Den beske smag af gamle dage er ganske sund

Kosttilskud beskyldes med jævne mellemrum for at være unaturlige og unødvendige. Derfor fylder vi i stedet indkøbskurven med gulerødder, grønkål og knoldselleri i bedste overbevisning om, at det er nok til at fodre vores krop med de næringsstoffer, den har behov for. Men i virkeligheden er det vores grøntsager, der er unaturlige. De er gennem det sidste århundrede fremavlet til at give stort udbytte uden for meget besvær, og i den process er mange af de gode næringsstoffer og mineraler forsvundet, så det i dag kan være nødvendigt at supplere med kosttilskud.

For at få bedst næring skal vi have fat i grøntsagerne fra mormors opvækst. Derfor har forskere ved Aarhus Universitetshospital og Syddansk Universitet lavet en undersøgelse for at se, om planterne fra fortiden kan have en sundhedsmæssig effekt på folkesygdomme.

Forskningsleder på undersøgelsen Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitet kigger primært på den kliniske effekt, altså hvilken virkning grøntsagerne kan have på patienter med type 2 diabetes. De sidste 10 år er antallet af danskere med type 2 diabetes fordoblet, og en ud af 20 lider af sygdommen i dag.

– Vi havde en teori om, at det havde gode sundhedsfremmende effekter på forskellige velfærdssygdomme. Det ville vi gerne teste. Derfor valgte vi at undersøge det på type 2 diabetiske patienter, siger Per Bendix Jeppesen.

Forskerne undersøgte omkring 100 type 2 diabetikere og opdelte dem i tre grupper. Den ene gruppe skulle spise 500 gram bitterstærkt smagende grøntsager. Den anden gruppe skulle spise samme mængde og samme slags grøntsager, men i den moderne og mere milde sort. Den tredje gruppe var en kontrolgruppe. De skulle spise samme mængde grøntsager som den gennemsnitlige dansker – omkring 100-120 gram. Dermed blev de brugt som et pejlemål for at se, hvordan de andre flyttede sig i forhold til dem.

Undersøgelsen var en blindtest. Det betyder, at forskerne ikke kunne se, hvem der var i hvilken gruppe, før målingerne sluttede i 2014.

Udover fokus på de sundhedsmæssige faktorer var der også historikere med i undersøgelsen. De kiggede på den historiske udvikling fra den almindelige køkkenhave til husbehov, frem til det industrielle og standardiserede landbrug, hvor effektivitet er i højsædet.

Gennem årtier har man udvalgt de typer af grøntsager, der er mere milde og søde i smagen, og så er de mere beske og stærke valgt fra – sammen med næringsstofferne. I vores samfund i dag har vi altså glemt at tænke på næringsværdien i grøntsagerne og er kun interesserede i, hvad der smager sødest, giver mest udbytte og er nemmest at dyrke.

I undersøgelsen hentede forskerne frø fra den nordiske genbank, da det især er de gamle nordiske sorter, der har et højt indhold af sekundære metabolitter. Hovedparten af de grøntsager, de diabetiske patienter skulle spise, er sidst dyrket for 80-100 år siden. Der findes dog nogle få moderne arter, der også har et højt indhold af bitterstofferne.

Undersøgelsen gav gode resultater. Der var et betydeligt fald i det faste blodsukker hos den gruppe, der fik de bitre grøntsager samt en betydelig øget insulinfølsomhed. Det betyder, at den insulin, kroppen selv producerer, virker bedre i organismen. Det gør den bedre til at optage og forbrænde sukkeret.

Der var også en effekt hos den gruppe, der fik 500 gram af de grøntsager, vi dyrker i dag, men effekten var langt fra lige så stor. Kontrolgruppen lå stabilt, der var ingen ændring hos dem.

– Når vi kigger på dataene fra forsøget, kan vi se, at der er en stor forskel. Jeg havde slet ikke troet, at vi kunne se så stor en forskel. Vi blev meget overraskede, siger Per Bendix Jeppesen.

Forsøget stod på i tre måneder. Herefter var en stor del af dem, der fik de bitre grøntsager, nede på et helt normalt niveau og kunne betegnes som raske. Der var også mange, der fik et markant fald i kolesterolet samt blodtrykket. Det betyder, at de bitre grøntsager fører til en bedre resistens mod hjertekarsygdomme.

Mange fra gruppen med de bitre grøntsager måtte efterfølgende skære ned på deres dosis af diabetes- og blodtryksmedicin, og nogle er helt sluppet for at tage piller fremover. Grøntsagerne virkede altså bedre end medicin.

