Tema

Covid-19: Små soldater mod en stor fjende

Foto: Shutterstock
4. oktober 2020

Selvom arbejdet med en coronavaccine er i fuld gang, så er der endnu lange udsigter til et reelt og sikkert produkt. Og alt imens vi venter, spreder virus sig og tager liv med på sin vej. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvad man kan gøre for at beskytte sig selv, og forskere peger på, at udvalgte mikronæringsstoffer her kan spille en afgørende rolle.

Verden er ramt af en pandemi. I størstedelen af 2020 har covid-19 mere eller mindre sat dagsordenen. Statsledere og sundhedsmyndigheder herhjemme, såvel som i udlandet, har kæmpet for at finde fodfæste og retning for at sejle os gennem de oprørte vande. Herhjemme lukkede Mette Frederiksen landet ned midt i marts, og med et lå gaderne øde. Legepladserne stod uberørt. Læsesalene blev forladt. Kontorer lukkede ned. Tog og busser kørte tomme rundt.

Mest af alt mindede det om starten på en apokalyptisk film, hvor én begivenhed ændrer verdens gang, og de fleste er døde eller trøstesløse overlevende fem år senere. Og frygten var da også tydelig at mærke, da vi danskere styrtede ud ad døren en hverdagsaften efter klokken 21.00 for at skaffe toiletpapir, ris, pasta og dåsemad nok til, at vi hverken ville sulte eller skulle risikere lort på fingrene.

Nu står vi så mere end et halvt år senere og kan heldigvis se, at det ikke gik så galt, som Hollywood ville have skrevet det, da pandemien ramte. Men den er stadig derude. Spreder sig fra hånd til hånd, sender mennesker i karantæne og på hospitalet. Flere vil sandsynligvis miste livet, inden det hele er omme. Og som almindeligt menneske kan det virke svært at stille meget op mod den usynlige fjende. Vi kan spritte af og bære mundbind, men vi kan ikke udvikle en vaccine, og vi kan ikke finde en kur.

Men det betyder ikke, at vi er helt magtesløse, når det kommer til vores egen sundhed og mulighed for at klare os igennem, hvis vi skulle blive smittet med coronavirus.

En række forskere har nemlig undersøgt, hvordan mikronæringsstoffer kan påvirke kroppens respons på coronavirus og dermed øge sandsynligheden for overlevelse.

Læs også: Aaaatjuh! Høfeber, Corona eller bare en forkølelse?

Når forsvaret løber løbsk

De russiske, norske og svenske forskere har søgt i videnskabelige databaser for studier, undersøgelser og kliniske forsøg, hvor man har set på sammenhængen og effekten af tre forskellige mikronæringsstoffer på immunforsvaret og coronavirus, eller vira af samme familie. Specifikt var forskerne interesserede i selen, D-vitamin og zinks rolle, og deres potentielle evne til at mildne sygdomsforløbet.

Men før vi dykker ned i de tre næringsstoffer, og hvad forskningen siger om dem, er der noget, der er vigtigt at forstå omkring covid-19.

Covid-19 er nemlig navnet på den sygdom, som ny coronavirus medfører. Coronavirussen i sig selv kender vi til dels fra tidligere. Det er nemlig grene af den, som ligger til grund for SARS og MERS. Når ny coronavirus kommer ind i kroppen, sætter det gang i immunsystemet, der som bekendt er kroppens forsvar mod trusler. Men der, hvor det kan gå hen og blive rigtig farligt, er, når immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt voldsomt. Det kan nemlig føre til ødelæggende lungevævsskader, som kan være dødelige. Så immunsystemet, og hvordan det tackler sygdommen, er en afgørende faktor for, hvor slemt sygdomsforløbet og det endelige udfald af en smitte bliver.

Når forskerne har valgt at zoome ind på netop zink, D-vitamin og selen, skyldes det, at de alle tre er væsentlige for et velfungerende immunforsvar. Derfor var tesen, at mangel på disse næringsstoffer kunne være en årsag til, at immunforsvarets soldater gik i krig mod mere end bare fjenden.

Læs også: Får du optaget din D-vitamin?

Hvem er de udsatte?

Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, og forskerne understreger, at der på nuværende tidspunkt er begrænset litteratur på lige netop næringsstoffernes indflydelse på covid-19. Når det er sagt, er der fund, der peger på en beskyttende effekt mod det nye virus. Desuden får viden fra tidligere udbrud med andre typer af coronavira, kombineret med kendskab til immunforsvaret, forskerne til at konkludere, at det kan være gavnligt at sætte ind med tilskud af netop D-vitamin, zink og selen tidligt i et sygdomsforløb. Eller endnu bedre; sikrer tilstrækkelige mængder af disse i kroppen, inden smitten rammer. Ud fra litteraturen mener de nemlig, at der er belæg for at sige, at en sådan intervention kan virke beskyttende mod den uhensigtsmæssige immunrespons, der kan gøre covid-19 særdeles farlig.

Forskerne understreger, at man bør holde sig indenfor de anbefalede grænser for dagligt indtag af de forskellige næringsstoffer, men at det samtidigt kan være svært at nå op på de ønskede mængder med kosten alene. Derfor peger de på, at det kan være en god ide at sætte ind med tilskud, særligt hos udsatte grupper, da det både er billigt, simpelt og ufarligt.

De udsatte, har vi hørt igen og igen, er de ældre og kronikere. Men når man ser på, hvem der kan være i underskud for eksempelvis D-vitamin og selen, er de udsatte mange flere. Så selvom man ikke er i højrisiko for at dø med corona, kan det være en god ide at overveje tilskud af næringsstofferne for at gøre sygdomsforløbet mildere. Når man ser på de mængder, man gerne skal indtage dagligt af de forskellige tilskud, anbefaler forskerne på baggrund af litteraturen 25 milligram zink om dagen, mens daglig dosis for både selen og D3-vitamin er 100 ug.

På vores breddegrader, kan det være udfordrende at få særligt tilstrækkeligt med D-vitamin og selen. Selen er et spormineral, som findes i jorden, men fordi indholdet i jorden mange steder i Europa, inklusiv Danmark, er temmelig selenfattig, indeholder vores fødevarer ikke tilstrækkelige mængder til nødvendigvis at dække kroppens behov. D-vitamin dannes i huden, når den kommer i kontakt med solen, men mange måneder om året står solen for lavt og viser sig for lidt til, at vi er dækket ind. Derfor kan tilskud være en nødvendighed.

Når man skal vælge tilskud, er det altid en god ide at gå efter produkter, der er veldokumenterede og sikrer en høj optagelighed – det er spild at spise piller og kapsler, som kroppen ikke kan udnytte. D-Pearls fra Pharma Nord indeholder det vigtige D3-vitamin og er fremstillet under farmaceutiske forhold. Ud over vitaminet indeholder kapslen koldpresset olivenolie, som er med til at sikre høj optagelighed, eftersom D-vitamin er fedtopløseligt. Når det kommer til zink og selen kan man med fordel gå efter Bio-Selen+Zink som indeholder begge næringsstoffer, og hvor man får selen gennem en patenteret organisk selengær, som kroppen nemt kan arbejde med.

Læs også: Efterspørgslen på kosttilskud stiger under Coronakrisen

Flere overlever

De tre mikronæringsstoffer er vigtige for mange af kroppens vitale funktioner – herunder et velfungerende immunforsvar. Det er ikke kun vigtigt i forhold til at stå imod covid-19, men også alle mulige andre trusler, kroppen udsættes for. Men ser man nærmere på de data, der specifikt understøtter næringsstoffernes vigtighed i forhold til ny coronavirus, er nogle fund værd at trække frem.

To studier har blandt andet indikeret, at infektionsraten var højere i lande, som lå på højere breddegrader, eller hvor befolkningen generelt havde et lavere indhold af D-vitamin i blodet. I et andet studie fra Los Angeles fandt man, at mangel på D-vitamin øgede risikoen for også at blive testet positiv for coronavirus, ligesom man på flere hospitaler har registreret en overrepræsentation af mennesker med D-vitaminmangel på intensivafdelinger sammenlignet med andre afdelinger, og værre symptomer hos patienter med lavt D-vitaminindhold.

Sammenhængen virker ikke besynderlig, når man ser på tidligere analyser, som har vist, at D-vitamin har beskyttende egenskaber mod luftvejsinfektioner, samt at mangel er forbundet til øget inflammation i kroppen.

Ser vi på selen, har man blandt andet fundet, at selenindholdet hos patienter, som overlevede covid-19, var væsentligt højere end blandt dem, der ikke gjorde. Selen lader til at spille en rolle, fordi det er en antioxidant. Mangel på mineralet i kombination med øget oxidativ stress, som også kan opstå grundet selenmangel, kan få virussen til at ændre og udvikle sig i kroppen. For at få det maksimale ud af selen, er det vigtigt at have tilstrækkeligt med Coenzym Q10 i kroppen. KiSel-10 studiet viser nemlig, at enzymet og mineralet begge skal være tilstrækkeligt til stede for at få det maksimale ud af nogen af dem.

Ny coronavirus spreder sig stadig og trækker mennesker – unge som gamle – ned på sin vej. Meget tyder på, at en sikker vaccine er den eneste reelle løsning for at komme virussen til livs. Men mens vi venter, er det vigtigt at passe på os selv og dem, vi holder af. Det gør vi ved at holde afstand og give kroppen de våben, den skal bruge for at slå fjenden ned uden at trække os med i faldet.

Forrige artikelStråling: Vil du være på den sikre side?

Næste artikelBliv dus med din bækkenbund