Skøn

Den perfekte solcreme til børn

Foto: Scanpix/Iris
6. maj 2019

Hvordan passer vi på de yngstes hud i solen uden at bruge en masse unødvendige eller hormonforstyrrende stoffer? Børn skal jo ud og sprælle og have det sjovt i det skønne vejr og ikke sendes i skygge, hver gang solen viser sig. Men kan vi beskytte dem på en mere naturlig måde end med solcreme til børn?Den perfekte solcreme, der både beskytter og er helt uskadelig, findes ikke.

Naturligvis er der hindbærkerne-olie og kokosolie, der beskytter en smule, men om det både dækker imod UVA- og UVB-stråler og hvor meget, står hen i det uvisse.

Mindre forsøg har vist, at ikke mindst hindbærkerne-olie har en vis beskyttende effekt mod solskoldning – altså mod de brændende UVB-stråler. Hvordan de beskytter mod UVA vides ikke. Flere økologiske solcremer benytter hindbærkerneolie, men som supplement i en vifte af ingredienser, der tilsammen giver en hel UVA- og UVB-beskyttelse.

Så selvom du ikke finder den 100 pct. idéelle solcreme til baby og børn, findes der nogle, der er tæt på. Og så findes der sund fornuft.

[relateredehistorier]

Forbered huden stille og roligt

Den sunde fornuft gælder ikke mindst gode solvaner. Ikke komme med en helt vinterbleg hud, endsige babyhud og sætte sig i solen mellem kl. 12-15. Det tidsrum er idéelt til skygge-hygge og her er det altid godt med en lille solhat. Tøj er generelt en god beskyttelse mod solen.

Det er også i forsommeren, at de børneegnede solcremer skal allermest i brug.

Når du shopper solcreme, stifter du bekendtskab med udtryk som fysisk og kemisk filter. Kort fortalt er de fysiske filtre dem, der beskytter ved at reflektere solen, og de kemiske filtre absorberer strålerne. Nogle sværger til kun at bruge fysiske, andre foretrækker de kemiske (der ikke ligger et synligt lag udenpå huden). Andre synes ingen af delene er attraktivt.

Spf – sun protection factor – betyder helt nøgternt, at du ganger den tid, du kan være i solen uden beskyttelse, før huden bliver brændt, med det tal, der står ved spf. Så har du den tid, du er dækket af cremen mod de brændende UVB-stråler. Disse stråler er dem, der skader det yderste lag af huden – epidermis.

De næsten perfekte solcremer

Det er ikke let at tilfredsstille alle de krav, forældre måtte have til solcreme til børn, men vi har forsøgt at pege på nogle gode kandidater. Alle med økologisk base og de bedste og mildeste ingredienser til børnehud. Nogle af dem har kun rent fysisk filter, nogle er blandede og nogle med kun kemiske filtre.

Badger Baby Solcreme Spf 30 er et fremragende eksempel på den mildeste baby-solcreme med rent fysisk filter og hele 98 pct. økologiske ingredienser som bl.a. morgenfrue og kamille. Er havmiljø- og koralvenlig. Det fysiske filter er non nano zinkdioxid, som reflekterer solens stråler tilbage – så vær omhyggelig med udsmøring og undgå helligdage. Emballagen er fra genbrugsplast, der er uden phtalater. Badger har igennem de sidste 30 år videreudviklet på deres solcremer, hvilket også betyder, at de er gennemprøvede.

Derma Eco Baby Sollotion Spf 30 er også velegnet til børn og babyers sarte hud. Økologisk og parfumefri, meget vandfast og dens solfilter består af et nanofrit fysisk filter, der lægger sig som en hvid hinde og beskytter meget effektivt mod UVA- og UVB-stråler. Den  er både økocertificeret fra Ecocert, Svanemærket, AllergyCertified og havmiljøvenlig.

Coolas Baby Spf 50 indeholder over 70 pct. økologiske ingredienser og ingen belastende konserveringsmidler. Den økologiske solsikke- og sesamfrøolie øger Spf-beskyttelsen, som er bredspektret. Øko-shea og kakaosmør, blandet med øko-avocado og kokosolier passer på at holde babys hud blød og fin.

Rudolph Care Sun Lotion Kids Spf 50 eller 30 er en vandafvisende og mild sollotion særligt velegnet til børn. Den er blød, nem at smøre ud, rig på lindrende agurkeekstrakt, beroligende kamille og kølende aloe vera og med nærende mild rapsolie – og så er den 100 pct. parfumefri. Den klistrer ikke og efterlader ikke hvidt skær på huden. Svanemærket og AllergyCertified. Filtrene er blandede UVA- og UVB-beskyttende, og uden de problematiske solfiltre, der ødelægger havmiljø og koralrev.

Serien er fra Rudolph Care er blevet ganske populær – både for tankerne bag og følelsen på huden.

Weleda Edelweiss Baby & Kids Sunscreen Lotion Sensitice i spf 30 eller 50 er spændende – ikke mindst pga. edelweiss-planten. De små hår på edelweiss-blomstens blade beskytter blomsten mod de stærke UV-stråler, den får, hvor den vokser i alperne. Forskere har fundet ud af, at som ekstrakt fungerer den også som en naturlig solbeskyttelse på huden, fordi den absorberer solens stråler, før de når ned i huden – samtidig virker edelweiss-ekstraktet som en antioxidant.

Solcremen består af et fysisk filter af edelweiss og titanium dioxid med plejende økologiske ingredienser som kokosolie, sheasmør, olivenolie. Vandfast, duftfri og øko-certificeret. Smør et tykt lag på huden, og den beskytter med det samme.

 


 

Smøring med solcreme

De fysiske filtre beskytter kun der, hvor de bliver smurt på.

Husk at påføre igen efter badning og hver anden time – eller hvis barnet har svedt meget, f.eks. ved sport og leg.

Husk skyggehygge midt på dagen.

Vær ekstra opmærksom jo tættere, I kommer på ækvator, hvor solens styrke stiger. Det samme gælder i bjerge, og hvis man er ude at sejle.

Vær også opmærksom på at nogle solprodukter kan misfarve tøjet, så prøv med noget ikke-favorit tøj først og lad det naturligvis ikke bremse i forhold til en dejlig solbeskyttet babyhud!

 

Forrige artikelHold dig skarp på øverste etage hele livet igennem

Næste artikelAntibiotika kan øge risiko for hjertekarsygdomme hos kvinder

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.