Søvn, frisk luft, motion og sund kost – du kender nok grundopskriften på at holde dit immunforsvar klar til modstand. Men du kender måske også hverdagen, hvor de bedste intentioner indhentes af det muliges kunst – og hvor søvnen, kosten eller motionen må lide under travlheden.
Når først infektionen har ramt, er der kun én vej at gå: Ned under dynen. Der findes flere midler, der både kan lindre og forkorte en infektion – også fra naturen, men at lytte til kroppen og give den hvile er nødvendigt, hvis du skal hurtigt ovenpå igen. Ellers risikerer du at starte en ond cirkel, hvor du halvskrantende får hevet den næste infektion indenbords, mens immunforsvaret kæmper med den første.
Det er dog ikke disse midler, denne artikel handler om, men i stedet nogle af de smutveje du kan gribe til at støtte op om immunforsvaret, før du bliver syg.
Husker du din daglige vitaminpille? I en god kvalitet, der kan gøre det ud for nogle af de næringsstoffer, som du måske mangler på grund af underlødig kost eller moderne fremstillingsmetoder? De nye food state-vitaminer er værd at nævne her, da de er så tæt på fødevarernes naturlige vitaminer som muligt, men samtidig kan presses ned i et pilleformat.
Nani, der er en dansk virksomhed, har på kort tid stablet et sortiment af imponerende kvalitet på benene indenfor denne genre af vitaminer og kosttilskud.
Når vi er stressede og trætte, går det ud over vores immunforsvar, og infektionerne får lettere adgang til at slå sig ned. Her kan du bruge adaptogene urter som f.eks astragel og russisk rod, der styrker din fysiske modstandskraft, giver mere energi og overskud.
Fordelen ved de adaptogene urter er, at de tilpasser sig, så de skaber balance – og virker ikke kunstigt stimulerende som f.eks. en kop kaffe.
Du kender måske også rød solhat, som en plante, der er god at have ved hånden, når først infektionen har ramt? Faktisk kan du også tage rød solhat forebyggende, da den medvirker til at balancere dit immunforsvar. Og så er den selvfølgelig rigtig god at have ved hånden, hvis du mærker de første tegn på kriller i halsen eller løbende næse.
Vi har skrevet mange spalter om, hvor vigtig vores tarmflora er, når det kommer til et velfungerende immunforsvar. 70 pct. af immunforsvarscellerne holder til i dine tarme, og hvis her er en overflod af svampe og dårlige bakterier, lever de ikke under optimale forhold. Fibre fra grøntsager, rent vand og gode mælkesyrebakterier er medvirkende til at holde din tarmflora sund.
Når du tager tilskud med mælkesyrebakterier, hjælper du de gode bakterier med at optage plads i tarmen, så de kan skabe de bedste leveforhold for immuncellerne.
Og ja, uanset hvor travlt du har, så kommer du ikke uden om, at din krop skal have hvile. Både sund kost og motion mister sin effekt, hvis kroppens celler ikke får tid til at restituere og optage alle de gode sager, du giver den. Du kan ikke sove på forhånd, men hvis du passer din søvn på fast basis, er risikoen for, at du skal ned under dynen i en længere periode, langt mindre.
Alt i en til immunforsvaretUrter, tang og mælkesyrebakterier! Nani har produceret en immunforsvarspakke med alt i én pakke af tilskud, der kan støtte dit immunforsvar. Indholdet af næringsrig tang, rød solhat, russisk rod og astragel samt en kapsel med 4 mia. mælkesyrebakterier fordelt på seks stammer, er et godt supplement til din sundhed, når immunforsvaret er i fokus. |
Food state og opkoncentrerede urterOptageligheden er i fokus i de nye food state-kosttilskud, da hele idéen bag er at skabe tilskud, der er så tæt som muligt på det, vores kroppe er skabt til at optage, men som alligevel kan tilføjes i tilskuds-form. Samtidig sikrer f.eks. Nani sig, at urtetilskuddene altid har den samme effekt ved at opkoncentrere og standardisere tilskuddet. Urter og planter har nemlig forskellige indholdsstoffer alt efter, hvor og hvornår de er høstet, men for at du altid får det samme, når du køber et tilskud, skal dette indhold standardiseres. |
Forrige artikelDu kan nå at spise hukommelsen bedre!
Næste artikelInfektioner: Optankning af immunforsvaret