De første år i et barns liv har stor betydning for dets videre udvikling. Ikke mindst for børn i udsatte positioner spiller dagtilbuddene en stor rolle. En ny rapport afdækker, hvad virkningsfuldt pædagogisk arbejde betyder, og hvordan man skaber det.
Børns udvikling og mulighed for at klare sig godt i uddannelsessystemet og på sin vis livet igennem i sociale sammenhænge, bliver i høj grad defineret i de første barndomsår. For børn i udsatte positioner, er det særlig vigtigt, at de får de rette muligheder for deltagelse i dagtilbuddene, hvis de skal have optimale betingelser for at udvikle sig og lære i samspil med andre mennesker og omverdenen.
Netop det sætter et nyt forskningsprojekt udarbejdet af Lone Svinth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og Charlotte Ringmose, professor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, fokus på. Her har de kigget på 20 højkvalitets-dagtilbud i udsatte områder, for at identificere, hvad der gør netop de tilbud særligt virkningsfulde i forhold til at sikre en god udvikling og deltagelses-muligheder for børnene.
En af hovedkonklusionerne i projektet er, at de virkningsfulde tilbud arbejder ud fra et omsorgspædagogisk ståsted, hvor pædagogernes primære fokus ligger på børnenes trivsel og udvikling. Det lyder måske enkelt, men det er det faktisk ikke – især når det kommer til børn i udsatte positioner.
International forskning har nemlig vist, at børn i udsatte positioner ikke har de samme deltagelses-muligheder som andre børn, og at deres mulighed for gode voksen-barn samspil og medbestemmelse er dårligere. F.eks. viser forskningen, at de børn, der har mest positiv kontakt med pædagogerne i børnehaven, typisk er de etnisk danske middelklassebørn.
En undersøgelse fra 2005 viste, at pædagogernes kommunikation med børnene var forskellig alt efter, om de talte til etniske majoritetsbørn eller tosprogede etniske minoritetsbørn. Har viste undersøgelsen nemlig, at pædagogerne var mere tilbøjelige til at tale forklarende og instruerende fremfor udvekslende og delende.
Der er altså forskning, som peger på, at dagtilbud og pædagoger nogle steder og i et vist omfang differentierer deres måde at omgås børn baseret på børnenes baggrund. Det giver ikke børnene de bedste muligheder for at deltage og kan betyde, at de børn skaber fællesskaber udenom den store gruppe.
Sådan er det dog ikke alle steder. De 20 dagtilbud, som indgår i det nye forskningsprojekt er nemlig alle kvalitetstilbud, der fremmer børnenes udvikling, og dermed kan være med til at give dem de kompetencer, de har brug for, for at klare sig godt senere i livet.
De tyve dagtilbud har det til fælles, at de befinder sig i belastede områder, og at der derfor er en høj grad af børn i udsatte positioner. Tilbuddene fordeler sig på ti kommuner.
Et kuriosum er, at det ikke nødvendigvis er nemt for kommuner at udpege dagtilbud af høj kvalitet, og at der kan være relativt store kvalitetsforskelle inden for den enkelte kommune. Det er altså ikke givet, at de gode erfaringer uden videre kan oversættes en til en fra et sted til et andet.
– Hvis vi skal bruge dagtilbuddene til at skabe mere frugtbar udvikling og trivsel for børn i udsatte positioner, kræver det, at vi ser hele vejen rundt om institutionen – forvaltning, uddannelse, normering, adgang til ressourcepersoner. Vi kan ikke sige, at man bare skal gøre en ting. Men det er helt åbenlyst, at det kræver økonomi at mindske uligheden blandt danske børn, siger Lone Svinth.
Rapporten understreger også, at der i de fleste af de tyve tilbud er tilført ekstra ressourcer, bl.a. i form af en ekstra normering, men den slår også fast, at det i høj grad er institutionslederens linje, og pædagogernes samspil med børnene og en høj faglighed, der er med til at gøre dem virkningsfulde.
I de gode tilbud er der nemlig netop fokus på samtalen med barnet – at møde dem hvor de er, og ikke have ensporet fokus på at udstikke regler eller instrukser. Flere pædagoger, som er blevet interviewet i forbindelse med projektet udtaler også, at de ikke er bange for, at sige undskyld til børnene eller sige, hvis de har taget fejl – hvis de eksempelvis har fældet en dom i en konflikt eller har skældt barnet ud.
Rapporten fremhæver, at pædagogerne i de virkningsfulde tilbud er særlig sensitive overfor børnene og deres individuelle behov. Det udmønter sig blandt andet ved, at pædagogerne i praksis hele tiden er i øjenhøjde med børnene.
Men som sagt kræver det penge. Ifølge Lone Svinth flere penge, end der er i dag, hvis flere tilbud skal sikre en god udvikling af børn i udsatte positioner.
Ja, hvis man spørger Radikale Venstre. De har en plan om 4500 flere pædagoger og en milliard kroner til efteruddannelse.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti i finansloven for 2019 sat gang i det, de kalder 1000-dages-programmet, hvor de vil styrke indsatsen for børn fra sårbare familier i de første 1000 dage af barnets liv. I praksis vil de tilføre 250 millioner kroner årligt i perioden 2019-2022.
Det skal sikre flere pædagoger og pædagogiske assistenter i institutioner med mange udsatte børn. Anni Matthiesen, børneordfører for Venstre understreger også, at personalet kan se frem til et kompetenceløft.
Pernille Bendixen, børneordfører for Dansk Folkeparti mener dog, at man skal passe på med at lave koblingen mellem penge og kvalitet. Hun ønsker mere fokus på, hvad der egentlig skaber gode institutioner – den viden har hun på sin vis fået med den nye rapport. Lone Svinth understreger dog, at hensigtserklæringer ikke betyder noget for børn i udsatte positioner:
– Der er brug for, at der bliver trukket i arbejdstøjet, og man skal indse på Christiansborg, at det ikke er gratis.
Forrige artikelHvorfor bliver vi syge?
Næste artikelPosttraumatisk stress – en lidelse, der rammer krop og sjæl