Krop

Den udsatte krop: Når noget er galt…

27. juni 2022

Smerter er et symptom på, at noget er galt – derfor skal de tages alvorligt. Vi oplever smerter forskelligt, men vi er nødt til at forholde os til dem, uanset hvad.

 

Smerter er en del af livet. Robert Storm Petersen har engang sagt: “Hvis du vågner en morgen og ikke har ondt nogen steder, så er du død!”.

Der findes ikke kun legemlige smerter, men også psykiske, sociale, sjælelige eller eksistentielle smerter. Livet gør ondt engang imellem, og det giver som noget positivt anledning til at tænke over, hvad der er vigtigt i livet og til at skønne mere på det.

Pludseligt opståede (akutte) smerter er en advarsel. Årsagen skal findes, og effektiv behandling startes straks. Ellers er der risiko for udvikling af kroniske smerter, der ikke som de akutte smerter er gavnlige, men plagsomme. Der er i dag op mod 1,3 millioner mennesker med kroniske smerter i Danmark, men  kun meget få smertecentre og lang ventetid. Det er aldeles uacceptabelt.

Hvad sker der ved smerter?

Ofte er der bag smerten en betændelsestilstand – inflammation, der ved hjælp af kemiske stoffer, der dannes på stedet, påvirker de modtagesteder i vævene, hvor smerterne opstår – smertereceptorerne. Mange har oplevet, at de ved pludselige skader ikke føler smerte, men at den kommer ret hurtigt  derefter, når inflammationen opstår.

Fra smertestedet går der nervesignaler til rygmarven og videre op til undersiden af hjernen (Thalamus), hvor smerterne tilføjes en følelsesmæssig del. På vejen er der “smerteporte”, hvor smertesignalerne enten kan hæmmes, forstærkes eller vedligeholdes, afhængigt af signaler fra hjernen eller fra andre  steder i nervesystemet omkring det skadede sted. Der dannes i rygmarvens bageste del en transmitter – substans P – der frigøres af smertesignalet og forstærker dets videre gang til hjernen.

Smerten kan godt føles et andet sted end der, hvor årsagen sidder. Det kaldes forskudt smerte og ses blandt andet ved facetsyndrom, hvor de små sideled til rygsøjlen er i spænd og skaber muskelspændinger, der trykker på nerver til for eksempel brystkassen eller maven. Man føler smerterne som hjertekrampe eller mavesmerter, men årsagen sidder omme ved rygsøjlen. En kiropraktor eller en læge, der har lært manuel terapi, kan hurtigt afsløre, om der er tale om et facetsyndrom.

Hormonmangel kan medføre smerter, blandt andet for lavt stofskifte, binyretræthed og mangel på kønshormoner. Østrogen virker anti-inflammatorisk.

Måling af smerter

Smerter en en personlig oplevelse og er svære at måle. Man kan dog få indtryk af graden af smerter ved at bruge en VAS-skala (vurdering af smerte), hvor man tegner en linie på 10 centimeter og skriver “ingen smerte” i den ene ende og “værst tænkelig smerte” i den anden. Man sætter så et kryds et sted  på linien, der svarer til, hvordan man føler sin smerte.

En ny dansk udviklet metode, DoloTest®, registrerer sværhedsgraden af smerter og syv andre vigtige områder af betydning for smertepatienter på under 2 minutter, for eksempel smerter ved legemlig aktivitet og andre forhold af betydning for den smerteramte. Man kan læse mere om Dolo-Testen på  Internettet.

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Du oplever smerter forskelligt

Nogle er mere følsomme end andre, når det gælder smerter. F.eks. betyder det meget, om du får behandlet dine akutte smerter effektivt, for eksempel efter skader eller operationer. Sker det ikke, øger det risikoen for at få kroniske smerter.

Man ser øget smerteopfattelse ved usikkerhed, uro, bekymring, angst, depression, træthed, ensomhed og isolation, vrede, søvnbesvær og ved legemlige gener, som forstoppelse, kvalme og opkastning, ved sengeleje og mangel på motion.

Modsat ser man en nedsat smerteopfattelse efter en ordentlig undersøgelse og oplysning, som fører til en forståelse af smerten og dens årsag. Samtalen om smerterne er vigtig.

Andre vigtige forhold er tryghed, forståelse og indfølingsevne hos behandleren, tillid til behandlerne, opmuntring, håb, medansvar og ligeværdighed. Også familiens og venners nærvær, hvile og søvn, berøring (f.eks. massage), beskæftigelse, den rigtige kost – især de rigtige fedtsyrer, smertestillende medicin og eller medicin mod depression – har betydning.

