De livsvigtige pauser

Det, der engang gjorde os glade, er der ikke tid til mere. Overskueligheden er røget, og irritationstærsklen er lav. Hvad skete der?

Kalenderen er fuld. Mobilen er tændt, når vi kommer hjem fra arbejde. Mailen tjekkes lige, inden vi går i seng. Vi er online med kontoret i ferien eller har vigtige opgaver med på ferie. Dagene går slag i slag med arbejde, indkøb, børneafhentning, madlavning, foreningsarbejde osv. Vi har sociale aktiviteter i  weekenden og opsamling på alt det, vi ikke nåede i ugens løb. Vi haster fra den ene aktivitet til den anden.

I mellemtiden er vi også blevet lidt ældre, og kræfterne er færre, end da vi var purunge. Der er kommet et barn mere til, og ansvarsområdet på arbejdet vokser. Vi har hus, bil og børn, men det kniber med glæden, parforholdet og sexlivet, og det går ikke alt for godt med at sove. Vi er godt på vej til at få stress  og blive udbrændte. Men hvordan er vi kommet hertil, og hvordan undgår vi det?

Hjernen skal restituere

Rigtig mange af os er ikke klar over vigtigheden af, at hjernen, i lighed med kroppen, har pauser i dagens og ugens løb. Pauser, hvor vi er fri for indtryk, blot kan koble fra og stille ind på “fjern” eller ingenting.

I pauserne restituerer vi både fysisk og mentalt og sorterer de mange input, vi har fået i dagens og ugens løb, og vi får mulighed for at mærke efter, hvordan energien har det, så vi kan administrere vore kræfter på en fornuftig måde.

I pauser mærker vi

Mens vi er i drift, mærker vi ofte ikke os selv. Først i pauserne mærker vi, hvordan vi egentlig har det – hvis vi altså er opmærksomme på at mærke efter. Derfor er det så vigtigt med de større og mindre pauser i dagens løb samt den gode pause ved dagens og ugens slutning og den længere ferie ind imellem.

Mennesker, der er blevet sygemeldte på grund af stress, siger ofte: “Jeg synes, jeg har fået det dårligere, efter jeg er blevet sygemeldt”. Ofte drejer det sig blot om, at de er begyndt at mærke efter, hvordan de egentlig har det. Når vi er meget opgaveorienterede, er opmærksomheden vendt bort fra os  selv.

Slip arbejdet og få mental afkobling

Når vi har arbejds-mobilen tændt efter fyraften og tjekker mails, inden vi går i seng, ødelægger vi den mentale frakobling, der gerne skulle ske, når vi forlader arbejdspladsen. Mange tror, det er nok, at kroppen kører hjem og holder fri. Men hver gang vi tjekker mails, går der måske en halv time eller mere,  inden hjernen har koblet fra igen. Det samme gælder ferien. Det er ikke nok, at kroppen tager til Frankrig, hvis vi dagligt skal holde os ajour med kontoret derhjemme eller arbejde på en vigtig opgave. Hjernen får ikke lejlighed til at koble fra, hvile ud og rydde op. Det, der tæller for hjernens restitution, er  sammenhængende hvile.

Uden pauser overloader hjernen

Når vi ikke får koblet fra, kan vi få “overload” – nøjagtig ligesom en computer. Der er kommet mere input ind, end der er kapacitet til at bearbejde. Så går hjernen automatisk i “pause-mode”. Vi bliver ukoncentrerede og fraværende, det kniber med at være til stede og med at huske. Vores arbejdskvalitet og  effektivitet bliver dårligere og dårligere. Det er hjernens måde at forsøge at restituere på, når vi ikke har haft de fornødne pauser – og det er et vink med en vognstang om, at vi skal til at geare ned. Ellers kan vi risikere invaliderende tilstande som f.eks. kronisk hukommelses- eller koncentrationsbesvær.

Stress er kamphormoner

Når vi får overload, går vi i “kamp-mode” og producerer kamphormoner for at klare de mange krav. Hormonerne er rigtig gode, når vi skal klare noget stort eller farligt her og nu. Men ved længerevarende tilstedeværelse giver de negative fysiske reaktioner som f.eks. muskelspændinger, forhøjet blodtryk,  overproduktion af mavesyre, og sidst men ikke mindst bevirker de, at vi ikke kan sove. Har vi søvnproblemer mere end enkelte nætter, er vi for alvor i farezonen.

Indfør overskuelighed

Det er vigtigt at lægge mærke til, hvad du tænker om morgendagen. Ser den ok ud eller virker den uoverskuelig?

På samme måde er det godt at holde øje med, hvad du ved ugens slutning tænker om næste uge. Tænker du, “den ser ok ud” eller “puh ha – den skal bare overstås”?

Hverdagen skal virke overskuelig, for at vi kan have det godt. Ellers skal der justeres og omprioriteres. Iagttag jævnligt dit energinivau, din søvn, dit humør og din indre ro. På en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst, skal du gerne ligge på den gode side af syvtallet for at undgå nedslidning.

Planlæg og hold pauser

Indlæg faste pauser af ca. 10 minutters varighed i dagens løb og helst et par større pauser på ca. en halv time til tre kvarter. Sørg for planlagte huller i kalenderen. Begge weekend-dage behøver ikke at være fuldt bookede, og nogle weekender skal gerne være afsat til “ingenting”. Vil man være på den sikre  side, kan man lægge “buffere” ind i kalenderen til ikke-planlagte ting, som kan opstå pludseligt.

Så husk pauserne og brug dem til at lægge mærke til, hvad du i virkeligheden selv har TID, LYST OG KRÆFTER til, og husk, at lyst ikke nødvendigvis er lig med kræfter.

Prioriterer du efter dette, er du godt på vej til bedre balance og større livskvalitet – til gavn for dig selv, og dem du omgiver dig med.