Den bedste start for et barn

Den søde ventetid kaldes det. Det skal dog ikke forveksles med sukkersødt, men med god og omsorgsfuld pleje af kroppen, parforholdet og glæden over det nye liv. En kommende eller nuværende graviditet forpligter begge forældre til at tænke ekstra over det sunde liv.

Der er en stor glæde ved at vente, når det er noget godt, man venter på. Det er derfor, gravide kvinder oftest skaber glæde omkring sig. Og det er ikke kun hende, der venter sig, men også manden, familie og venner, der oplever glæden.

Vi vil alle gerne realisere os selv i vores liv, og intet overgår dét at være med til at fortsætte slægten og livet ved at få børn. Og kan man ikke selv føde dem, er der dels mulighed for at få børn ved at adoptere, dels ved at være opmærksom på de mange børn i familien, hos venner og i det nære samfund, der har brug for voksenkontakt for at få en god opvækst. Et barn knytter sig til dem, der tager sig af det og giver det den nødvendige, uselviske kærlighed, tillid til sig selv, til de voksne og verden. Det er ikke kun blodets bånd, der binder, og alle kan være med til at give barnet en god start på livet.

Ansvaret for det ufødte barn

Når man sammen planter et lille nyt liv inde i moderen, påtager man sig et moralsk ansvar for, at det lille liv skal trives og udvikle sig bedst muligt. Der er mange “hovsa”-børn, der fødes på grund af svigt af kondomer og anden svangerskabsforebyggelse, men heldigvis bliver næsten alle, i hvert fald efter en tid, glade for det barn, de venter sig. Idealet må dog være, at børn undfanges på et tidspunkt, hvor begge parter er indstillet på at skulle have det og har forberedt sig på det, ikke mindst ved at være frie for giftstoffer af enhver art og i god form til at blive forældre.

Et svangerskab kan udvikle sig godt på trods af sygdom, hvis denne sygdom er sat på plads hos moderen ved, at hun overholder spillereglerne for sygdommen. Det er for eksempel vigtigt, at en diabetiker har fuld kontrol over sit blodsukker i nogen tid, før hun bliver gravid. Det nedsætter risikoen for misdannelser og er med til at sikre et sundt svangerskab, der ikke forværrer moderens sygdom. Det samme gælder for en række andre sygdomme. Man kan godt være sund, selvom man ikke er rask, men det kræver en indsats, og at man passer på sig selv. Det ufødte barn kan ikke tage vare på sig selv, så det må moderen gøre med hjælp fra mand, familie og sundhedspersoner.

Vigtige næringsstoffer til det ufødte barn

Et frø skal plantes i god jord for at kunne trives, vandes passende og have tilført alle nødvendige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Det er derfor tilsvarende nødvendigt, at moderens depoter er fyldt op med alt det, hun og barnet har brug for. Grundlaget er en sund kost med frugt og grønt, men der er også brug for fornuftige kosttilskud med blandt andet vitaminer og mineraler.

Mangler moderen for eksempel folinsyre, øges risikoen for svære misdannelser betydeligt. D3-vitamin modvirker betændelse i moderkagen med mange forskellige bakterier som for eksempel stafylokokker, streptokokker og colibakterier. Man har gennem 20 år vidst, at D-vitamin spiller en stor rolle for menneskets evne til at forplante sig. Desuden for både barnets knogleudvikling, tænder og for moderens knogler, da D-vitamin blandt andet er vigtigt for optagelsen af kalk fra føden. For lidt D3-vitamin øger også risikoen for svangerskabsforgiftning fem gange.

Vitaminet bør gives som det naturlige D3-vitamin i en mængde på minimum 60-70 mikrogram dagligt. Det er kun i maj, juni og juli, du kan undvære tilskud, og kun hvis du får sol på kroppen.

Magnesium er blevet kaldt ”Livets lampe” og er nødvendigt for alle levende organismer. Det er et væsentligt element i celler, knogler, andre væv og alle processerne i kroppen, blandt andet celledelingen. Uden tilstrækkeligt med magnesium vil du ophobe gifte og syrerester. Du vil danne for lidt af det vigtige antioxidant glutathion, som beskytter mod gifte fra blandt andet tobaksrøg og alkohol. Magnesium beskytter sammen med calcium også mod svangerskabsforgiftning, hvor der samles væske i kroppen, blodtrykket stiger, og der kommer æggehvide i urinen med risiko for både barn og mor.

