Dårlige kredsløb koster helbred og liv

Af: Carsten Vagn Hansen, Læge og sundhedsekspert

Foto: Scanpix/Iris

Et dårligt kredsløb fører rigtig meget dårligdom med sig. Vi ser på, hvad kredsløbet betyder for sundheden (det meste!), og hvad vi kan gøre for at vedligeholde eller forbedre et dårligt kredsløb.

Formålet med kredsløbet er først og fremmest at forsyne alle kroppens celler med ilt og næringsstoffer, samt at transportere affaldsstoffer til lungerne, nyrerne, tarmene og huden. Vi bruger også blodet som transportvej for hormoner og andre budbringerstoffer. Vores immunsystem har brug for blodet til at transportere hvide blodlegemer og immunstoffer rundt i kroppen til steder med betændelse.

For at kunne pumpe blodet rundt har vi et hjerte, som i virkeligheden er en dobbeltpumpe. Blodet pumpes fra højre side af hjertet op gennem lungerne og løber videre ned til venstre side af hjertet, hvorfra det pumpes ud i hele kroppen gennem pulsåresystemet, som forgrener sig overalt.

Pulsårerne ender i små meget tynde hårkar, som er utætte, så ilt og næringsstoffer kan gå ud og bade vores celler, der så optager dem. Samtidig udskilles affaldsstoffer og kultveilte, som optages i den anden ende af hårkarret ved hjælp af en sugevirkning fra æggehvidestoffer i blodet. Derefter går blodet op til højre side af hjertet og dermed til lungerne igen. Undervejs vil noget af blodet passere gennem organerne, blandt andre hjernen, skjoldbruskkirtlen, nyrerne, leveren og milten.

Energi til vores kredsløb

Det kræver masser af energi at holde kredsløbet i gang. Hjertet pumper over 86.000 gange i døgnet og har brug for masser af energi, der dannes i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) i store mængder, når de forsynes med ilt og næringsstoffer fra maden.

Det hele er meget fint styret gennem nervesystemet, blandt andet fra centre i den forlængede marv bagtil i hjernen og fra trykfølsomme steder i halspulsårerne, som regulerer blodtrykket. Er der brug for mere ilt og næring, stiger blodtrykket, og pulsårerne udvider sig, så der løber mere blod igennem dem.

Foruden blodkredsløbet har vi også et lymfesystem, som transporterer den vævsvæske, der ikke er løbet tilbage i hårkarrene, samt affaldsstoffer fra vævene. Lymfekarrene løber opad mod hjertet og bliver undervejs filtreret i lymfeknuderne. Til slut udtømmes lymfen i dybe vener på halsen. Lymfeknuderne er også en vigtig del af immunsystemet, og flowet af lymfen stimuleres af enhver form for muskelbrug. I det hele taget stimuleres og vedligeholdes kredsløbet af motion og muskelarbejde.

Blodtrykket og åreforkalkning påvirker kredsløbet

Blodtrykket skal være tilstrækkelig højt til at sikre en god blodforsyning til alle væv. Man måler to blodtryk, hvor det højeste svarer til trykket i pulsårerne, når venstre side af hjertet tømmer sig ud i pulsåresystemet. Det kaldes det systoliske blodtryk. Desuden måles trykket, når pulsårerne er slappet så meget af, at man ikke kan høre, at det slår mod kanten af blodtryksmanchetten. Det kaldes det diastoliske blodtryk.

Et sundt systolisk blodtryk i ro ligger på 120 og diastolisk på 80, men man accepterer op til 140/85 som en normal øverste grænse. Når man arbejder med sine muskler eller bliver stresset, vil blodtrykket normalt stige.

Blodtrykket har også sammenhæng med graden af åreforkalkning. Bliver pulsårerne stive og forkalkede, vil blodtrykket blive højere, og omvendt vil for højt blodtryk øge graden af åreforkalkning. En sund kost med meget grønt og frugt samt motion vil modsat få blodtrykket til at falde.

Forkalkning i pulsårerne til nyren vil i særlig grad kunne få blodtrykket til at stige, da nyren så frigør blodtryksøgende stoffer for at få mere blod. 

Et lavt blodtryk har den fordel, at man ikke forkalker i sine pulsårer, og dermed øger man sin chance for at blive meget gammel. Er blodtrykket meget lavt, kan det skyldes sygdom og medføre svimmelhed. Oftest kan lavt blodtryk modvirkes ved at drikke meget vand, tage et ekstra tilskud af salt og ved at motionere dagligt.

Hold blodet flydende

De såkaldte blodfortyndende midler fortynder ikke blodet, men modvirker, at blodet koagulerer og danner blodpropper inde i årerne. Nogen af dem virker kun på blodpladerne, der som det første ved dannelsen af blodpropper begynder at klistre sammen, hvorefter der lægges lag på lag af fibrin, der er et slags klæbestof, som sammen med blodpladerne danner blodproppen. Samtidig aktiveres en hel række koagulationsfaktorer for at stabilisere blodproppen.

