Coaching: Dyrk dit flow

Vi drømmer alle om at blive den bedst mulige udgave af os selv – hvor vi er stærke, ’os selv’ og træffer valg, som vi måske har ladet ligge længe. Vi ønsker os et liv, hvor vi gør det, der er naturligt for os – hvor vi oplever ”flow”. Men hvordan får vi det? Ikke mindst med al den ’bagage’, vi slæber rundt på?

Den gamle og den nye historie: I enhver personlig udvikling er det altid vigtigt at forstå sin baggrund: ”Hvad kommer du af?”
Men ”arv og miljø” bliver desværre ofte udlagt som direkte bestemmende for vores livs forløb, endda som vores skæbne. Når vi ønsker udvikling og ”flow” i vores liv, er vi nødt til at kigge fremad og sætte vores fortid til side for en stund for at kunne gribe de muligheder og tage de udfordringer, som vi møder på vejen lige nu og her. Vi må erkende og acceptere, at den del af vores historie, der ligger bag os, ER skrevet, mens vi nu – og til enhver tid – står med pennen i hånden og skal skrive resten af historien…

 

Hverdagens helte

Bogmarkedet bugner af biografier fra både berømtheder eller blot ”hverdagens helte”. Alle har en historie at fortælle – bl.a. om opvækstens og ungdommens lykke og ulykke, om kampe tabt og vundet.

De bedste af disse historier er efter min mening præget af accepten af fortiden med alt, hvad den rummer, og har et klart og konstruktivt fokus på fremtiden, dens muligheder og personens eget ansvar for at skrive resten af sin historie. De mindst læsværdige er dem, der svælger LIDT for meget i elendighederne. Det er muligvis godt (læs: salgsvenligt) læsestof, men det afgørende i udviklingens øjemed er, at personen formår at se sin fortid, som det den er: et springbræt, en trædesten eller en envejsbillet på den vej, som kun fører fremad. Du kommer FAKTISK aldrig tilbage til det sted, du var.

 

Det er svært at gå baglæns

Sagt lidt populært: Hvis du vælger at gå fremad med ryggen til – fordi du har travlt med at skue tilbage – vil du uvægerligt være i fare for at snuble eller gå helt i stå, fordi du knap tør træde et skridt frem (baglæns). Vel kan det være svært at ’slippe’ sin fortid, men ønsker du at komme videre, er du nødt til det!

Mange terapeuter vil sikkert gøre opmærksom på, at vi ikke bare kan ignorere vores ballast og har brug for at forstå det, vi har fået med i bagagen. Det vil jeg til enhver tid skrive under på, men jeg ser desværre ofte, at klienter, der siden kommer til mig, oplever, at de primært har brugt tiden på at se tilbage og forsøge at forstå. Det opleves i mange tilfælde som så drænende for klienten, at de ender i alenlange forløb og mister energien til reelt at GØRE noget ved deres problemer her og nu.

 

Kig først og mest fremad

Ethvert udviklingsforløb kræver bevægelse – og her er vi nødt til at se på, hvordan vi får skabt et flow. Forudsætningen er at bevare et forholdsvist konstant energiniveau, ellers går vi i stå. Det vil sige, at vi har brug for FØRST at kigge fremad og opnå – omend små – resultater, som kan give mod og kræfter til at tage de næste og måske lidt større skridt.

Coaching som overordnet metode har bl.a. fået på puklen for at være for mål- eller strategiorienteret og ’forhippet’ på at skabe resultater, før personen er ’moden’ til det. Jeg skal ikke udelukke, at det kan være tilfældet i nogle sammenhænge, men det betyder ikke, at coachingens principper ikke holder (blot fordi de er blevet ’overfortolket’ eller forenklet). Den gode coaching, herunder selvcoaching, balancerer hele tiden mellem at sætte lys på ressourcerne (også fra fortiden), bruge ressourcerne/erfaringerne til at håndtere udfordringer og finde frem til små og store strategier, som kan hjælpe personen i den retning, han/hun ønsker.

 

Flow kræver forarbejde

Hvordan hænger flow så sammen med (selv)coachingens målrettede arbejde? Her tænker jeg også, at begreberne er blevet lidt for forenklede, fordi “flow” ikke bare er at lade sig flyde med. Det kan være, at det kan lade sig gøre af og til – efter en del forarbejde – men generelt skabes flow, ved at vi hele tiden er opmærksomme og åbne over for nye muligheder – nye trædesten, om du vil.
Når vi i et udviklingsforløb ser på vores baggrund, arv eller fortid, er det afgørende, at vi ser på den som ressourcer, der peger fremad: Hvad har du lært? Hvad kan du bruge din erfaring til?

Når du ’analyserer’ din fortid, skal du hele tiden tænke på at ’høste frugterne’ – uanset deres beskaffenhed. Og husk: Bitterheden, selvmedlidenheden, ja selv den dårlige samvittighed, har ingen plads her!

Apropos bogmarkedets biografier, så lad os sige, at du er vokset op i en voldelig familie eller har været udsat for mobning. Det har f.eks. lært dig, hvordan du kan passe på dig selv, og hvilke magtmekanismer, der fungerer mellem mennesker. Eller hvis du er født med et handicap eller har en arvelig/kronisk sygdom, har du lært en masse om, hvordan du finder alternative løsninger og udnytter de ressourcer, du faktisk har, optimalt. Alle erfaringer er brugbare og har værdi!

 

De magiske pauser

I min hverdag møder jeg mange mennesker, som er ved at give op – bliver apatiske og ’glemmer’ deres strategier og planer. For at kunne fastholde blikket på målet, kunne se og bruge de skjulte ressourcer i din fortid og fodre dit mod til at håndtere den udfordring, du har stillet dig selv, må du igen vende tilbage til den afgørende faktor: energien.

Ligesom flow er energi ikke noget, der bare kommer – en lur på divaneseren holder ikke længe… Energien skal plejes! Uanset hvad du får energi af, er det afgørende, at du faktisk GØR det, som giver dig energi. Hvis du har brug for ro, så søg roen, hvis du har brug for motion, så motioner, og hvis du har brug for inspiration – kreativt, åndeligt eller intellektuelt input – så opsøg de sammenhænge, hvor du får det. Disse pauser fra dit ’udviklingsprojekt’ rummer magiske kræfter. Når vi træder ud af hamsterhjulet, kan vi nemlig langt bedre se, høre og mærke, hvor vi befinder os, hvad vi har brug for, og hvad vil/skal vi nu for at komme videre.