Corona som søvndræber

Hvis sindets ord har omdrejningspunkt i al verdens ufred og farlighed, vil kroppen svare igen med et nervesystem gearet til kamp. Det er opskriften på en dårlig søvn – især hvis det kombineres med et lavt niveau af fysisk bevægelse.

Søvnen er den største helbreder af alle. Uden tilstrækkelig og god nok søvn er vi mennesker ilde stedt i alle livets sammenhænge. Det er ikke uden grund, at berøvelse af søvn er et effektivt torturmiddel. Blot få døgn uden søvn kan fuldstændig splitte et menneske både fysisk, mentalt og emotionelt.

I halen af coronapandemien er kommet et boom af søvnproblematikker. Dette er ikke uden grund, når man kender til søvnens basisvilkår.

I denne artikel er fokus på tankernes og bevægelsens betydning for en god søvn.

Læs også: God naturlig søvn – Sådan får du den tilbage

Tanker

Vi mennesker har omkring 60.000 tanker hver dag. Hvert eneste sekund i vågen tilstand påvirkes kroppens biokemi af, hvordan det enkelte menneske i sindet fortolker den virkelighed, det møder. I krisetider bliver det meget tydeligt, hvilke underliggende tankesæt og overbevisninger det er, som præger et menneskes liv. Det kan være sandheder såsom ”jeg er utryg i verden”, ”jeg kan ikke beskytte mig selv” eller måske ”jeg har tillid til, at alt går godt”.

Det er vigtigt at forstå, at under hver adfærd ligger en følelse, og under hver følelse er en overbevisning. De fleste mennesker er helt ubevidste om, hvor stor betydning disse ord fra underbevidstheden har. Ikke kun for humøret, men også for den fysiske krop.

Tanker er på ingen måde toldfri i forhold til den fysiske krops balance og sundhed. Så snart en tanke har givet anledning til en følelse, er der sat et lille biokemisk aftryk i kroppen. For tanken medfører frigivelse af et helt specifikt mønster af neurotransmittere og hormoner i hjernen og ud i kroppen via bl.a. nervesystemet. Derfor mærkes følelser ikke blot i hovedet, men som kropslige fornemmelser. Følelser er en form for bindeled mellem sindet og kroppen.

I disse coronatider har mange mennesker svært ved at holde deres tankestier fri for hurtigt voksende ukrudt. Sociale medier og avisernes overskrifter har i mange måneder fungeret som den vildeste gødning på de små frygtbaserede tankefrø i sindet. Selv mennesker, som normalt ikke dypper hovedet i det mørke usynlige hav, har ikke kunnet undgå at mærke tidens ængstelige vibration.

Læs også: Med frygten som følgesvend – Corona vendte op og ned på alt

Nervesystemet og søvn

Det autonome nervesystems todelte opbygning i sympaticus og parasympaticus symboliserer balancen mellem aktivitet og ro – ikke blot fysisk, men i endnu højere grad mentalt og emotionelt.

Bekymringer, frygt og angst kan virkelig sparke gang i nervesystemets sympaticus-aktivitet og ændre kroppens biokemi, så den er gearet til kamp.

En høj sympaticus-aktivitet sikrer, at du er vågen, har stort blodflow til musklerne og alle sanser fuldstændig parate til at lokalisere en fare. Dette er hensigtsmæssigt, når det handler om umiddelbar overlevelse på kort sigt i truende situationer. Men det er særdeles usmart ved længere tids påvirkning, da ”alarmtilstanden” i kroppen bl.a. forstyrrer søvnens basisvilkår.

For at falde i søvn og ikke mindst forblive sovende hele natten er der brug for en parasympatisk dominans i nervesystemet. Dette er hormonet melatonin indirekte med til at sørge for.

Krav til melatoninproduktionen

Hos nogle mennesker har dagtimernes tankespind betydet, at sympaticus har vokset sig meget stor og egenrådig. Dette stiller store krav til pinealkirtlens melatoninproduktion, som skal sikre den rette balance i nervesystemet gennem hele natten. Pinealkirtlen kan ikke altid efterkomme dette krav, og den relative melatoninmangel kan mærkes som indsovningsbesvær, en overfladisk søvn med mange opvågninger og/eller at man trods mange timers søvn ikke vågner frisk om morgenen.

At arbejde med sine tanker er derfor essentielt for at opnå en skøn og livgivende søvn. Det kan godt være, at du ikke kan styre, hvilke tanker der kommer op i sindet, men du kan selv afgøre tankeskæbnen. Du kan således beslutte dig for, hvilke tanker du fortsætter med, hvilke du udfordrer eller helt afviser. Samt ikke mindst hvilke tanker, du kommunikerer ud til omverdenen via dine ord og handlinger.