Normalt vil kroppen opløse fibrinet igen og dermed blodproppen, når der ikke længere er brug for den, f.eks. når et hul på en blodåre er helet, eller årevæggen er helet efter blødning i årevæggen.

Der findes mange naturlige midler, der forebygger blodpropper og holder blodet flydende uden at medføre risiko for blødninger, som f.eks. Hjertemagnyl gør. Nævnes kan blandt andet fiskeolie, hvidløg, ingefær, pycnogenol og blandede E-vitaminer.

Åreforkalkning er en trussel for kredsløbet

Ved åreforkalkning kompromitteres kredsløbet, da blodårerne bliver indsnævrede af fedt og kalk samt mister elasticiteten. Åreforkalkning starter allerede tidligt i livet, men kan holdes nede ved hjælp af en sund kost og livsstil, så der ikke opstår en betændelsesagtig tilstand i årerne (inflammation).

Det er denne, der er farlig for kredsløbet, ikke kolesterol, som er et livsvigtigt fedtstof. Har man et højt HDL-kolesterol og sørger for at få nok antioxidanter, kan man godt glemme alt om kolesterol. Det var først, da man opfandt margarinen, cigaretterne, det hvide sukker og det hvide mel, at blodpropper og kræft blev almindelige helbredstrusler. Åreforkalkning er en trussel mod hjertet og kredsløbet.

Inflammation øges af overvægt, mejeriprodukter, indmad, kød fra dyr, som ikke har gået på græs, margarine, transfedtsyrer, stegning, sukker, hvidt brød, for meget insulin, tobaksrøg, for meget jern i kroppen og af kunstige kemiske stoffer.

Man kan måle graden af inflammation ved hjælp af blodprøven CRP. Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme.

Hold inflammation nede

En væsentlig årsag til inflammation er betændelse i tandkød og tandrødder. Man finder de samme bakterier i åreforkalkning som i tænderne og munden. Så det er vigtigt at passe på sine tænder og holde munden ren.

Man kan modvirke inflammation ved at tabe sig til en normal vægt, ved at spise en grov, grøn og naturlig kost, mørke bær, ved at spise mindre kød, undgå margarine, undgå stærk opvarmning af fedt (stegning, friture), ved at tage ekstra antioxidanter (C-vitamin, selen, E-vitamin), tilskud af omega-3-fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler).

Olivenolie modvirker også inflammation. Det gør magnesium, ingefær, curcumin, mørk rødvin og Boswellia også. Daglig motion modvirker ligeledes inflammation.

En undersøgelse har vist, at lykkelige mennesker har mindre risiko for at få inflammation og hjerteproblemer. De har også færre stresshormoner i blodet. En anden undersøgelse har vist, at der er en positiv sammenhæng mellem et sundt hjerte og kredsløb og det at le og grine. Det modvirker også rytmeforstyrrelser i hjertet, virker smertestillende og bedrer immunforsvaret.

En tredje undersøgelse har vist, at hvis man har et kedeligt arbejde uden indflydelse på, hvad man laver, er risikoen for hjertet forøget.

Hjertesvigt – årsager og symptomer

Hjertesvigt er domineret af hjertets manglende evne til at pumpe blodet effektivt. Årsagerne kan for eksempel være følger efter blodprop i hjertet, hvor en del af hjertemusklerne er forsvundet på grund af iltmangel i området, som pulsåren med blodproppen forsyner.

Der kan også være tale om langvarigt for højt blodtryk, lidelser i hjerteklapperne eller kroniske lungelidelser. Der kan være hjerterytmeforstyrrelser som baggrund, eller kardiomyopati, hvor musklerne i hjertet er slappe. Hjertesvigt er således et symptom, og det er vigtigt at finde frem til årsagen.

Hjertets pumpeevne kan påvirkes af lægemidler og af mangel på det vigtige hjælpeenzym og antioxidant Q10, der er af stor betydning for funktionen af muskelcellerne i hjertet. Q10 styrker cellernes mitokondrier. Mangel på Q10 ses for eksempel ved brug af de kolesterolsænkende statiner, der blokerer for kroppens egen dannelse af Q10 og blandt andet derved øger risikoen for hjertesvigt betydeligt. De lægemidler, som kaldes betablokkere, nedsætter også Q10.

Man undersøger blandt andet med hjerteelektrokardiogram (EKG) og med ekkokardiografi, og man måler et specielt natriuretisk peptid (NT-proBNP).

Hovedsymptomerne ved hjertesvigt er hurtig udmattelse og øget åndenød, da iltforsyningen til kroppens væv bliver forringet. Iltforsyningen til musklerne bliver dårlig, hvilket fører til en øget mængde mælkesyre og nedsat arbejdskapacitet.

