De største sundhedsudfordringer i 2019

WHO har samlet en liste over, hvad de ser som de ti største udfordringer for verdenssundheden i år. Og hvad de vil gøre for at imødekomme dem. Listen indeholder en bred vifte af problematikker fra diagnosticering og behandling af HIV til vaccinemodstand.

Verden står overfor en række sundhedsproblematikker, som risikerer at tage livet af rigtig mange mennesker globalt set – nogle gør det allerede. Derfor er det vigtigt at få dem adresseret og løst. Især de udfordringer, som endnu ikke er blevet en realitet, men som vi kan forudse vil opstå, er det vigtigt at have et værn og forebyggelse imod.

Derfor har WHO udformet en liste, der beskriver, hvad de mener, er de ti største udfordringer, og hvad de vil gøre for at imødekomme dem.

Forurening og klimaet rammer sundheden

Den første udfordring er luftforurening. Organisationen anser netop luftforureningen som den største klimatrussel mod sundheden. Og det påvirker da også et enormt antal mennesker. De skriver nemlig, at ni ud af ti indånder forurenet luft, og at forureningen er skyld i, at syv millioner mennesker dør før tid.

Organisationen afholdte i oktober 2018 deres første globale konference om emnet, hvor lande og organisationer forpligtigede sig til at arbejde for renere luft med mere end 70 tiltag. Derudover kommer WHO ikke med konkrete tiltag om emnet i forbindelse med den nye liste.

De fleste dødsfald grundet luftforurening sker i lav- og mellemindkomst lande. Og til den gruppe lande hører også en række andre udfordringer. Den første af dem er en svag primær sundhedspleje. Den primære sundhedspleje – i dansk kontekst den praktiserende læge – bør være i stand til at tage sig af en stor del af et menneskes behov for lægehjælp . Eller i det mindste hjælpe folk videre, men den service findes ikke i mange lande. Både fordi det koster, men også fordi den almindelige lægehjælp er blevet nedprioriteret i landene til fordel for specifikke programmer målrettet enkelt-udfordringer. Derfor vil WHO i 2019 arbejde for at styrke den primære sundhedspleje.

I samme forbindelse vil organisationen sætte særligt ind i områder, der er udsat for kriser som tørke, konflikt og lignende og styrke sundhedssystemet lokalt.

De mere flyvske

De førnævnte udfordringer har det til fælles, at de er ret konkrete. Næsten til at tage at føle på. Sådan er det ikke med den næste gruppe. Den handler nemlig om pandemier, resistens og vaccinemodstand. Lad os tage dem en af gangen.

En pandemi kan karakteriseres ved, at det er en infektionssygdom, som spreder sig over store geografiske områder og tager utallige liv med sig. De fleste forskere på området er enige om, at der vil komme en pandemi. De ved bare ikke hvornår. Derfor er det svært at forberede sig helt præcist på truslen. Men WHO arbejder for at mindske risikoen ved at monitorere grene af influenza, der spreder sig hvert år og vaccinere imod dem. I teorien er det dog ikke sikkert, hvor meget det vil hjælpe mod et fremtidigt pandemiudbrud.

Resistens er en anden og meget omfattende trussel. Resistens betyder, at sygdomme, som i dag ikke er livstruende, vil blive det, hvis ikke vi opfinder ny medicin, som kan erstatte antibiotika. For at udskyde eller undgå resistens kæmper WHO for at minimere brugen af medicinen. Også i andre sektorer end sundhed – eksempelvis landbruget.

Den sidste af de tre er vaccinemodstanden. Der er voksende vaccinemodstand flere steder i verden. Især i USA. Det betyder, at sygdomme som mæslinger i følge WHO igen begynder at sprede sig, fordi børnene ikke bliver vaccineret. Derfor vil WHO øge tilslutningen til vaccineprogrammerne. Problemet er bare, om deres strategi for at nå det mål, er den rigtige. For hvis valget om ikke at vaccinere, ikke har noget at gøre med tilgængelighed til vacciner, ser det i høj grad ud til at handle om en modstand mod systemet, som – vi ved fra forskning – ikke bare kan løses med målrettet information.

Sygdommene, som WHO frygter

De sidste udfordringer er de konkrete sygdomme.

En af dem er dengue-feber. Sygdommen spreder sig nemlig. En af grundene er, at regnsæsonen i de udsatte lande bliver længere. Det giver sygdommen mulighed for at sprede sig. Derfor har WHO en ambition om at halvere antallet af dødsfald grundet feberen i 2020.

En anden konkret sygdom er HIV. Der er heldigvis sket meget med både synet på og behandlingen af HIV og AIDS siden dengang, hvor sygdommen hed GRID, og man troede, at den kun smittede homoseksuelle mænd. Og derudover ikke anede, hvordan den smittede. Men sygdommen findes stadig i høj grad. En af de store problematikker med den i dag er at få den opdaget i tiden og dermed behandlet hos den enkelte.

Det kan være særlig svært for nogle grupper, som ikke har adgang til lægehjælp. Derfor vil WHO arbejde for at få tests på arbejdspladser, så flere hurtigere kan blive bekendt med deres tilstand og dermed søge behandling.

Anden udfordring er livsstilssygdomme som diabetes og kræft. Sygdomme, der hvert år tager livet af millioner af mennesker før deres tid. Et af organisationens tiltag for at sænke dødsraten på dette område er at arbejde sammen med regeringer for at komme fysisk inaktivitet til livs.

Den sidste udfordring i denne række er, hvordan man håndterer store sygdomsudbrud som eksempelvis ebola i områder, hvor infrastrukturen og sundhedsvæsenet er svagt. Fælles for kategorien af sygdomme er her, at vi mangler en effektiv behandling og forebyggelse. Derfor vil man styrke forskning i disse sygdomme for at kunne håndtere dem bedre i fremtiden.

Der er mange udfordringer for verdenssundheden i den nære fremtid, ja, bare i det kommende år ifølge WHO. Hvis ikke de bliver adresseret, kan det være katastrofalt. Desværre er løsningerne ikke altid simple eller billige.