– Lægerne var helt målløse, da de skulle måle patienterne igen. De troede, det var løgn, siger Per Bendix Jeppesen.

Den sundhedsmæssige påvirkning er ikke det eneste sted, de oldnordiske grøntsager skiller sig ud fra de moderne. De gamle sorter ser meget anderledes ud, og så indeholder de mange flere smagsnuancer.

Sekundære metabolitter smager bitre i sig selv. Derfor har grøntsagerne en helt anden og mere skarp smag. Forskerne var bekymrede for, om det kunne have en negativ påvirkning på projektet. Men da testpersonerne havde tilegnet sig de bitre smage, blev de pludselig vilde med dem. De blev afhængige af de mange smagsnuancer og den mæthedsfornemmelse, de gav.

– Nu er den største bekymring for forsøgets deltagere, at de ikke længere kan få de gamle sorter af grøntsager. De havde vænnet sig til grøntsager, der smager af noget, hvor dem i supermarkedet virker som vand ved siden af, siger Per Bendix Jeppesen.

Forskerne ved endnu ikke, hvordan de sekundære metabolitter fører til så stort et fedttab. De mangler stadig at analysere de sidste data, og så kan der være behov for opfølgende forsøg. Indtil da har Per Bendix Jeppesen en teori om, hvad forklaringen kan være.

– Det kan være, at de sekundære metabolitter prikker til leveren og giver en øget fedtforbrænding. Det kan også være, at de mange smagsnuancer i grøntsagerne hurtigere aktiverer mætningscentrene i hjernen, og på den måde spiser man mindre. Det vil vi gerne grave dybere ned i.

__________

Nordisk Genbank

Nordisk genbank er en fælles institution for de nordiske lande, der blev dannet i 1979. Her opbevarer de omkring 350 forskellige frø fra gamle nordiske have- og landbrugsplanter. Planter, der er gået i glemmebogen og ikke længere er til at opdrive.

De ca. 30.000 prøver opbevares i lufttætte aluminiumsposer ved -20 °C i 152 dybfrysere på Nordisk Genbanks frølager i Alnarp ved Malmø. For at minimere risikoen for at de genetiske ressourcer skal gå tabt, er der et sikkerhedslager på den norske øgruppe Svalbard, hvor frøene opbevares i en nedlagt kulmine i permafrost ved -4 °C.

Repræsentanter fra hele Norden sørger for vedligeholdelsen af planterne. Derudover får forskere lov til at bruge nogle af frøene til projekter, der er med til at udnytte eller forædle afgrøderne.

På Nordisk Genbanks hjemmeside, kan man få adgang til genmaterialesamlingens database. Her er det muligt at søge detaljeret information om alle sorterne. Da lageret er begrænset kan privatpersoner hverken få fat i frøene eller grøntsagerne selv.

__________

Supplement eller ej?

Eksperter og myndigheder er jævnligt ude og sige, at vi ikke behøver kosttilskud, hvis vi spiser sundt. Men når mange af de gode næringstoffer er forduftet fra vores grøntsager, og de gamle typer af grøntsager ikke er til at opstøve som forbruger, kan det være nødvendigt at supplere kosten med tabletter eller kapsler.

Der findes selvfølgelig tilskud af forskellige vitaminer som D-vitamin, der styrker immunforsvaret eller B-vitamin, der fungerer som et antioxidant og er nødvendigt for en god fordøjelse.

Men du kan også få nogle af de bitterstoffer, som de gamle sorter af grøntsager indeholder. De kan fås i kapselform, hvor de nemt opløses i maven og frigiver bitterstoffer fra urtefibre, der stimulerer leveren.

__________

Sekundære metabolitter forsvarer planten

Sekundære metabolitter er plantens forsvarsmekanismer. Der er findes forskellige typer af dem. De kan fungere som antioxidanter, der beskytter plantens andre stoffer og forbygger mod sygdom.

Hvis planten bliver angrebet af grådige insekter, udskiller de sekundære metabolitter en slags kemiske kampstoffer, der beskytter den. De kan også fungere som et slags immunforsvar i planten.

Der er mange faktorer, der kan påvirke de sekundære metabolitter. Det kan være plantens egen anatomiske form dvs. grøntsagssorten, det kan være gødningsforholdene, afstanden mellem planterne eller hvilken tid på året, de bliver dyrket.