De rette mælkesyrebakterier til nyfødt?

Jeg har fået fantastisk svar på spørgsmål vedr. min datter på 3 år og nyfødte piges sundhed og forebyggelse på maveonde og eksem.

Dog glemte jeg at høre om een ting omkring mælkesyrebakterier:

Udo’s laver både en Super Infant (3-5 år) og en Infant blend (0-5 år).

Kan se, at jeg har fået købt den, der hedder Super Infant i stedet for den anden, som jeg plejer … Må en nyfødt på 3 uger gerne få denne, eller skal jeg have købt den anden?

Og hvad er forskellen?

Håber du kan hjælpe.

Mvh Camilla

 


 

Jeg er rigtig glad for at høre, at du kunne bruge mit brevkasse svar.

Jeg kan godt forstå at du er blevet lidt forvirret omkring Udo´s Choise Probiotics. Tidligere hed produktet til små børn bare Infant Blend. Nu hedder det Super Infant.

Grunden til, at der er blevet ændret i beskrivelsen af, hvilken aldersgruppe, den er beregnet til, er, at Fødevarestyrelsen har forlangt en ændring pga. EU-lovgivning.

Det handler ikke om de tilsatte mælkesyrebakterier, men om den ascorbinsyre (C-vitamin), som også er i produktet.

Lige nu er der ingen liste over godkendte tilsætningsstoffer til børn under 3 år.

Derfor SKAL de skrive, at det er til børn over 3 år.

Ascorbinsyre må godt tilsættes i mad til små børn, men altså ikke i kosttilskud, som det ser ud lige nu.

Der er mulighed for, at det bliver godkendt på et tidspunkt, men indtil da må de altså ikke skrive fra 0 år.

Produktet med mælkesyrebakterier er dog det samme, som det hele tiden har været. Og jeg anbefaler det meget gerne også til helt små babyer.

De bedste hilsner

Anette Straadt, sundhedsplejerske 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*