De livsvigtige omega 3-fedtsyrer fra bl.a. fiskeolie og hørfrøolie indgår i barnets hjerne, hvoraf 60 pct. er dannet før fødslen. Børnene bliver klogere, hvis moderen får nok af de sunde fedtsyrer under svangerskabet. Omega 3-fedtsyrer mindsker også risikoen for fødselsdepressioner. Tager den gravide en spiseskefuld af en sund olie, for eksempel Livets Olie, Udo’s Choice eller Nutridan Strong citron samt noget fiskeolie, vil det også forebygge, at hun tager for meget på under svangerskabet, da olien hæmmer trangen til at spise for meget og forkert.

Barnet vil normalt under svangerskabet tage det til sig, som det har brug for, fra moderen, men det kan tage så meget, at moderen får mangler, f.eks. jernmangel. Ved kalkmangel i kosten kan moderens tænder tage skade. Mælk kan ikke rette op på dette. Da det er bedre at forebygge end at behandle mangeltilstanden senere, er det vigtigt, at den gravide får et passende tilskud af vigtige vitaminer og mineraler. Det vejleder lægen og jordemoderen om.

Forgift ikke dit barn

Det spirende barn skal også beskyttes mod giftstoffer i sin sårbare udvikling til et færdigt menneske. Der er utrolig mange kemiske stoffer, der udgør en trussel mod det ufødte barn. Mange former for medicin kan være skadelige, så det er bedst at undgå både lægemidler og naturmidler under svangerskabet. Er der tale om livsvigtig medicin, vil lægen vurdere risikoen ved denne.

Men de almindelige stimulanser som alkohol, tobak og koffein udgør en særlig fare, som det er muligt at undgå. Alkohol øger risikoen for misdannelser, og ved stort alkoholforbrug under svangerskabet kan barnet blive født med en samling svære og handicappende symptomer. Koffein, for eksempel i kaffe, te eller cola, kan øge risikoen for abort eller fosterdød betydeligt. Drikker man mere end to kopper kaffe om dagen eller for meget te og cola, bliver risikoen mere end fordoblet.

Tobaksrygning under svangerskabet nedsætter ernæringen og ilttilførslen til barnet. Det medfører oftest, at barnet vejer 150-200 gram mindre ved fødslen, samt at det bliver mere sårbart over for infektioner. Det øger også risikoen for, at barnet vil dø under eller lige efter fødslen. Risikoen for komplikationer i selve svangerskabet stiger desuden betydeligt. Flere undersøgelser har også vist, at børns intelligens bliver lidt mindre, hvis moderen har røget under svangerskabet, og risikoen for at føde et barn med nedsatte åndsevner uden anden kendt grund øges med 50-75 pct. Det ideelle er derfor, at kvinden slutter med at ryge, før hun bliver gravid. Hun får på denne måde også lettere ved at undfange, for både kaffe og cigaretter nedsætter frugtbarheden.

Det er en god investering for barnet at spise sunde fødevarer i graviditeten, det vil sige mad uden alle mulige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Gerne økologiske eller biodynamiske fødevarer. En undersøgelse har vist, at hvis moderen spiser middelhavsmad under svangerskabet, nedsættes barnets risiko for at få allergi tydeligt. Det vil også gavne manden og hans muligheder for at få en lang og god levetid som far, og vanen med en sund kost er god at få indarbejdet, før børnene kommer, for de har også brug for gode kostvaner.

Glæd jer sammen

Det, at både moderen og faderen glæder sig til barnet, har stor betydning for barnets trivsel, både inde i moderen og senere i livet. At være ønsket og elsket fra starten er et solidt grundlag for et godt liv. Det er vigtigt at give sig tid til at dele denne glæde, også med andre end de vordende forældre, selvom det vigtigste er, at de to bruger tid på at hygge sig med tanken på det barn, de venter.

Opbakningen til graviditeten og den gravide er nemlig en god investering, for moderens sindstilstand har betydning for fosterets trivsel. Det er ikke ammestuesnak, at skræmmende oplevelser er skadelige for det ufødte barn. Det er derfor bedst at undgå større psykiske belastninger og for meget stress. Der skal være tid og ro til, at både moderen og fosteret kan nyde livet sammen.

