Dansk projekt: Landbruget skal være mere glutenfrit

Der findes mange forskellige glutenfrie afgrøder på markedet, men knapt så mange med dansk afstamning. Derfor har Naturstyrelsen sammen med en række partnere sat fokus på dyrkning af danske glutenfrie afgrøder såsom quinoa, boghvede og hirse.

At leve glutenfrit er ikke så unormalt, som det førhen har været. Mange er i dag blevet opmærksomme på, hvor meget gluten de indtager, og om det hjælper at trappe helt eller delvist ned. Nogle oplever, at de får det bedre psykisk eller fysisk ved nedtrapning. Det kan være i form af bedre fordøjelse eller mindre hyperaktiv adfærd.

Nu er der også kommet mere fokus på kvaliteten og oprindelsen af de glutenfrie produkter i butikkerne. Et nyt dansk projekt er i gang med at afdække, hvad der skal til for at dyrke danske glutenfrie afgrøder, samt hvordan der sikres bedre kvalitet i de produkter, der fremover skal udbydes på det glutenfrie marked.

Glutenfri handler ikke kun om, at kornsorten er glutenfri. Det handler også om, hvilken mark de er dyrket på, og hvordan de er forarbejdet. Projektet Glutenfri Økologi, som er støttet af GUDP (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram), arbejder på at få et 100 procent glutenfrit sædskifte, hvilket vil sige, de de bliver dyrket på marker, hvor der kun bliver dyrket glutenfrie afgrøder. Desuden er markene også økologiske og bliver dyrket i områder kun for økologisk landbrug. På den måde er det muligt at sikre, at der hverken kommer spor af gluten eller sprøjtemidler gennem jorden eller luften.

Nogle af de testede afgrøder som quinoa, hirse og amarant dyrkes normalt under mere sydlige klimaforhold, men forsøg i Danmark har vist sig at være positive. Afgrøder, der tidligere har været dyrket i Danmark, såsom boghvede og havre er også en del af projektet og herfra forventes stort udbytte.

Når afgrøderne sendes til bageriet, skal der tages højde for, at det fortsat skal være glutenfrit. Derfor arbejder projektet også med at oprette den første glutenfri produktionslinje i Skandinavien. Det vil medføre, at produkterne undgår at indeholde spor af gluten og dermed også kan spises af dem, der lider af glutenallergi – også kaldet cøliaki.

Boghveden er letfordøjelig og har et højt indhold af aminosyren lysin. Derudover indeholder afgrøden organisk bundet calcium, kalium, jern, magnesium, kisel og fluor. Kort sagt – en kornsort, som er god for hele kroppen. Alligevel er den ikke særlig brugt i Danmark.

Boghvede stammer fra Asien, men er ikke ny i dansk historie. For 100-200 år siden kunne man finde sorten på mange marker i Danmark og særligt på Fyn, men i det 19. århundrede blev den langsomt udfaset. I dag er den største udfordring ved boghveden at afskalle den, så mindst muligt går til spilde eller bliver beskadiget.

De hele boghvedekerner er gode til grød, salat, suppe og gryderetter. Du kan også riste kernerne og bruge dem som sprød topping på salater, supper eller i mos. Boghvedemel kan bruges til kiks, knækbrød, kager og brød, og boghvedegryn kan bruges i grød, smoothies, brød og mysli.

Ved Quinoa er det først og fremmest de næringsrige frø, der anvendes, men bladene kan også spises. Frøene har et højt indhold af jern, magnesium, folat og E-vitamin. Derudover indeholder de stort set alle de essentielle aminosyrer og har et højt indhold af protein. Fedtindholdet er på cirka 5 procent og består hovedsageligt af umættede fedtsyrer. Quinoa er specielt godt ved stort næringsbehov – f.eks. ved graviditet, amning og hos børn.

Quinoa stammer fra Andesbjergene og blev af Inkaerne kaldt for ”moderkornet” og anses som helligt. I Inkariget var Quinoa den næstvigtigste afgrøde efter kartoflen.

Når quinoafrøene skal bruges i madlavning, er det vigtigt at vaske dem grundigt inden, da de ellers kan smage bittert. De er generelt et godt alternativ til ris og korn og er stort set lige så nemme at tilberede. Du kan også kværne quinoa i en kaffekværn eller blender og bruge det sammen med andre korn til brød, kager og pandekager.

Hirsefrøene er små, gule og kendes nok bedst som fuglefrø. Men de er faktisk også yderst velegnede for os mennesker. Hirse er rig på protein og næring. Frøene indeholder flerumættede fedtsyrer, jern, magnesium, fosfor, kalium og B-vitaminer.

Oprindelig stammer hirse fra Øst- og Centralasien, men dyrkes i dag både i de tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og det sydlige USA. Klimaforandringerne er dog med til, at grænsen for dyrkning af hirse rykker længere nordpå.

Til maden kan hel hirse anvendes som ris eller koges til grød. Hirseflager kan anvendes i brød og mysli eller i grødprodukter til spædbørn.

Amarant har været dyrket i blandt andet Sydamerika i flere årtusinder. I Danmark går amaranten også under navnet Rævehale på grund af de røde blomster i aflang formation. De kogte frø kaldes også af mange for vegetabilsk kaviar på grund af strukturen, som minder om kaviar. Sorten er i amarant-familien, hvor vi også finder quinoa, spinat, rødbede m.fl.

Frøene fra amarantblomsterne kan bruges i stedet for andre korn og er meget næringsrige. De har en optimal sammensætning af aminosyrer og indeholder stort set kun umættede fedtsyrer, som er gode til at sænke blodets indhold af kolesterol. De hele frø er gode i en salat og er et godt alternativ til ris. Derudover indeholder bladene fra amarant 25 procent protein og er både lækre og flotte i en salat.

Havre kender de fleste i Danmark, og vi spiser ofte de valsede gryn til morgenmad som grød eller med mælk. Det er også en god idé, da de kulhydrater, som havre indeholder, giver energi til dagen. Havre er næringsrig og har et højt kostfiberindhold. De indeholder B- og E-vitaminer samt mineraler som magnesium, jern, calcium, fosfor, zink og kisel. Derudover er havregryn 100 procent fuldkorn, hvilket er godt for fordøjelsen, mætter og forebygger mod sygdomme.

Ud over den populære havregrød, kan havregrynene også bruges i brød, frikadellefars eller smoothies. Ristede gryn kan bruges på yoghurten, og ellers kan man lave knækbrød, müslibarer eller kiks med havre.

Havren vokser bedst i køligt klima, hvor det regner meget, og derfor har Danmark optimale dyrkningsforhold.

 

---

Dyrk selv glutenfri amarant Du kan faktisk dyrke dine egne glutenfrie planter i haven. Her er amarant især velegnet, da både frø og blade kan spises. De er også flotte og kan bruges i buketter, de kan tiltrække fugle, og anvendelserne er talrige i dit køkken. Der findes over 50 forskellige slags, og derfor skal man vælge ud fra, hvilken nytte de skal have. Skal den være bladrig, have mange frø eller mest bare være dekorativ? Planten tåler ikke frost, og skal derfor først sås, når frosten er helt væk. Kilde: havenyt.dk  ___________

Glutenfrit landbrug Disse landbrugsafgrøder er fra naturens side uden gluten: ·      Havre ·      Boghvede ·      Ært ·      Lupin ·      Linse ·      Kikært ·      Sojabønne ·      Amarant ·      Hirse ·      Quinoa