Muskelfibrene bliver tyndere og ændrer sig, så den tilførte ilt ikke udnyttes bedst muligt. Der opstår også inflammation med henfald af muskelvæv ved udtalt hjertesvigt. Andre symptomer er træthed, kronisk tør hoste og tegn på dårlig blodgennemstrømning i kroppen, for eksempel blå arme og ben samt hævede ankler. 

Aktivitet gavner kredsløb uanset hjertesvigt

Træning og arbejde bremser inflammation og øger levetiden. I mange år har man troet, at træning af musklerne og legemligt arbejde var uforsvarligt ved hjertesvigt, men de senere år er man blevet klar over, at for lidt aktivitet fører til forværring af sygdommen, hvilket fører til øget sygelighed og dødelighed.

En norsk doktordisputats har dokumenteret, at træning af patienter med stabilt hjertesvigt medfører en bedre arbejdsevne og dermed en bedre livskvalitet. Træning bør altså være en naturlig del af behandlingen ved kronisk stabilt hjertesvigt. Motion modvirker også en for stor dannelse af insulin, der med tiden kan medføre overvægt og type 2 diabetes, der øger hjerterisikoen yderligere. Det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol øges også.

Tilskud, der hjælper hjertet

En svensk undersøgelse har vist, at man ved at tage 200 mg Q10 og 200 mikrogram organisk selen dagligt kan nedsætte risikoen for hjertet med 70 procent.

Foruden Q10 kan aminosyren kreatin give energi til muskelcellernes kraftværker og derved styrke energiproduktionen og udsætte muskeltrætheden. Kreatin findes naturligt i kød og fisk, så det er vigtigt for hjertesvækkede at få nok protein.

Aminosyren carnitin er også vigtigt for energidannelsen i mitokondrierne. Adskillige dobbeltblindede kliniske studier har vist, at carnitin forbedrer hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. Dosis er 500 mg tre gange dagligt, og jo længere man bruger carnitin, jo mere forbedres hjertefunktionen.

I tidlige stadier af hjertesvigt har adskillige studier vist, at Crataegus-produkter (havtorn, hvidtjørn) har fået bedre hjertefunktion og færre rytmeforstyrrelser, uden bivirkninger.

Mange med hjertesvigt mangler magnesium, der har betydning for hjertemusklens evne til at danne nok energi og modvirker forstyrrelser i hjerterytmen. Studier har også vist, at patienter med dårlige hjerteklapper mangler magnesium, og at magnesium bedrer funktionen ved svage hjertemuskler.

Mangel på B1-vitaminet, thiamin, kan føre til hjertesvigt med ophobning af væske i kroppen og hjertesvigt. Det stærkt vanddrivende middel furosemid (Lasix, Furix m.fl) kan forårsage mangel på thiamin. Mange ældre mangler thiamin og andre B-vitaminer. Det gør mennesker med dårlige spisevaner, f.eks. alkoholikere også.

Hvis du vil passe på hjerte og kredsløb

Har man dårligt hjerte og gerne vil forebygge forværring, er det vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Man skal foretrække havsalt eller himalayasalt frem for det sædvanlige rene bordsalt, da havsalt indeholder mindre natriumsalt og mere kalium- og magnesiumsalt, der er gavnligt.

Den lægelige behandling af hjertesvigt foregår i dag oftest med ACE-hæmmere, Angiotensin II antagonister, vanddrivende medicin, betablokkere og digoxin.

Bliver tilstanden pludseligt forværret, således at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet videre ud i kredsløbet hurtigt nok, vil der ophobes blod i lungerne, og væske fra blodet vil sive ud. Det kaldes lungeødem og modvirkes i første omgang ved at sidde eller stå op og ved at tage nitroglycerin.

Læge skal tilkaldes straks. Læs mere om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk, hvor der også er fokus på andre problemer med kredsløbet, for eksempel om forkammerflimren, hjertebanken, ekstrasystoler, ødemer og åreknuder.

 


 

Hjertet og kredsløbet stimuleres og vedligeholdes blandt andet med:

  • Sund og naturlig kost, men ikke for meget mad!
  • Regelmæssig motion og kropsbrug.
  • Styr på blodtrykket.
  • Vitaminer: Især D-vitamin, K2-vitamin, C-vitamin og E-vitamin, folsyre og, B-vitaminerne, samt Q10 og carnitin.
  • Mineraler: Især organisk selen, zink og magnesium.
  • Sunde fedtsyrer fra f.eks. fiskeolie eller hampefrøolie.
  • Pycnogenol og Resveratrol.

2 kommentarer

  • Tove Jensen siger:

    Man skal huske, at hvis man udelukkende spiser havsalt og himalayaslt, skal man også tage ekstra jod, ellers risikerer man at få lavt stofskifte, hvilket jeg har erfaret.

  • Vibeke Thorborg siger:

    Skelner du ikke mellem folat (det naturlige stof) og folinsyre ( et syntetisk produkt) ?

    Har læst, at man helst skal undgå det syntetiske folinsyre.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *