Den største klimamarch i årevis

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

I lørdags gik tusindevis af danskere for et bedre klima i en stor klimamarch. Begivenheden er en del af en global klimabevægelse, hvor mere end 850 aktioner fandt sted samme dag i 90 lande for at råbe politikerne op.

Over 15.000 mennesker havde samlet sig i indre København for at sætte fokus på klimaet og det akutte behov for politiske løsninger på klimaforandringerne. En blanding af privatpersoner, politikere og ngo’er gik i flok med målet om en omstilling til vedvarende energi i 2030.

Sarah Hellebek, der har været med til at arrangere marchen, forklarer, at det er et meget konkret mål, som kun kan indfries, hvis der er politiske ambitioner på området.

– Jeg mener, at vi skal stoppe med at individualisere klimaansvaret og få politikerne til at tage ansvar. Det er der virkelig behov for lige nu – eller i går, siger hun.

Det, som marchen skal bidrage med, er at skabe en social bevægelse, der kan drive samfundet videre i en bæredygtig retning.

Sammen kan vi rykke samfundet

– Historien er et bevis på, at det er mobilisering af mennesker, der har drevet samfundet i en mere retfærdig retning. Da kvinderne fik stemmeret, var det jo ikke den siddende magtelite, der frivilligt gav magten fra sig.

– Det var en gruppe af borgere, der organiserede sig for at ændre den eksisterende uretfærdighed. Derfor er der også behov for, at vi står sammen i kampen for en mere retfærdig bæredygtig fremtid, siger Sarah Hellebek om meningen med en klimamarch.

I en tid, hvor protester kan være en kampagne på Facebook, man kan vise sin sympati for en sag med et like og skrive under på borgerforslag med sit Nem-id, kan det virke gammeldags at gå på gaden med bannere og skilte. Men netop den fysiske tilstedeværelse er for Sarah Hellebek helt essentielt.

Klimamarch skal kunne høres gennem mure

Det giver nemlig både en følelse af fællesskab og at være en del af noget, der er større end en selv.

– Jeg tror, at folk har brug for at komme ind op Thorvaldsens plads, se hinanden i øjnene på tværs af generationer og mærke, at vi er mange, der er bekymrede og kræver handling, siger hun.

Om deres opråb bliver taget til efterretning, vil det kommende folketingsår måske give svar på. Sarah Hellebek håber i hvert fald på, at emnet kommer til at blive et af de vigtigste til det kommende valg.

– Vi har en klar forventning om, at når vi står sammen ude foran Folketinget, så når vores budskab ind til politikerne. Der er jo grænser for, hvor tykke de mure kan være!

En sag, der samler

Anette Damm Scheuer deltog i marchen for anden gang i år. Hun og hendes familie prøver i dagligdagen at lave små ændringer for at være mere klimavenlige og hun har været med til at starte en lokalforening af Alternativet i Nordsjælland, hvor hun bor.

– Vi deltager i klimamarchen for at gøre en lille bitte indsats for at ændre den offentlige opinion i retning af, hvad der er vigtigt at tale om. Jeg spurgte også min datter, hvorfor det er vigtigt for hende, og hun sagde, at det var rart at være sammen med mennesker, der tænker lidt som hende, og det er jeg enig i.

Deres oplevelse af marchen var, at stemningen var god, og at det på en og samme tid var en meget harmonisk og meget broget flok, der deltog. Desværre synes Anette Damm Scheuer ikke, at det går hurtigt nok.

Et skridt ad gangen

Ny forskning, der løbende er blevet publiceret i løbet i året, og forskeres generelle bekymring på klimaets vegne indikerer, at vi har travlt, hvis ikke kloden skal ende med at stå i flammer. Nogle vil mene, at det allerede er for sent.

Anette Damm Scheuer blev også sidste år overrasket over, at der ikke mødte flere op til klimamarchen.

– Jeg må indrømme, at jeg lige i et splitsekund fik sådan en ’helt ærligt, kan der virkelig kun mobiliseres 5000 på det her, når jeg kan se, hvad der kan mobilisere rigtig mange’, siger hun.

Efterfølgende er hun kommet frem til, at den tankegang ikke nytter noget. Ting tager tid, og hendes håb er, at opbakningen kommer.

Fra fem- til femtentusind

Med deltagertallet – tre gange så mange som til sidste års march –  in mente ser hendes håb da også ud til at blive indfriet. Hun er dog stadig skeptisk i forhold til, om politikerne vil handle på folkets opråb.

– Jeg tror, der er et punkt, hvor politikerne begynder at lytte, og det er ikke der vi er nu. Men marchen kan sprede ringe i vandet og være med til at skubbe blidt på opinionen, siger hun.

Sarah Hellebek synes også, det er svært at sige, om der kommer politisk handling, men tvivlen skal ikke stoppe hende fra at gå på gaden. Hun siger:

– Jeg tror aldrig forventningerne om, hvad man kan opnå, skal influere ens visioner. Vi går på gaden, fordi vi reelt mener, at det er nødvendigt med en retfærdig omstilling til 100 procent vedvarende energi i 2030, så Danmark bliver CO2-neutralt i 2040, og så har politikere og andre beslutningstagere bare at tage arbejdshandskerne på.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*