At påbegynde tankearbejdet er transformerende ikke blot for søvnen, men for alle aspekter af livet.

Den naturmedicinske værktøjskasse

Både meditation og åndedrætsøvelser er fantastiske støtteredskaber i arbejdet med at ændre tankeskæbnen. I meditation opnås en observerende tilgang til tankerne, tankeblusset skrues en anelse ned, og der kommer ro på nervesystemet. Med langsomme og dybe åndedræt kommer du ned i kroppen og væk fra tankerne i hovedet.

Mine 3 favoriturter til at få ro på tankerne, sænke mental stress og samtidig blidt støtte en god søvn, er passionsblomst, kamille og lavendel. Urterne kan drikkes som urteteer i løbet af dagen og om aftenen, tages som kapsler eller i homøopatisk form afhængig af præferencer og behov.

Såfremt du er fanget i tankernes negative spind og har søvnproblematikker, er der særligt 2 mineraler og 1 vitamin, som du skal være opmærksomme på: zink, magnesium og B6.

Zink er for nervesystemet, hvad jern er for blodet. Altså fuldstændig essentielt. Magnesium har en afslappende effekt på både muskel- og nervesystemet. Vitamin B6 er vigtig for omdannelsen af aminosyren tryptofan til kroppens lykkehormon serotonin og videre derfra til melatonin.

Bevægelse

Efter nedlukningen af landet i marts har studier vist, at hele 38% af danskerne i denne periode stoppede med at dyrke sport. Efter sommerferien var rigtig mange ikke kommet i gang igen. Foruden at være katastrofalt for den generelle sundhed, kan det have stor betydning for søvnen.

Bevægelse indvirker på søvnen ad flere veje. Indirekte såvel som direkte.

Indirekte spiller fysisk aktivitet en rolle ved at sikre et mere stabilt blodsukker. Dette skyldes, at muskelaktivitet øger insulinfølsomheden, hvilket giver en bedre generel blodsukkerregulering. Både høje og lave blodsukkerniveauer kan forstyrre søvnen via frigivelse af kroppens stresshormoner.

Bevægelse er samtidig et vigtigt parameter til at holde tankerne og dermed søvnen på rette spor. Ofte når tanker har sat sig fast i en negativ ring, kan fysisk bevægelse være det våben, som bryder uhensigtsmæssige mønstre og lader nye løsninger vise sig. Mon ikke du har oplevet, hvordan en gåtur kan gøre dette?

Den mere direkte betydning af fysisk aktivitet for søvnen skyldes søvnpres. Dette fænomen vil jeg gennemgå lidt dybere.

Søvnpres

Søvnpres er et udtryk, der benyttes om en biokemisk tilstand i hjernen skabt af affaldsstoffer fra dagens energiudvinding.

Søvnpresset opstår, når mitokondriernes små ATP-energimolekyler forbruges. I et ATP-molekyle er aminosyren adenosin bundet til 3 fosfatmolekyler. Ved forbrændingen af ATP frigives adenosin, der bringes op i hjernen og skaber en form for ”forurening”. Efter lang tids vågenhed er mængden i hjernen så tilpas stor, at vågenhed er en umulighed. Presset for at falde i søvn er med andre ord stort grundet adenosinophobningen.

Foruden at lette indsovningen, har søvnpresset betydning for, hvor effektiv den dybe søvn er i de første ca. 3 timer med lukkede øjne. Jo højere søvnpres, jo større udbytte af de første 2 omgange af den dybe søvn, hvori den fysiske regeneration af kroppen primært sker. Dette er meget vigtigt i bestræbelserne på at opnå og fastholde sundhed.

Fysisk aktivitet giver et langt større søvnpres, da brug af kroppens muskler kræver meget energi og dermed forbrug af ATP. Dette øger i sidste ende mængden af adenosin i hjernen. Husk derfor minimum 10.000 skridt om dagen og gerne iblandet aktivitet med en højere puls.

Ligesom dagen fødes af natten, så fødes sundhed af en god og nærende søvn. At gå på kompromis med søvnens basisvilkår er første skridt ud af en vej, der ikke tjener hverken krop, sind eller sjæl. Et vedvarende positivt tankesæt og daglig bevægelse er to faktorer, som kan gøre en kæmpe forskel for din søvn.

Læs også: Aktivitet og energi – det evige kredsløb