93, 6 procent af danskerne mener, at det vil være en god idé at sænke momsen på sunde fødevarer, viser en meningsmåling, som analysebureauet Wilke A/S har foretaget.
Folkekravet om billigere, sunde fødevarer rammer ned midt i diskussionen på Christiansborg, hvor regeringen har nedsat en forebyggelsekommission, der blandt andet skal se på effekten af at sætte momsen ned, skriver Fyens Stiftstidende. »Det er vist temmelig logisk, at vi alle sammen ønsker billigere sunde madvarer, men om det er det rigtige at bruge pengene på ved at ændre momsreglerne, er stadigvæk uklart,« siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K). Han vil stadig afvente kommissionens anbefalinger i 2009, før han tager endelig stilling. Kilde: Dagens Medicin