Nyheder

Den kronisk syge befolkning

Foto: Adobe Stock
5. august 2019

To ud af tre danskere er kronisk syge. Det er konklusionen på en ny undersøgelse, der netop kigger på omfang, hyppighed og aldersbestemt og geografisk koncentration af kroniske sygdomme. Målet er at bruge den nye viden til prioriteringer inden for sundhedsvæsenet.

Den officielle vurdering på antallet af kronisk syge danskere har indtil nu været, at hver tredje var ramt. Det kan i sig selv lyde højt, men har vist sig at være meget beskedent.

For et stort studie fra Aalborg Universitet konkluderer nemlig, at blandt danskere over 16 år er det faktisk kun en tredjedel, som ikke har en – eller flere – kroniske sygdomsdiagnoser.

Udviklingen presser sundhedsvæsenet. Internationalt er der bred enighed om, at behandlingen af de kronisk syge, som stiger hastigt i antal, er den største enkeltstående udfordring for sundhedsvæsenet. I Danmark bliver 80 procent af alle sundhedsudgifter brugt til behandling af kroniske sygdomme.

Kræver vedvarende behandling

At have en eller flere kroniske sygdomme betyder i sagens natur, at det er lidelser, som ikke forsvinder. En brækket arm gror sammen, en lungebetændelse går over, en madforgiftning forsvinder. Sådan er det ikke med kroniske sygdomme. De forsvinder ikke bare, og man skal forvente at være udsat eller under behandling for kroniske sygdomme resten af livet. Det er også grunden til de store økonomiske udgifter forbundet med denne gruppe.

I alt har studiet identificeret over 199 kroniske sygdomme, og kortlagt hvordan antallet af diagnoser fordeler sig på tværs af køn, alder og geografi.

I gennemsnit har kvinder flere sygdomme end mænd. Kvinder har nemlig 2,4, som skal holdes op imod to hos mændene. Forskellen er dog større blandt forskellige aldersgrupper, hvor de ældre over 75 år har 5,3 sygdomme, mens de 16-44 årige har 1,1 sygdom.

Kronisk syge fordeler sig forskelligt

Der er også forskel på, hvilke sygdomme, der er mest udbredt i forskellige regioner, samt hvor mange kronikere hver region forholdsmæssigt har.

Region Hovedstaden har færrest kronikere i forhold til resten af landet, men den største andel af skizofreni, spiseforstyrrede og HIV-ramte. I Region Sjælland er det mavesår, kræft og overvægt, der er de største problemer. Den største andel af kronikere finder man i Region Syddanmark, som særligt bonner ud på demens og psykisk sygdom. I Midtjylland døjer borgerne med epilepsi, søvnforstyrrelser og ADHD, mens man i Nordjylland har flest mennesker med forhøjet blodtryk.

Ser man bort fra regionelle forskelle, er det dog stadig det forhøjede blodtryk, der tager prisen, som den mest hyppige sygdom. Højt på listen ligger også luftvejsallergi, forhøjet kolesterol og depression som henholdsvis 18,5 procent, 14,3 procent og 10 procent lider af. Også type 2-diabetes, KOL og slidgigt rangerer højt.

Siger meget om prioritering, men intet om forebyggelse

Michael Falk Hvidberg, phd. Og forsker ved Danish Center for Healthcare Improvements ved Aalborg Universitet, er en af hovedforfatterne bag undersøgelsen. I en pressemeddelelse udtrykker han vigtigheden af den nye kortlægning som baggrund for prioriteringer indenfor sundhedsvæsenet.

– Undersøgelsen sætter en tyk streg under, at kronikerbyrden er reel – og tilmed større end hidtil antaget. Vi oplever et behov fra både politikere og sundhedsprofessionelle til at få tal og overblik over den kroniske sygdomsbyrde for at få et bedre grundlag for prioritering. På samme måde, som du har brug for at vide, hvem og hvor mange, der kommer til aftensmaden i din planlægning, så er det også essentielt, at sundhedsvæsnet kender hvem og antallet af de patienter, man skal behandle, siger han.

Han lægger vægt på, at byrden af kronikere er stigende, og at det derfor er afgørende at have prioriteringer og planlægning for øje for at håndtere det stigende pres.

Og tallene viser da også, at antallet af kronikere er både massivt og mere omfattende, end hvad vi hidtil har troet. Derfor er det nødvendigt at have økonomien for øje. Hvad undersøgelsen ikke siger noget om, er muligheden for forebyggelse af sygdommene. Der findes dog empiri om blandt andet livsstils indvirkning på type 2-diabetes og næringsstoffer og fedtsyrers indvirkning på gigt.

Forrige artikelDen evige hjælper: Er du for sød?

Næste artikelKræsenhed: ”Nej, det kan jeg ikke lide!”