Nyheder

Den primære energidræber er ikke blåt lys

Har du altid brug for en god “morfar” efter arbejde? Måske er det blot en enkelt vane, der er skyld i, at du løber tør for energi. 

Foto: Shutterstock
25. april 2023

Har du altid brug for en god “morfar” efter arbejde? Måske er det blot en enkelt vane, der er skyld i, at du løber tør for energi. 

Hvis du mangler energi i dag, skal du se på, hvad du foretog dig i går. Hvis du gik for sent i seng, eller havde du svært ved at falde i søvn, er årsagen indlysende. Men fik du dine syv-otte timers søvn og er flad over middag, er det en anden årsag, du skal overveje.  

Den værste energidræber 

Den værste vane for energiniveauer kan muligvis overraske dig. Det er nemlig slet ikke kaffe eller blåt lys fra computerskærme. Ifølge Dr. Mary Valvano, læge fra BetterNowMD, begår vi en eklatant fejl, når vi spiser dagens største måltid sidst på dagen.  

– Talemåden “spis morgenmad som en konge, frokost som en prins og aftensmad som en fattig” er faktisk baseret på biologi. Celler i vores krop omsætter mad forskelligt dagen igennem. Hvis du spiser det samme måltid kl. 8.00 eller kl. 18.00, vil det tidspunktet påvirke din krops evne til at omsætte maden til energi, siger Mary Valvano til Huffington Post.

Hvis du spiser et sent måltid kan det forringe dine blodsukkerniveauer og evnen til at få optimal energi fra næste dags måltider.

Tung mad forstyrrer nattesøvnen

Ved at spise mere i begyndelsen af dagen kontra slutningen, kan du opleve, at du måske har meget mere energi i løbet af dagen.  

En stor del af grunden til at et stort måltid om aftenen er så problematisk for energiniveauet er, at det forstyrrer din søvn. Ifølge Valvano roder store, sene aftenmåltider med vores krops naturlige døgnrytme. Det gør det sværere at få kvalitetshvile. Du falder måske hurtigt i søvn, men kvaliteten af din søvn er elendig – nøjagtig som hvis du har drukket lidt for meget alkohol før sengetid.

Så hvis du har for vane at spise et stort, tungt måltid om aftenen – og du ikke får de anbefalede syv til ni timers søvn per nat (hvilket mange voksne ikke gør), er det en vane, du med fordel kan bryde.  

En anden almindelig vane, der dræber energien

Men hvilke andre vaner kan dræne dit energiniveau? 

Hvis du er forbruger af energidrikke, har vi en kedelig nyhed til dig: De dræner dig faktisk for energi.

Andre koffeinholdige drikke kan dog hjælpe med energiniveauet.  

– Indtagelse af koffein fra kilder som te, især grøn eller fermenteret te, kan hjælpe med at forbedre energiniveauet ved at støtte mitokondrierne, som er ansvarlige for at producere energi i vores celler, siger Mary Valvano. 

Forrige artikelStyrk din mentale sundhed med stueplanter

Næste artikelTørre slimhinder – er hyppigt i overgangsalderen

Thomas la Cour

Journalist