Dement – eller bare alt for meget i hovedet?

Hvis du oplever jævnligt, at hukommelsen svigter dig, kender du måske følelsen af, at panikken breder sig: ”Kan jeg slet ikke HUSKE mere? Fejler jeg noget?” Men måske skal du slappe helt af…

Du sidder midt i en hyggelig samtale med nogle venner, I taler om en film, som du rigtig godt kan lide – og du opdager, at du BARE ikke kan huske navnet på skuespilleren, du ellers synes så godt om … 

Du står ved kasseapparatet og har en klar fornemmelse af, at du har glemt noget vigtigt, du skulle købe. Du tænker og tænker, men det kommer ikke frem…

Kender du disse – eller lignende – situationer? Så tag dig tid til at læse videre.

Hjernen på overarbejde

Hvis du kigger nærmere på din hverdag, vil du sikkert ret hurtigt vide med dig selv, om du er en af dem, der ”altid har en masse projekter kørende” eller ”altid gerne vil have styr på tingene”? Hvis du hører til den gruppe, er du i konstant fare for at komme i berøring med stress. Ordet ”stress” betyder oprindeligt ”belastning” – eller i denne sammenhæng overbelastning. Generelt er vi rigtig gode til at vænne os til konstant at være ’lidt’ stressede, når vi gerne vil nå en masse og har fortalt os selv, at det er en del af vores natur, at vi gerne vil gøre det godt for os selv, for familie og venner, for chefen…

Det er ikke farligt at have travlt en gang i mellem! Du skal ikke holde op med at have ambitioner eller ’styr på tingene’, men det er til gengæld meget vigtigt, at du lærer at skelne: Er det mere reglen end undtagelsen, at du forsøger at overskue ’det hele’, at få sat flueben ’ved det meste’, og at du generelt ikke når at komme ned i gear, undtagen i de lange ferier? Det er nemlig decideret farligt konstant at have dig selv og din hjerne på overarbejde. Du risikerer at få stress, efterfølgende depression og – ifølge ny forskning – at beskadige din hjerne permanent.

 

Demens og stress hænger sammen

Hvorfor nævner jeg så lige stress i forbindelse med emnet ”demens”? Først og fremmest, fordi de to tilstande faktisk ligner hinanden meget i de tidlige stadier. Tag blot nogle af de vigtigste stikord for symptomerne for begge sygdomme:

 

Der er desuden en anden god grund til at nævne stress og demens i forlængelse af hinanden. Ifølge forskning har det vist sig, at langvarig stress (især hos midaldrende) kan øge risikoen for udvikling af demens.

 

Langvarig stress nedbryder hjernen

Uanset om symptomerne ovenfor er udtryk for tidlig demens eller ’blot’ stress, skal du tage symptomerne alvorligt. Undersøgelser af patienter med langvarig stress har generelt vist, hvordan hjernen forandrer sig, herunder hvordan nervecellerne i centret for bl.a. indlæring og hukommelse bliver nedbrudt.

Stressforeningen beskriver denne nedbrydning således:

 

”Når man har stress, kan man se det på hjernen. To områder i hjernen er vigtige, hippocampus og amygdala. (…) Når vi er pressede og har travlt, mestrer hippocampus at se muligheder og finde løsninger. Men hvis presset bliver for voldsomt, ryger hippocampus også på overarbejde, bliver belastet og fanget i en ond cirkel. De stresshormoner, som den normalt kan regulere, begynder at slå nerveceller i stykker i hippocampus.”
Kilde: www.stressforeningen.dk

Der er ganske enkelt tale om en fysisk skrumpning af hippocampus, som på sigt betyder, at vi føler os ”dummere” – taber tråden, ikke kan huske, overskue ting eller finde løsninger. Samtidig vokser amygdala – den del af hjernen, som i folkemunde hedder ”krybdyrhjernen”. Det er her, vi føler frygt og angst – herunder den flugtreaktion, som vi mærker, når vi føler os meget pressede eller truede.

 Varige skader?

Den gode nyhed er, at der kan rettes op på disse hjerneskader, men kun hvis det bliver gjort i tide – via omlægning af tilværelsen, vaner og tankemønstre, f.eks. med hjælp fra en terapeut.

I de tilfælde, hvor amygdala har taget overherredømmet, er mulighederne for fuld helbredelse til gengæld begrænsede, ofte fordi angsten og ’selvbeskyttelsen’ gør det for svært at nå ind til kernen af problemet og i det hele taget har berøvet personen for de ressourcer, det trods alt kræver for at arbejde sig ud af en krise eller at omlægge til en sundere og mindre stresset livsform.

Lær at huske – og glemme

Uanset hvor alvorlig din situation måtte være – eller ikke være – kan det altid betale sig at arbejde med sin evne til at koble fra, slappe af og ikke mindst ’tanke op’ til de belastninger, der uvægerligt vil være i en moderne hverdag.

Hvis du af og til har svært ved at huske og få overblik, kan du benytte nogle konkrete værktøjer til at blive bedre til at huske – men så sandelig også til at glemme, fordi forebyggelse af stress også handler om at sortere i, hvad du skal, bør og reelt kan overkomme at huske på hele tiden.

Vi har delt rådene i nemme ”her-og-nu”-tips og svære, langtidsholdbare tips.