”Det giver god mening at undersøge dine familiemedlemmers ’skavanker’, men sørg i givet fald for at holde fokus på de evt. løsninger, de fandt, eller på de modvirkende tiltag, som du tænker, at de kunne have taget for at hjælpe sig selv.”

Konklusion indtil videre:

Genetik er vores ballast fra fødslen, men vi tilføjer og ændrer hele tiden på det, vi bærer med os. Genetikken som en fast faktor kan let blive en sovepude. Vi har brug for at se vores liv som en helhed af mange, foranderlige faktorer og kigge på, hvad vi har gennemlevet, og hvordan det har præget os. Ved at se de oplagte ’logikker’ i vores liv, kan vi skabe en modvægt til en genetik, som måske gerne vil en bestemt vej, når vi bliver belastet på forskellig vis.

 

FORANDRING: Tænke sig selv rask eller have raske tanker?

Når du vælger at tage ansvaret og søge indsigt i din egen tilstand, er det let at forfalde til romantiske forestillinger om ”et helt andet liv”, hvor du ændrer din tilværelse radikalt for at få det bedre. Men tvivlen vil ofte nage: ”Betaler det sig at ændre på så meget? Kan jeg reelt tænke mig rask?”

Det umiddelbare svar er: ”Måske. Hvis du ændrer dit liv på de områder, hvor du føler dig belastet eller fastlåst, vil det uden tvivl være godt på lang sigt.”

Det reflekterede og dybere svar vil dog være: “Hvis du beslutter dig for decideret at “tænke dig rask”, risikerer du at belaste dig selv yderligere, fordi din helbredelse bliver (endnu) et projekt, som du skal gennemføre. Målet er til gengæld en grundlæggende forandring af dine tankemønstre, dvs. at du har raske tanker hele tiden – også når du har fået det bedre.”

Konklusionen her og nu er:

Når du ønsker at styrke dit helbred og ændre på din tilstand, er du nødt til at kigge nærmere på betingelserne omkring den. Her er det vigtigt ikke kun at se på de ydre faktorer som f.eks. arbejde og økonomi, men også på de følelser – og dermed tanker – som præger din personlighed. Pointen er ikke, at dine tanker ’bare’ skal være positive, de skal være sunde og ’hele’ – dvs. ærlige, indsigtsfulde og anerkendende i forhold til dig selv.

Forandringen består i at realisere, frigøre og forsone dig med dine følelser og din historik. Det kan være via selvrefleksion eller terapi som f.eks. tankefeltsterapi eller hypnoterapi. Målet er at skabe en holdbar forandring og ikke blot en ’her og nu’-kur. Det er de ‘raske tanker’, som ændrer betingelserne for dit helbred og gør/holder dig sund – gennem hele livet.