De fedende kulhydrater

Jeg har aldrig forstået, hvorfor hurtige kulhydrater skulle fede. Er det ikke, hvad cykelrytterne i Tour de France lever af for at få energi nok?
Har jeg misforstået noget?

Mette


Jeg kan godt forstå den forvirring, der kan opstå, når det handler om kost.
Der er mange, sommetider modsatrettede, oplysninger.

Hurtige kulhydrater går direkte i blodet på samme måde, som sukker gør. Det får blodsukkeret til at ryge i vejret, og det er, hvad en cykelrytter i de franske alper har brug for: energi ud til musklerne i en fart.

Den energi, der ikke bliver brugt/ forbrændt, lagres i kroppen som fedt.
Det er langtidslagret energi til dårlige tider. (Genetisk set er vi jo hulemennesker, der har som mål at overleve).

Cykelrytteren kan desuden være sikker på, at han bruger hver en kalorie med det program, han kører.

Nu er det ikke mange bjergpas, der skal forceres i vores hverdag. Derfor kan du ikke sammenligne dit behov med en cykelrytters.

Men når du spiser hurtige kulhydrater, vil blodsukkeret påvirkes på samme måde som cykelrytterens.

Jeg håber, du blev lidt klogere, ellers er du velkommen til at skrive igen.

Mvh Tine Lange

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*