Drop reglerne – og slip dig selv fri!

Hvem kan sige sig helt fri for at være opvokset med ”man skal” og ”man bør”? I udvalgte, frisindede tider og kredse er der måske lidt højere til loftet, men generelt indhenter bedsteborgerligheden de fleste, så vi ender med at stå i vejen for os selv.

Når vi er børn og unge, er vi rigtig gode til at stille spørgsmålstegn ved reglerne – for hvad vi skal, og hvad der er god opførsel. Men vi ender oftest med at følge trop – for husfreds skyld, eller blot fordi vi ikke er bevidste om, hvad det er for normer og regler, vi indirekte bekræfter med vores passivitet – og hvad vi går glip af, nemlig: Friheden til at tænke selv!

Når reglerne strammer

Mange af de overordnede og alment anerkendte regler, vi lever efter, giver umiddelbart god mening, hvad enten de er religiøst, kulturelt eller socialt funderede – f.eks. ”du må ikke slå ihjel”, ”man skal yde, før man kan nyde” eller ”enhver er sin egen lykkes smed”.

De regler, vi stiller op for vores holdninger og adfærd i det daglige, rummer dog flere nuancer og kan hurtigt komme til at begrænse os: ”pæne piger bander ikke”, eller ”pæne piger siger ikke andre imod” osv. Det særlige ved disse regler er, at de ofte er uudtalte – vi slæber rundt på dem UDEN at være bevidste om det. Og så kan de rigtig få frit lejde til at spænde ben for vores sande personlighed og egentlige holdninger og ønsker for livet.

Dobbelt svært at være ”pæn” i dag

At frigøre sig fra normerne kan være som at befinde sig i et edderkoppespind – jo mere vi forsøger at komme fri, desto mere vikler vi os ind.

Med de sidste årtiers psykologiske bevidstgørelse er det officielt accepteret og forventet at sige sin mening, når der er noget, vi er utilfredse eller utilpasse med – f.eks. over for ægtefællen, chefen, kollegerne osv. Du har selv pligt til at sige fra – andre er ikke ansvarlige for at gætte dine behov. Klart!

MEN hvis du ofte lægger en dæmper på dig selv og er ”pæn”, så er det i dag dobbeltsvært at komme fri – fordi du på den ene side slås med tanken om konsekvenserne ved at sige fra og på den anden side slås med, at det er lidt ”kikset” at indrømme, at du ikke bryder dig om at melde dine holdninger og følelser klart ud – og at du slet ikke er fulgt med tiden!

SÅDAN SÆTTER DU DIG SELV FRI

1 Check dine regler

Når du oplever, at noget ikke fungerer i dit liv, og du umiddelbart ikke har modet til eller kan se, hvordan du kommer ud af den situation, er der ofte tale om en eller flere regler, der stopper dig i at ændre på situationen. Når vi taler om “regler” her, skal det forstås bredt som normer for dit liv og krav til dig selv (eller andre).

Eksempel 1:
Du oplever, at andre ikke hører dig – enten ikke forstår dig eller ikke vil høre dig, Her nytter det ikke at bebrejde modparten (som har sine egne regler eller dagsordener). Du må tale tydeligere. Hvis du ikke føler, du kan det, så undersøg, hvilken regel der holder dig tilbage? Kan det f.eks. være ”Jeg må ikke såre andre”, ”Mine behov er ikke så vigtige som andres” eller ”Mennesker, der fremhæver sig selv er usympatiske”.

Eksempel 2:
Du oplever en stille utilfredshed, som du hidtil har levet med, men tegn på stress, kedsomhed osv. viser, at nogle af dine regler måske ikke længere tjener dit bedste. Det vil ofte handle om regler i retning af ”Jeg skal være taknemmelig for det, jeg har”, eller ”Forandringer sætter min tryghed på spil”.

Selvom f.eks. tryghed og nøjsomhed længe har tjent som din base (eller redningskrans), så er det ikke sikkert, at de stadig tjener deres formål – for du og dit liv udvikler sig hele tiden og kræver justering af din adfærd og håndtering af situationerne. En opdateret regel kunne være: “Jeg må satse for at sikre en ny, holdbar situation”, og ”det er ingen skam at fejle, jeg lærer af mine fejl”.

2 Spark benene væk

Når du skal ændre dine regler, kan du se reglen som et bord, hvorpå dit liv udspiller sig. Under bordpladen er der ben, som holder bordet oppe – argumenter for reglen.

EKSEMPEL: En regel som ”jeg må ikke skuffe” kan have følgende argumenter eller ”underregler”: ”Jeg skal være perfekt”, ”andres skuffelse er mit ansvar”, ”følelser er farlige” og ”konflikter fører intet godt med sig”.

Nu er kunsten at sparke benene væk under bordet – den letteste metode er at vende argumenterne om:

”Jeg skal ikke være perfekt”, ”andres skuffelse er andres ansvar”, “følelser er ikke farlige, men naturlige” og ”konflikter fører meget godt med sig”. Dette betyder, at reglen mister sit fundament – og kan omformuleres til noget i retning af: ”Jeg vil nogle gange skuffe” – ligesom alle andre mennesker – det er naturligt , uundgåeligt og tilgiveligt.

Vis, hvem du er

Når du har omformuleret din regel, så gælder det om at indarbejde tanken i din hverdag. Start med at fortælle andre om din erkendelse, og dermed afprøve den. I takt med du oplever opbakningen, så begynd at handle som en person med din nye regel.

Nu er du klar til at sparke benene væk under din omverden (eller bare overraske lidt), sparke døre ind (eller i hvert fald skubbe døre ind) og ”slå til Søren” (eller bare give lidt mere gas og vise mere af, hvem du er).

Nyd hver gang du sætter dig selv lidt mere fri – og læg mærke til, hvordan dine medmennesker faktisk hurtigt vænner sig til, at du bliver mere tydelig, energisk og står mere og mere ved, hvem du er, hvad du mener, og hvad du vil.

Mange vil faktisk påskønne, at du slipper din dobbeltrolle, hvor du lever efter regler, som du faktisk ikke trives med eller tror på. Du bliver lettere at læse og forholde sig til for de fleste, du vil blive oplevet som en person, som giver mere af sig selv og motiverer andre, og fremfor alt vil du fremstå mere ærlig og stærk. Tillykke!