De bedste øvelser for nakken?

Jeg har kontorjob og kan både stå og sidde ved mit bord. Sidder dog mest …

Har fået en dyr og eftersigende perfekt stol, men nakken mærker ingen forskel. Kender du nogle gode nakkeøvelser?

Hjælp! Helle

 


 

Lad mig starte med at sige, at den stol, der kan løse problemer med smerter i kroppen eller nakken, findes ikke. Uanset hvad møbelfirmaerne siger.

Smerterne handler aldrig om møbler, men om hvordan du bruger din krop. At bruge hæve-sænke-bordet vil give en god variation, med mindre du står med en uhensigtsmæssig kropsholdning.

Jeg vil da bestemt foreslå, at du og dine kolleger får undervisning i kroppen på arbejdet, de penge er givet godt ud, og en dyr stol vil først blive pengene værd, når du lærer at bruge den i samarbejde med din krop.

Nu til dit spørgsmål: Nakkeøvelser.

Mange har en tendens til at trække hovedet frem. I stedet for, at hovedet hviler som kronen på værket (rygsøjlen), så ligner vi en skildpadde, der har hovedet ude af skjoldet.

Derfor vil modsvaret til den tendens være at strække nakken lang, skubbe hagen ind og lave dobbelthager.

Mange nakkesmerter kommer desuden af, at kæberne spænder. Det bør du være meget opmærksom på.

Sidder du med tungen trykket op i ganen?

Bider du tænderne sammen?

Bedste hilsner

Catrine Marcussen, bevægelsespædagog og akupunktør

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*