Danske kvinder får livsfarlig hormonbehandling

Det viser en ny amerikansk undersøgelse, skrev Berlingske Tidende tirsdag.

Undersøgelsen har fået kommunallæge Vibeke Manniche til at slå alarm.

»Vi ser kun undersøgelser, som bekræfter, at hormonbehandlinger kan have meget alvorlige konsekvenser. Jeg så gerne, at man afregistrerede medicinen. Jeg kan slet ikke se, hvad vi skal med en medicin, der har så alvorlige bivirkninger hos raske kvinder,« siger Vibeke Manniche til Berlingske Tidende søndag.

Tal fra Lægemiddelsstyrelsen viser, at næsten 196.000 kvinder i Danmark fik hormonbehandling i 2007. Langt størstedelen var kvinder over 40 år.

14 procent af alle kvinder over 40 år indløste sidste år en recept til hormonerne mindst en gang.

»Jeg synes, at tallet viser, at selvjustitsen ikke har været god nok fra lægelig side, og selvom det går den rigtige vej, er det bare ikke godt nok,« siger hun.

Diskussionen begyndte i allerede i 2002, da delresultater af projektet i USA viste en stærkt forøget forekomst af hjerteproblemer og brystkræft ved hormonbrug.

I 2002 var mere end 255.000 danske kvinder i hormonbehandling:

»Før 2002 troede vi, at hormonbehandling ud over at hjælpe kvinderne i overgangsalderen havde en positiv virkning i forhold til knogleskørhed og hjertekarsygdomme og så videre. Men det har vist sig ikke at være rigtigt,« siger Vibeke Manniche.

Hos Praktiserende Lægers Organisation kommer tallene bag på bestyrelsesmedlem og praktiserende læge Bodil Johnsen:

»Det er et helt mærkværdigt højt antal af kvinder. Jeg er helt sikker på, at den nye undersøgelse har gjort et stort indtryk på alle. Både læger og kvinder,« siger Bodil Johnsen.

Hun mener dog ikke, at man skal afregistrere medicinen:

»Nogle kvinder har så store lidelser forbundet med overgangsalderen, at de ønsker medicinen på trods af, at de bliver vejledt om bivirkningerne. Men hyppigheden af brystkræft er enormt stor, viser undersøgelsen. Så vi skal være meget påpasselige og rykke vores indikationer for, hvornår en kvinde kan få hormonbehandling. For mange af de her kvinder har slet ikke brug for det,« siger hun og mener, at tallene bør undersøges nærmere.

Foruden brystkræft giver hormonbehandling også hjerteproblemer, og overlæge på kardiologisk afdeling på Bispebjerg Hospital Eva Prescott anbefaler, at man undgår pillerne:

»Der kan være symptomer, som gør, at man kan forsvare brugen af medicinen. Men man bør sammen med sin læge overveje fordele og ulemper, og hvis det er nødvendigt med behandling, så bør det kun være for en kortere periode. Hormonbehandling beskytter ikke mod hjertesygdomme, som man tidligere har troet, og risikoen for blodprop i hjerne, lunger og ben er væsentlig øget, når man tager hormoner.«

Ifølge Vibeke Manniche kan mange af overgangsalderens ubehageligheder undgås ved at motionere, spise sundt og holde sig slank:

»Jeg kan kun give stor ros til medicinalindustrien. De har gjort noget helt genialt ved at gøre noget, alle kvinder i overgangsalderen oplever, til en sygdom. Hvis man ikke afregistrerer medicinen, bør man fjerne tilskuddet. Det er helt urimeligt, at det offentlige betaler for noget, der har så alvorlige bivirkninger.«

Ifølge tal fra Lægemiddelstyrelsen bruger det offentlige næsten 80 millioner kroner på tilskud til hormonbehandlinger.

Lægemiddelstyrelsen følger hele tiden oplysninger om nye undersøgelser af den medicin, de godkender, fortæller Per Helboe, afdelingschef for lægemiddelgodkendelse:

»Selvom det er meget alvorlige bivirkninger ved hormonbehandlingerne, har man på europæisk plan alligevel vurderet, at fordelene i nogle tilfælde overvejer bivirkningerne.«

Tilskuddet til behandlingerne skal ifølge Lægemiddelstyrelsen revurderes inden for de kommende år.