D-vitamin – naturens lykkepille

Sollyshormonet D-vitamin er naturens egen lykkepille mod depressioner. Desværre får mange danskere ikke nok, og undersøgelser viser, at vi måske bør indtage større doser, end myndighederne anbefaler. Og at vi med fordel kan vælge et D-vitamintilskud af høj kvalitet.

Når mørket tager magten i efterår og vinter, stiger antallet af depressioner. Det hænger bl.a. sammen med, at det manglende sollys betyder, at vi danner mindre af glædesstoffet serotonin i hjernen.

Derfor behandler man typisk med antidepressiver ved svære depressioner, fordi de ændrer den kemiske sammensætning i hjernen. Men antidepressiverne kan give bivirkninger som træthed, vægtøgning, søvnforstyrrelser og hovedpine. Samtidig kan medicinen være svær at trappe ud af igen.

Symptomer på depression kan også skyldes et for lavt indhold af D-vitamin i blodet. Så i stedet for straks at medicinere med kunstige stoffer, der skaber ubalance i kroppen, bør vi måske fokusere på, om vi får nok af de naturlige stoffer, som kroppen kan mangle ved depression. Meget tyder på, at den sikreste måde at sikre os D-vitamin nok er gennem tilskud, f.eks. D-pearls – et kvalitetstilskud med et højt og letoptageligt indhold af det vigtige vitamin.

 

Betegnelsen vitamin bruges om organiske stoffer, som kroppen ikke selv kan danne, og som den derfor har brug for at få tilført udefra. Men D-vitamin kan vi selv danne i huden ved hjælp af ultraviolette B-stråler fra sollys. Derfor ville det være mere rigtigt at kalde D-vitamin for et provitamin. Vitaminet kaldes også soltriol, som betyder sollyshormonet.

Men selvom vi får D-vitamin fra solen, betyder det ikke, at vi får nok.

I Danmark og på tilsvarende breddegrader danner vi kun D-vitamin i huden fra april til september. Og kun rigtig meget af det fra maj til august. Derfor er mange danskere i underskud af D-vitamin om vinteren. Og det er et problem, fordi vitaminet er livsnødvendigt.

I din lever og nyrer omdannes D-vitamin til aktive stoffer, der bl.a. fremmer optagelsen af det livsvigtige grundstof calcium i tarmen og sikrer, at vi har calcium i nyrerne, så kroppens processer kan fungere.

Derudover sikrer D-vitamin en rigtig balance i immunsystemet, har betydning for centralnervesystemet og menes at være knyttet til kroppens evne til at regulere blodsukker og vores generelle energiniveau.

 

I 1982 opdagede professor Walter E. Stumpf D-vitaminreceptorer i hjernen. Det vil sige, at D-vitamin ikke kun omdannes i nyrer og lever, men også i områder af hjernen. Siden er der kommet et stigende fokus på D-vitamins betydning for hjernens funktioner.

Forskere fra Neuropsykiatrisk Klinik og Center for Psykiatrisk Forskning ved Århus Universitetshospital gennemgik i 2010 mere end 250 internationale studier om konsekvenserne ved D-vitaminmangel og offentliggjorde resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Ugeskrift for Læger. Her så de bl.a., at D-vitamin kan have en indflydelse på hjernens udvikling. Studierne, der dækker over 34 lande, viste, at patienter med skizofreni og depression oftere er født i perioden fra vinter til forår, hvor koncentrationen af D-vitamin hos moderen er lavest.

Undersøgelser har også vist, at tilskud af D-vitamin kan mindske depressionssymptomer. I et dobbeltblindet studie fik en gruppe overvægtige med depressive symptomer henholdsvis tilskud af D-vitamin og placebo-piller i et år. Der var ingen ændring hos placebogruppen, mens gruppen, der fik tilskud af D-vitamin, fik mindsket deres depressive symptomer betydeligt.

 

Derudover har D-vitamin vist sig at have betydning for sygdomme som ADHD og alzheimer.

Forskerne fra Aarhus Universitetshospital, der har gennemgået de mange studier, vurderer derfor, at man ved udredning af neuropsykiatriske lidelser bør undersøge patientens D-vitamin-status.

Der er siden 2010 kommet flere undersøgelser til, der bekræfter samme sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og neuropsykiatriske lidelser.

Man ved dog fortsat ikke, hvorfor D-vitamin har en positiv indvirkning på hjernen. En af forklaringerne kan dog være, at D-vitamin kan øge produktionen af kroppens eget forsvar mod inflammation, da man ved, at depressionssygdomme kan hænge sammen med inflammatoriske tilstande.

 

Men hvor meget D-vitamin, bør vi tilføre kroppen? Sundhedsstyrelsen anbefaler et indtag på 10 mikrogram D-vitamin om dagen. Den nyeste rapport over danskernes kostvaner fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kun hver tiende dansker over 45 år angiver et indtag svarende til anbefalingen. Den gennemsnitlige voksne dansker får det halve af det anbefalede indtag.

I andre lande anbefaler de et højere indtag af D-vitamin. I USA lyder anbefalingen på 15 mikrogram om dagen. Men et mini-studie offentliggjort sidste år tegner et billede af, at de offentlige myndigheders anbefalinger langt fra er nok.

Det optimale D-vitamin-niveau i blodet menes at være 50 nanomol per liter. Men hvis vi skal op på det niveau, skal vi indtage langt større doser af D-vitamin end anbefalet. Det skyldes, at omregningen fra indtaget i kosten til D-vitaminet optages i blodet, er helt forkert. Det påviste forskerne fra Creighton University og UC San Diego, der står bag mini-studiet. Ifølge undersøgelsen skal vi indtage 175 mikrogram D-vitamin om dagen. Altså 17 gange så meget som de danske anbefalinger – en mængde vi ikke kan opnå gennem kosten, og som gør danskeres lave indtag af D-vitamin endnu mere problematisk.

Derfor kan det altså være nødvendigt at tage et tilskud af D-vitamin – og gerne et af de stærkere af slagsen – og på den måde gøre en forskel for både humør og helbred

Kilder: Ugeskrift for læger, DTU Fødevareinstituttet.