D-vitamin – farligt eller nødvendigt?

Foråret startede med en sensations-udmelding om, at et ekstra højt niveau af D-vitamin i blodet var livstruende. Men forskere og presse havde misbrugt det statistiske materiale. Tal viser fortsat, at vi roligt kan hæve vores D-vitamin-status og prioritere gode optagelige tilskud.

Den store danske befolkningsundersøgelse med 247.574 deltagere blev for et par år siden udgivet i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Efterfølgende har forskere i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse kigget på nogle af tallene i undersøgelsen – mere specifikt på sammenfaldet mellem dødelighed og mængden af D-vitamin i blodet.

Kurven var J-formet, hvilket viste, at for lidt D-vitamin gav en høj risiko for tidligere død, mens meget høje niveauer øger dødeligheden en smule – eller sådan så det i hvert fald ud. Straks efter blev denne let øgede dødelighed slået stort op af forskerne og pressen med spørgsmålet til følge: Er store doser D-vitamin i virkeligheden farligt?

Disse konklusioner er senere blevet slået gevaldigt hjem igen. For det første er det decideret søgt i et sådan forskningsresultat at fokusere på en lettere øget dødelighed hos mennesker, der har mere end 140 nmol/l (måleenheder for D-vitaminenheder pr. liter) i blodet, da det højst drejer sig om 1-2 pct. af befolkningen, der når op på så store koncentrationer af solskinsvitaminet i blodet. Heller ikke i sensommeren, hvor danskerne oftest har mest D-vitamin i blodet, når mange op på de mængder.

Vigtigt med fokus på mangel

For det andet fortalte resultatet en langt vigtigere historie: Nemlig, at evidensen for, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger dødeligheden, er stærk. Danskere med en koncentration på 10 nmo/l i blodet havde en øget dødelighed på 131 pct. Til sammenligning var den tilsyneladende øgede dødelighed hos dem med blodværdier over 140 nmol/l på 42 pct.

Sikkerheden i resultatet omkring den højere dødelighed hos danskere med lavt niveau af D-vitamin i blodet er også langt større, end i den historie, som pressen og forskerne kastede sig over. I og med at der procentvis var langt flere deltagere, der havde lavt eller lavere niveau, end der var deltagere med det meget høje niveau, bliver grundlaget for statistikken tyndere i den høje ende. Men undersøgelsen har også andre kritiske mangler:

For det første blev blodets indhold af D-vitamin kun målt én gang i løbet af de syv år, befolkningsundersøgelsen stod på. For det andet kan indholdet være målt på forskellige årstider hos de forskellige deltagere, og for det tredje melder undersøgelsen intet om, hvorvidt de deltagere, der havde et højt niveau, havde fået det ved hjælp af indsprøjtninger hos lægen, hvor dosen er meget høj, og hvor der måske kan ligge andre helbredsmæssige problemer og lure.

Anbefalinger blev forhøjet

Som tidligere nævnt er det yderst sjældent at almindelige danskere når op på så store koncentrationer af D-vitamin i blodet, som de 140 nmo/l, der ifølge undersøgelsen øger dødeligheden. En årsag til at nå op på de doser kan være alvorlige og kroniske sygdomme som sklerose, kræft, knogleskørhed m.m. Altså sygdomme, hvor folk f.eks. bruger D-vitamin i store doser til at stå imod med, men som selvfølgelig vil øge dødeligheden i gruppen fremfor hos en gruppe af raske danskere.

Da undersøgelsens resultater første gang udkom i Journal Clinical of Endocrinology and Metabolism i 2012, udsendte EFSAs fødevareeksperter efter lang tids evaluering, nye, sikre grænseværdier for indtagelse af D-vitamin, forkortet ”UL”. UL-værdien skal forstås som den dosering, som hvem som helst i den generelle befolkning kan indtage uden anbefaling fra en læge og med garanti fra EU-ernæringseksperter om, at denne dosering vil være sikker. Disse nye UL-værdier var:

– For 0-1 år: 25 mcg

– For 1-10 år: 50 mcg

– For 11-17 og voksne: 100 mcg

Disse nye UL-værdier, der også havde inddraget dødsfald af alle årsager i deres sikkerhedsvurdering, var altså nu dobbelt så høje som de tidligere.

Vigtig med optagelse

Forhåbentligt nåede du ikke at smide dine D-vitamintilskud ud efter udmeldingerne fra de danske forskere. Gennemsnitsdanskeren får i følge statistikken stadig for lidt D-vitamin, og i en dugfrisk amerikansk undersøgelse slår to forskerhold uafhængigt af hinanden fast, at vi burde have 17 gange så meget D-vitamin, som vi gennemsnitligt får.

Vores kost indeholder langt fra nok, og når vi ikke får sol store dele af året, kan et tilskud være nødvendigt. Her er det vigtigt at skele til, om det så også er et tilskud, der kan optages. Først og fremmest skal D-vitamintilskud bestå af det let optagelige D3, der er den naturlige form. Dernæst kan det betale sig at skele til, om producenten har fået testet optageligheden af sit produkt. Pharma Nord er et godt eksempel på en producent, der har fulgt sit produkt helt til dørs. I et samarbejde med norske ernæringsfysiologer, som arbejder med top-atleter, blev indholdet af D-vitamin i blodet målt før og efter indtagelse af tilskud med D-pearls.

Nogle deltagere fik to kapsler D-pearls med et samlet indhold af 76 mikrogram, andre fik fire kapsler med et samlet indhold af 152 mikrogram D-vitamin, ligesom der var en gruppe, der fik placebo-kapsler.

Placebogruppen havde ingen effekt på deres målte niveau af D-vitamin i blodet. Gruppen, der fik to kapsler hævede deres indhold i blodet fra ca. 50 nmol/l  til 90 nmol/l, mens de atleter, der fik fire kapsler gik fra ca. 50 til 120 nmol/l på kun fire uger. De atleter, der havde haft et lavt basisniveau, oplevede, at de var i stand til at øge den muskulære arbejdskapacitet med tilskuddet. Mangel på D-vitamin kan netop give svage og smertende muskler.