Kroniske smerter er uden værdi og belastende. Forværring af kroniske smerter ser man ved angst for fremtiden, sorg over mistet sundhed, fornemmelse af mistet kontrol over sit liv, ved tab af selvværd, mistet arbejde eller arbejdsløshed, økonomiske problemer, vrede mod skæbnen, andre og sig selv, og  ved bitterhed over forløbet. Ustandselige lægeskift, så den enkelte læge ikke når at finde ind til smerterne og deres årsager, er også medvirkende.

Forskellige smertetyper

Særligt svære smerter ser man, når nerver eller dele af nervesystemet er ødelagt. Man kalder det deafferentieringssmerter eller fantomsmerter, som man f.eks. kan opleve efter amputationer. Ved refleksdystrofi er det ubevidste nervesystem involveret, så der foruden smerter også optræder kredsløbsforstyrrelser og svind af muskler.

Centrale smerter kan opstå efter f.eks. en halvsidig lammelse. Det er hjernen, der sender smertesignaler, når den ikke får de sædvanlige tilbagemeldinger fra dele af kroppen.

Det er vigtigt med opklaring af smerten – altid at forsøge at finde årsagen. Du må ikke kun behandle og undertrykke budskabet, som smerten er tegn på. Du må heller ikke få for vane bare at tage smertestillende medicin, der i visse tilfælde, som ved hovedpinepiller, selv kan fremkalde smerten.  Smertestillende medicin, som du får gennem lægen, kan også give tilvænning, så du skal have mere og mere med hertil hørende bivirkninger i form af f.eks. sløvhed, ligegladhed og forstoppelse. Det meste smertestillende medicin giver også afhængighed med svære abstinenser, hvis du forsøger at stoppe  med den.

Hvad kan jeg selv gøre?

Der findes en række virksomme ikke-medicinske metoder til smertebehandling, som du i mange tilfælde selv kan bruge for at komme sine smerter til livs eller dæmpe dem. Det giver samtidig en god fornemmelse af, at du selv får magt over smerterne og ikke bliver afhængig af lægen eller medicinen.

Motion er i sig selv smertestillende, da den øger og bedrer kredsløbet og aktiverer kroppens egen smertestillende medicin – endorfinerne. Det vil de fleste, der danser på trods af deres smerter, være enige i.

Musik er betydeligt smertestillende, da den går ind og spærrer for hjernens opfattelse af smerterne. Kredsløbet har i sig selv stor betydning, da et dårligt kredsløb giver iltmangel, smerter og hæmmer helingen.

Kulde nedsætter nerveledningen og dermed smerterne. Efter kuldebehandling øges kredsløbet. Vinterbadere har sjældent smerter.

Varme øger kredsløbet og medfører afslapning, men kan forværre smerten ved betændelsestilstande, hvor der er rødme, hævelse og varme. Infrarød sauna er en god måde at tilføre kroppen dyb varme på.

Man kan også dæmpe smerter ved hjælp af stoffer, der irriterer de små nervespidser i huden, f.eks. capsaicin fra chili, pebermynteolie, Tigerbalsam, BioFreeze eller Aloe Vera Heat Lotion. Herved går der signaler til rygmarven, hvor substans P, der er nødvendig for smertens videre gang til hjernen,  udtømmes. Alene berøring eller strygning med f.eks. en hamphandske kan udløse denne effekt.

Latter er kraftigt smertestillende, især en rigtig mave-hoppe-latter. Så det er godt at se sjove film, høre sjove lydbånd eller læse sjove bøger. Og at have venner, der muntrer en op med de seneste sjove vittigheder.

Det er vigtigt at drikke nok vand, så kroppen ikke tørrer ud. Kosten har stor betydning for smerter. Koffein blokerer for smerter, men må ikke overdrives. Krydderier, som f.eks. chili, pebermynte og ingefær, virker smertestillende.

B-vitaminerne er gode mod nervebetændelse. Også hvidløg, almindelige løg, kryddernelliker og lakrids virker smertenedsættende. Forsuring af kroppen ved en dårlig syre-base-balance kan medføre smerter.

