Nyheder

Danskerne er de lykkeligste mennesker

19. april 2007

De lykkeligste EU-borgere findes i Skandinavien med Danmark og Finland som nummer 1 og 2.

Danskerne er det lykkeligste folkefærd i Europa, hævder engelsk undersøgelse, der generelt placerer de skandinaviske lande højt på tilfredshedslisten.

Kvinder mest tilfredseDanskerne scorer 8,31 point ud af 10 mulige i undersøgelsen, skriver den sydafrikanske online-nyhedstjeneste IOL. Finland kan prale af andenpladsen.

Det er forskere fra Cambridge University, der har analyseret svar fra 20.000 europæere i 15 EU-lande og altså konkluderet, at danskerne er de lykkeligste.

Forskere har krydstjekket undersøgelsens oplysninger med en anden undersøgelse i et forsøg på at finde ud af, hvorfor man bliver lykkelig.

Fra tillid til tilfredshed “Undersøgelsen viser, at samfundets grad af tillid er meget, meget vigtigt,” siger Luisa Corrado, der er projektets forskningsleder.

De lande, der havde flest lykkelige borgere, var også dem, der havde den højeste grad af tillid til regeringen, retssystemet og hinanden.

“Det øger sandsynligheden for, at vores velvære vil blomstre, hvis samfundet er gensidigt støttende og tillidsfuldt,” siger Luisa Corrado ifølge IOL.

Tillid til meningmand Adjunkt på Handelshøjskolen i Århus Christian Bjørnskov forsker i lykke. Han understreger overfor fpn.dk, at lykke i høj grad hænger sammen med den generelle tillid til almindelige mennesker, man ikke kender personligt – og ikke så meget systemet. ”Man skal have tillid til, at manden, der laver ens burger, gør det ordentligt.”

I fattige lande er lykke bl.a. afhængig af livsindkomsten, men når man når til et vist niveau i velstanden, ja, så er det andre forhold, der spiller ind – og det er altså især tilliden til ens medmennesker, som er med til at få til tilfredsheden til at stige, påpeger Christian Bjørnskov.

Kvinder før mænd Den engelske undersøgelse viste også, at kvinder generelt er mere lykkelige end mænd, og at unge og gamle er mere tilfredse end de midalderende.

Paradoksalt nok har de to lykkeligste lande, Danmark og Finland, historisk haft høje selvmordsrater.

Kilde: Jyllandsposten.

Forrige artikelMasser af birkepollen på vej

Næste artikelSvaler fik stråleskader