Den hurtige guide til kosttilskud

Af: Malene Tonung

Foto: Scanpix/Iris

Får du noget for pengene, når du investerer i kosttilskud for din sundheds skyld? Ja og nej, for kosttilskud kan både købes for billigt – og for dyrt. Så der er desværre ingen lette kneb til at vide, om du får, hvad du betaler for. Og dog – vi har samlet et par guidelines, du kan bruge.

I supermarkedet kan du få masser af vitaminer til billige penge, så hvis prisen er det vigtigste, er det måske her, du handler. Men der er jo ikke meget ved at bruge selv små penge på et kosttilskud, der ingen virkning (eller værre endnu dårlig virkning) har? Derfor har vi samlet et par råd, du kan bruge, hvis du vil handle pris- og kvalitetsbevidst.

Pris på kosttilskud

Ja, de fleste af os skæver til prisen, når vi handler ind. Men rigtig mange af de rigtig gode tilskud koster lidt ekstra – og det er der flere grunde til. En råvare til at lave kosttilskud kan købes dyrt eller billigt, og kvaliteten af produktet afspejles selvfølgelig af råvaren. 

Selve produktionen betyder også noget for prisen – er olien f.eks. beskyttet mod varme og lys undervejs, er indholdet af næringsstoffer sikret med nænsom behandling osv. 

Derfor er nogle kosttilskud dyrere at producere end andre, og alligevel har du som kunde meget få garantier for, at du ikke bliver snydt af en billig vare pakket ind i en dyr pris. Men som udgangspunkt kan du regne med, at de allerbilligste produkter også er skabt af de billigste råvarer og produktionsmetoder.

Størrelser på pakker og piller

Den store bøtte signalerer, at her får du meget for pengene! Ligesom store kapsler giver indtrykket af et stærkt tilskud. Men nej, grib fat i læsebrillen og kig på indholdet! 

Lad dig heller ikke snyde af nettovægten, som skal fremgå på pakken. Den er ikke udtryk for, hvor meget aktivt næringsstof, der er i produktet. Læs på indholdsdeklarationen, hvor det skal fremgå, hvor store mængder, der er af det enkelte vitamin eller mineral i produktet. Alt andet kan være fyld og staffage. 

Vær opmærksom på, at de mest gængse mineraler – calcium og magnesium – dog fylder en del, så her er det helt fair, at se større piller og/eller behov for flere i en dagsdosis.

Dagsdosis kan være forskellig

Så har du måske lige købt et kosttilskud til en fair pris og opdager, at bøtten med 150 tabletter kun holder i 50 dage, da dagsdosis er tre tabletter! Som nævnt før, fylder calcium og magnesium en del, så når der er mange i bøtten til en god pris, handler det ofte om, at tabletterne skal være i en størrelse, der kan sluges.

Et udemærket eksempel er Magnesium 600 fra Berthelsen, der er gode optagelige magnesiumformer, og hvor anbefalet daglig dosis er tre tabletter om dagen.

En dagsdosis på flere tabletter kan således være fornuftigt nok, men skal selvfølgelig med i overvejelserne, når du kigger på pris og værdi.

Optagelighed afhænger af flere forhold

Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan vi bedst optager vitaminer, men der er også forskellige holdninger og overbevisninger. Der er dog nogle ting, vi med sikkerhed ved:

Fedtopløselige vitaminer som D-vitamin optages bedst, når de serveres sammen med fedt. Og vi skal helst have den naturlige form for D-vitamin, der hedder D3 – derfor er kapsler med olivenolie og D3-vitamin som den, DFI laver i de Grønne Vitaminer, et godt bud.

Der findes forskellige former for både kunstige eller svært optagelige former for vitaminer og mineraler. Det ville kræve en længere udredning at nå dem alle, men her kan personalet i mange helsekostforretninger ofte hjælpe.

Indhold i din multi-vitamin/mineral

Som nævnt fylder mineraler en del, og du kan med fordel lige tjekke, hvor meget dit multi-vitamin-mineral-tilskud indeholder. Ikke fordi du nødvendigvis skal udskifte et produkt, som du er glad for, men mere så du evt. kan supplere med et mineralprodukt, der kan sikre dig de vigtige mineraler. 

Eksempler kunne være KalkBalance+ fra Berthelsen, der indeholder alle de vigtige knoglemineraler/vitaminer – eller den efterhånden sagnomspundne Scanalka fra samme mærke, der har hele 72 spormineraler udover 12 almindelige mineraler.

Enkeltvitaminer/mineraler til ekstra behov

Igen: Tjek indhold af aktive stoffer. Det græske my-tal μ bruges ofte ved angivelsen af mikrogram som μg – men dækker egentlig over samme vægt som forkortelsen mcg. 

Mange tager ekstra af den vigtige antioxidant E-vitamin, men her kan der være stor forskel på, hvor mange af de forskellige E-vitaminer, der er tilstede i tilskuddene. Faktisk er E-vitaminerne fra Berthelsen de eneste på markedet med alle fire tocopheroler (former for E-vitamin) i naturlig form. 

B12-vitamin er et andet enkeltvitamin, der er kommet fokus på, bl.a. fordi mange ældre mangler det, og vegetarer/veganere kan have svært ved at få nok gennem kosten. Det er dog ikke svært at finde vegansk B12-vitamin (eller mange andre vitaminer i vegansk udgave), f.eks. fra DFIs Grønne Vitaminer, der hovedsageligt er lavet uden animalske ingredienser. Husk altid at supplere B-vitaminer med et helt kompleks af B’erne, da de hjælper hinandens optagelse.

1 kommentar

  • Rikke siger:

    Hej, håber I kan hjælpe mig.
    Jeg bruger vitaminpiller fra Apovit kosttilskud, men der findes åbenbart mærker der ikke er gode, jeg ville derfor høre om i ved noget om dette mærke, er set godt?

    Mvh.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *