Nyheder

D-vitamin udsætter aldring

14. november 2007

En undersøgelse af flere end 2.000 kvinder viser, at større mængder D-vitamin kan være med til at udsætte aldringsprocessen.

Mens solen på den ene side giver rynker og hudkræft, viser det sig nu, at den også kan være med til at udsætte tidens konsekvenser. Ifølge The Guardian har britiske forskere fra King's College i London netop offentliggjort en undersøgelse i American Journal of Clinical Nutrition, der tyder på, at D-vitamin både kan udsætte aldringsprocessen samt beskytte mod aldersrelaterede sygdomme som hjertesygdomme og kræft.

Noget for noget 2.160 kvinder i alderen 18-79 år fik målt deres D-vitaminniveau. Derefter undersøgte forskerne de hvide blodceller for genetiske aldringstegn, og det viste sig, at kvinderne med det laveste D-vitaminniveau også havde flest tegn på biologisk aldring. Netop solen er med til at skabe en reaktion i huden, som udløser D-vitamin, hvilket fik manden bag undersøgelsen, dr. Richards, til at sige til The Guardian: “Det er interessant, at der er omfattende beviser for, at solskin ælder huden, når det også øger D-vitaminniveauet. Som så mange gange før i medicin er der tale om noget for noget.” Pas på med overdosering Når solen ikke skinner, kan man få sit skud D-vitamin ved at spise fede fisk som sardiner, makrel, torskerogn, sild, laks og tun samt æg. Er man mere til vitaminer i pilleform, skal man passe på med at overdosere, da det kan virke forgiftende samt give kvalme og nyreskader. Den anbefalede dagsdosis af D-vitamin er 5-10 microgram. Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelMasser af gravide kvinder lider af angst

Næste artikelKvinder med brede hofter får kloge børn