Andre behandlinger mod smerter

Akupunktur eller elektroakupunktur er en meget fin smertebehandling i mange tilfælde. Foruden at genskabe harmoni i kroppens væv aktiveres kroppens endorfiner, og smerteportene hæmmes eller lukkes. Effekten kan til en vis grad også nås uden nåle, nemlig ved akutryk. Ved tandpine kan man med en negl trykke hårdt i furen på overlæben i ti sekunder ad gangen over nogle minutter. Ved zoneterapi aktiveres de samme systemer som ved akupunktur, så der sker ændringer langt væk fra den stimulerede zone.

Kiropraktik kan hjælpe mange med smerter. Der findes langs rygsøjlen en mængde akupunkturpunkter, der bl.a. aktiveres ved manipulationsbehandling, som også medfører, at der kommer en afslapning, når de små sideled falder på plads. Ved kombination med massage af de samme punkter samt senefæsterne kan man opnå stor smertelindring.

Transkutan smertestimulation – TNS eller TENS – er en meget god metode til at genoprette nervesignaler til hjernen, til at hæmme smertegangen til hjernen og til at bedre både kredsløbet og helingen.

Hypnose er en meget effektiv behandling af smerter. Du kan hos en hypnoterapeut, normalt en læge, psykolog eller tandlæge, lære selvhypnose og bruge den, når du har rigtig ondt.

Hyperventilation, hvor du trækker vejret hurtigere, end du har brug for, virker smertestillende, men du skal standse, hvis du får snurren og stivhed i læber og fingre, da det ellers kan medføre kramper. Åndedrættet har i det hele taget en betydeligt afspændende og smertestillende effekt, især det såkaldte yogiske, som du f.eks. kan lære hos en yogalærer eller afspændingspædagog. Afspænding er smertestillende.

Magneter og magnetfeltbehandling kan genskabe de rigtige vibrationer i kroppen og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi. Du kan bruge faste magneter, som klæbes fast med hudvenlig tape på det sted, der skal behandles, og du kan købe topmadrasser med magneter. Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ. Pulserende magnetfeltterapi fås normalt på energimedicinske klinikker. Se f.eks. på www.Vita-Life.dk

Klinikker med fokus på smerter

Kroniske smerter kan gøre livet til et helvede, hvor alt kun drejer sig om smerter og medicin. Du kan få god hjælp til at leve med dine smerter ved at komme på en tværfaglig smerteklinik, enten offentlig (lange ventetid) eller privat. På disse klinkker er der både læger med særlig viden om smerter (anæstesiologer), sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere.

Smerter må ikke fylde for meget, og en hjælp til at få smerterne til at fylde mindre og til at sætte dem på plads, kan du få ved at få kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog. Du kan herved ad psykologisk vej lære at indbygge nogle “filtre” for smerten.

Har du svære smerter, som du selv og den praktiserende læge ikke har kunnet afhjælpe, kan lægen henvise til en smerteklinik i det offentlige sundhedsvæsen. Er der her ventetid på over en måned, skal smerteklinikken skrive, at den ikke kan overholde behandlingsgarantien, og vedlægge en liste over andre hospitaler eller klinikker med angivelse af ventetiderne her. I listen er inkluderet private smerteklinikker.

Jeg kan anbefale at læse min bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. Forlaget Mediegruppen. Kan købes på tlf. 7584 1200 og www.saftkraft.dk.

 

Følgende øger inflammation

  • Transfedtsyrer
  • For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
  • Overvægt
  • Stegning
  • Sukker og anden raffineret kost
  • Insulin
  • Tobaksrøg
  • For meget jern i kroppen
  • Kunstige kemiske stoffer
  • Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

 

 

Følgende modvirker inflammation

  • Reduktion af overvægt.
  • Spis en grov og grøn kost uden sukker, hvidt brød, kager etc.
  • Spis mindre kød, der gør kroppen sur.
  • Undgå stærk opvarmning af fedt (f.eks. friture).
  • Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og organisk selen, 200 mikrogram dgl.
  • E-vitamin, blandede.
  • D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Mindst 100 mikrogram dagligt.
  • Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).
  • Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, Nutridan, nødder, mandler).
  • Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie).
  • K2-vitamin (modvirker også osteoporose).
  • Magnesium (ikke Magnesia), f.eks. 600 mg om aftenen.
  • Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, f.eks. Aroniasaft (helsekostforr).
  • Hvidløg.
  • Boswellia serrata.
  • Pycnogenol.
  • Gurkemejerod, curcumin, krydderier.
  • Ingefær.
  • Bromelain (findes i ananas).
  • Padma 28.
  • Brændenældeekstrakt.
  • Magnetfeltbehandling.

Forrige artikelProbi… – hvad for noget?

Næste artikelHar vi helt mistet meningen?