Planlæg barnets trivsel i tide

Det er ikke så ligetil at sikre børn en god opvækst i dag med de store krav, der er til os alle og ikke mindst børnefamilierne, og det er godt at få snakket det ele igennem i tide. Hvilken boligform vil vi vælge, og hvor vil vi bo? Lejlighed giver måske en bedre økonomi, mens et hus med have til giver andre gode muligheder. Der skal også tages stilling til udearbejde, fritidsarbejde og andre aktiviteter, og hvordan de kan passes ind i familielivet.

I en stresset hverdag er det bedst at få indsat tid i dagsplanen, hvor man i fred og ro kan få snakket sammen om alt muligt, ikke kun det kommende barn. Ofte kender de to vordende forældre faktisk ikke hinanden særlig godt, og det er vigtigt at få pejlet sig ind på hinandens holdninger til mange ting i livet, ikke mindst hvordan børnene skal opdrages, og hvilket liv man ønsker sig for dem. Det kan ikke vente, til barnet er kommet, og hverdagen er fyldt med masser af nødvendige aktiviteter omkring det.

Der skal i god tid tænkes på vuggestue, dagpleje, børnehave og mulighederne for at få dem på plads, og senere på skolen. Er barnet det første, man skal have, er det godt, at begge parter får læst noget om børn, deres behov og muligheder, og får snakket om det. Men når barnet er født, er det vigtigt at sætte bøgerne på hylden. Børn kan ikke opdrages efter en “kogebog”, men kun efter forældrenes fælles kærlige intuition og viden om, hvad der er godt for netop deres barn. Barnet er allerede under svangerskabet en del af jer, af den helhed, det er op til jer at skabe som en ramme om barnet og familien. Hør gerne noget god musik sammen. Det hører barnet også, og god musik, der bliver gentaget, kan senere berolige barnet, når det er født. I er også selv en del af den “musik”, der hele tiden spilles inde hos barnet, og der skal helst ikke være for mange disharmonier, der jo oftest opstår, når man ikke rigtig forstår hinanden. Lær at spille sammen, og glæd jer til det lille nye orkestermedlem.

Amning giver også en god start for dit barn

Når barnet er født, er modermælk den bedste ernæring, det kan få. Også selvom modermælken kan indeholde miljøgifte, som moderen har fået gennem mad, drikke og på anden måde. Sammensætningen af modermælken er afhængig af det, som moderen spiser og drikker, samt hvad hun i øvrigt kommer i kontakt med. Mange former for kosmetik indeholder skadelige stoffer, der går over i mælken. Det er også af den grund bedst at bruge naturkosmetik.

Fedtsyrerne i modermælken er vigtige for barnets videre udvikling af hjernen og øvrige trivsel, så det er vigtigt, at moderen får nok af det sunde fedt, som blandt andet findes i oliven olie, fed fisk og fiskeolie, avocado, mandler, nødder og hørfrøolie samt i de ovennævnte gode olier og for eksempel omega 3-6-9 kapsler. Modermælk giver børn et bedre syn og en bedre hjernefunktion, først og fremmest på grund af de sunde fedtsyrer. Det er vigtigt at undgå transfedtsyrer fra margarine, stege- og friturefedt. Transfedtsyrer er giftige. For meget mælkefedt er heller ikke godt, undtagen økologisk smør, der indeholder mange gode fedtsyrer.

MERE AF DET GODE Vi har samlet nogle spændende naturlige produkter til den gode start – hvis du vil læse mere, så prøv også: ”På vej med livskraftige børn” af Belinda Barnes & Suzanne Gail Bradley. “Mad for livet!” af Anette Harbech Olesen. “Lev sundt med vitaminer og mineraler” af Henrik Dilling.

Det kan være svært at komme i gang med at amme, men har du bestemt dig for det på forhånd, vil du med god hjælp fra sygeplejersker og sundhedsplejersker have lettere ved at komme i gang. Amning nedsætter risikoen for en lang række sygdomme hos barnet og for udvikling af allergi. Den styrker også mor-barn-forholdet og barnets tryghed.

Børn kan dog godt trives og udvikles, selvom de ikke blivet ammet. Men det er vigtigt, at modermælkserstatningen er af høj kvalitet og sammensat, så den ligner modermælk mest muligt. Det gør komælk ikke. Sundhedsplejersken kan vejlede. Den eneste fordel ved suttefl asken er i øvrigt, at faderen kan give den, og det er vigtigt, at faderen bliver involveret så meget som muligt i plejen og pasningen af barnet. Det styrker ikke kun far-barn-forholdet, men også forholdet mellem mor og far. Og et godt forhold mellem barnet og begge forældrene er en vigtig forudsætning for en god start i livet.