Nyheder

Danskerne vil af med tobaksrøgen

14. november 2006

58 pct. af danskerne er tilhængere af et totalt forbud mod indendørs rygning på arbejdspladserne. Opbakningen er næsten total blandt de højest uddannede danskere.

Et flertal af danskerne (58 pct.) vil af med røg på arbejdspladsen. Kun halvt så mange er imod. Det viser en Megafonmåling, som TV2 har fået lavet.

I juni 2005 lavede Rambøll en lignende undersøgelse for Netværket Nej til passiv rygning, som Kræftens Bekæmpelse er del af. Dengang ønskede 54 pct. et forbud mod rygning inden døre på arbejdspladser.

Modstanden mod at ryge er med andre ord vokset en smule. Modstanden mod et rygeforbud er til gengæld dalet fra før 37 pct. til nu kun 28 pct. imod.

Størst modstand blandt veluddannede

Tilslutningen til et forbud går på tværs af køn, alder og geografi. Til gengæld er der en klar sammenhæng mel­lem uddannelse og holdningen til røg. Danskere med den korteste uddannelse (folkeskole) er stort set delte i spørgs­målet. Opbakningen til et forbud er næsten total blandt de højest uddan­nede danskere.

Danskerne er derimod splittede, nå det drejer sig om et totalt forbud på diskoteker, restauranter, cafeer og værtshuse. Så er 44 pct. tilhængere af et forbud, mens 41 pct. er imod.

Igen hænger meningsforskelle sammen med uddannelse. Blandt svarere med folkeskole som højeste uddannelse er 35 pct. tilhængere af et forbud, mens 50 pct. er modstandere. Omvendt går 63 pct. af de universitetsuddannede ind for et forbud, mens antallet af modstandere er nede på 25 pct.

Ny rygelov er på vejOm cirka en måned ventes Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen at fremlægge et forslag til en ny rygelov. Det ventes at omfatte et forbud mod rygning på offentlige arbejdspladser, men ikke på private.

Formand for Kræftens Bekæmpelse, professor dr. med. Frede Olesen udtrykker dog ønske om, at de danske politikere vedtager en lov, der også beskytter mod passiv rygning på arbejdet.

Kilde: Jyllands-Posten

Forrige artikelLivsfarlige bakterier på pc-tastaturer

Næste artikelHjertet slår bedre i valsetakt

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.