Danskernes forbrug af naturressourcer er over EU-gennemsnit

En ny analyse fra Danmarks Statistik opgør for første gang det danske ressourcefodaftryk – altså hvor mange naturressourcer der bliver brugt på varer og tjenester købt og brugt i Danmark. Tallet løb i 2016 op i 22 tons råstoffer per person, hvilket er over EU-gennemsnittet på 14 tons.

Vi er gode til at profilere os selv som et forgangsland for den grønne omstilling. På nogle områder er det også rigtigt, og særligt ved sidste folketingsvalg blev det tydeligt, at politikerne i hvert fald behandlede klima som led i valgkampen, og at danskerne belønnede ambitiøst planer, da de gik til stemmeurnerne.

Og det er klart, at hvis vi skal undgå regulere klimakriser, som mange forskere forudser, vi kommer til at stå i, hvis vi fortsætter af samme spor, så skal der politisk handling bag. Men ikke nok med det, så skal der også reel omstilling til.

[relateredehistorier]

En ny opgørelse fra Danmarks Statistik har nemlig ved hjælp af Eurostat modeller udregnet, hvor mange naturressourcer, der bliver brugt, til at fremstille varer og udvinde materialer i og udenfor landets grænser til at tilfredsstille den danske produktion og det danske forbrug. Og som du nok allerede har fanget, så er vi ikke bange for at bruge af klodens ressourcetanke.

Et kvalificeret skøn

Inden du tænker, om vi egentlig ikke sender meget svinekød til Kina, og om det ikke kan være en del af forklaringen, så tøv en kende. For jo, vi sender meget kød langt væk, og det er en af de større poster på den danske eksportkonto, men det spiller ingen rolle i forhold til de 22 tons råstoffer per person.

For i det tal ligger udelukkende ressourceforbruget der skal til, for at tilfredsstille danskernes købe- og udviklingstrang. Det vil sige alt fra maskiner til byggeri, computere til private og virksomheder, føde- og drikkevarer samt alt andet, vi bruger. Det kan være produceret i landet, blive importeret udefra, eller der kan være materialer, som er udvundet andre steder, og hentet ind til produktion af produkter, som så bliver på dansk jord.

Det ligger et stort og meget indviklet regnestykke bag. Der skal nemlig medtages alle ressourcer brugt til udvinde materialer, der skal samles i et endeligt produkt, samt fragt af produktet og andre tjenester, der kan være involveret i processen fra ide til færdig ting.

Derfor er det også vigtigt at understrege, at de 22 tons ikke er et hundrede procent endeligt resultat. Det drejer sig om nogle kvalificerede skøn, som er forbundet med usikkerheder. Når det er sagt, at samme model brugt til at udregne tallene for alle lande, og de er derfor sammenlignelige.

Vi køber, fordi vi har råd

Forklaringen på det høje forbrug af naturressourcer skal måske findes i danskernes købeevne. I hvert fald peger analysen på, at den købekraftkorrigerede BNP per indbygger er 26 procent højere i Danmark sammenlignet med EU i 2016.

En anden forklaring er dansk byggeri. Indvinding af sand og grus, som anvendes i bygge- og anlægsindustrien, udgør nemlig tæt på halvdelen af vores samlede ressourceforbrug.

Der er altså grund til at se på tallene med en grad af alvor. For selvom vi hverken er størst eller flest, så betyder vores ageren noget – særligt når vi vil være forgangsland for den grønne omstilling.