Jo længere uddannelse en dement har, jo hurtigere sker hukommelsestabet, viser undersøgelse.
Når demenssygdommen sætter ind, så går det hurtigere ned ad bakke for højtuddannede. En undersøgelse fra det medicinske fakultet på Yeshiva Universitetet i New York afslører, at det vidensmæssige tab hos mennesker, der rammes af demens, er fire procent hurtigere for hvert ekstra uddannelsesår. Til gengæld medfører en højere uddannelse, at der går længere tid, førend sygdommen begynder at svække patientens mentale kapacitet: Jo højere uddannelsesniveau, jo ældre er patienten, førend hukommelsen begynder at svigte. Kan ikke overføres til nutidenUndersøgelsen er offentliggjort i lægetidsskriftet Neurology. Den omfatter undersøgelser af 117 mennesker. Forskeren bag undersøgelsen, professor Charles Hall, understreger, at de undersøgte er født i perioden 1894 til 1908, og at resultaterne derfor ikke nødvendigvis er repræsentative for de mennesker, der i dag nærmer sig risikoalderen. Kilde: Politiken