Den kunne være skruet langt bedre sammen, men på trods af manglerne er Kræftens Bekæmpelse glade for, at vi fra i dag også har en rygelov i Danmark. Og det vil danskerne også blive, viser erfaringerne fra andre lande.
Erfaringerne fra andre lande viser, at selv rygerne bliver glade for et rygeforbud. I Irland, som har den mest restriktive rygelov, mener hele 96 pct. af befolkningen, at loven er en succes. Sådan vil det også gå i Danmark, vurderer Inge Haunstrup Clemmensen, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse. – Folk brokker sig til at begynde med, fordi de er bange for forandringer. Men både erfaringerne fra udlandet og de danske arbejdspladser, hvor man allerede har indført et rygeforbud, viser, at selv de allerstørste brokkere bliver glade for et forbud, siger hun. Gevinst for folkesundheden I Kræftens Bekæmpelse glæder man sig over den nye rygelov. På trods af mangler vil lovgivningen få stor betydning for folkesundheden. Både her og nu og på sigt. – Det kommer virkelig til at betyde noget for folkesundheden. I USA har man set eksempler på, at antallet af blodpropper faldt markant, når rygningen blev flyttet ud. Herhjemme vil vi også se en her og nu gevinst, men det vil være endnu tydeligere om nogle år, siger Inge Haunstrup Clemmensen. Gevinsten ville dog være endnu større, hvis man en gang for alle havde lavet en lov, der sendte røgen helt ud i stedet for at tillade rygerum, rygekabiner og rygning på enkeltmandskontorer. Udover at røg dermed vil sive ud til fællesarealerne, skaber det stor forvirring for arbejdsgiverne. – Det er synd, at der er sådan en forvirring om, hvad loven betyder. Vi får virkelig mange henvendelser fra arbejdspladser, som ikke ved, hvad de må og ikke må. Det er den enkelte arbejdsgiver, som har ansvaret for, at det fungerer. Vores vurdering er, at man bedst undgår brok ved at sende rygningen udenfor. Det er det mest enkle, og det er bedst for alle, siger Inge Haunstrup Clemmensen.
Rygeloven kort Rygeloven træder i kraft i dag og indebærer kort fortalt, at det ikke længere er tilladt at ryge indendørs i det offentlige rum, medmindre det foregår på enkeltmandskontorer, i særlige rygerum og rygekabiner. Det gælder både arbejdspladser, taxaer, biografer og alle andre steder, hvor danskerne har adgang. På skoler, som fortrinsvis er til børn og unge under 16 år, er det ikke tilladt at for eleverne at ryge på institutionens område. I grundskolen må lærerne hverken ryge inde eller på udendørsarealerne. På døgninstitutioner, efterskoler og lignende, kan det besluttes, at de unge må ryge i rygerum og på deres egne værelser. Sygehuse og lignende institutioner kan i ganske særlige tilfælde tillade patienter og pårørende at ryge. På plejehjem, botilbud og lignende kan den enkelte beboer beslutte, om der må ryges i hans eller hendes private rum. I private hjem, hvor man får hjemmehjælp eller lignende, kan det pålægges beboerne ikke at ryge, mens hjælperen er i hjemmet. I den kommunale dagpleje er det ikke tilladt at ryge i lokaler til brug for dagpleje, når der passes børn. Lokaler, der primært er indrettet som børnenes lege- og opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på serveringssteder med mindre, der er rygerum eller -kabiner. Det kan besluttes, at rygning er tilladt indendørs på små værtshuse og udskænkningssteder, der har alkoholbevilling, hvor der ikke serveres egentlig mad, hvor serveringsarealet er under 40 m2. |
Kilde: www.cancer.dk