Deodoranter og livsstil

Af: Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Foto: Shutterstock

Sved kan lugte grimt. Hvorfor egentlig? Det kan bl.a. skyldes affaldsstoffer i kroppen. Syre/basebalance har også betydning. Det samme har dit tøjs tekstiler. Hvilke stoffer smører du under armene?

At undgå generende kropsluft er et tilbagevendende spørgsmål af gode grunde. Men som det ofte er, når vi ønsker et resultat, f.eks. i forhold til klima, er det svært at beslutte sig for at foretage de små ændringer, der ville gøre forskellen.

Det er vel en slags dilemma, men vi vil her prøve at skildre forskelle og muligheder i et lille, men overraskende essentielt område både for sundhed og velvære. Nemlig kropsduft/ og deodoranter.

Vi er blevet afvænnet fra vores almindelige kropsdufte. Vi når nærmest ikke at opdage dem, fordi vi er hurtige med sæber, sprays og parfumer.

I en grad så man næsten kan blive fremmed over for sin egen og andres naturlige duft. Mange oplever endda, at de er blevet tilvænnet meget syntetiske dufte. Hvis de stopper med at bruge dem på et tidspunkt, men så en dag sprayer det ud i luften igen, kan de slet ikke forstå, at de i sin tid kunne holde det det ud.

Kroppen er bare så smart. Mange af os kender ikke så meget til vores egen krop og dens indre funktioner, og vi er mange, der knap nok ville kunne lave en opremsning af vores egne organer, endsige pege på hvor de sidder i kroppen. Hvor sidder f.eks bugspytkirtlen eller milten?

Ind med næring ud med affald

En vigtig ting er, at vi skal indtage næringsstoffer, en anden lige så vigtig ting er, at vi skal kunne udskille affaldsstoffer. Kan vi ikke det, vil det belaste eller forgifte kroppen indefra.

Blod og lymfe hænger helt tæt sammen, og lymfesystemet er en opsamler af affaldsstoffer, der i lymfeknuderne bliver gennemanalyseret, så giften kan sendes på porten til de forskellige affaldskanaler. Derfor er lymferne også en vigtig del af immunforsvaret. Naturligvis er afføring og urin en udskillelsesvej, vores ånde er en anden udskillelsesvej og huden er en kæmpe udskiller. Dertil hører armhulerne. Der ligger en masse lymfeknuder lige inde i armhulerne, og de vil rigtig gerne sende affaldsstoffer den vej ud med sveden.

Læs også: Rene og milde personlige plejeprodukter til sart hud hos både store og små

Vi har brug for at svede

Mange traditionelle deodoranter indeholder ingredienser, der er totalt antiperspirante – altså antisved. Det gør de bl.a. ved at lukke porerne til, så det bliver sværere for kroppen at svede på den måde, den faktisk har brug for, når den skal skille sig af med affaldsstoffer.

Så affaldsstofferne bliver i kroppen eller skal kæmpe for at komme ud andre steder fra. Hvis deodoranten indeholder porelukkende ingredienser og samtidig indeholder stoffer, der kan penetrere ind i kroppen, er der faktisk blevet tilført yderligere belastning til kroppen.

Vi har løst én udfordring, nemlig at lugte dårligt af sved, men måske fået en ny, som er en belastning af kroppen. En af de omdiskuterede ingredienser er aluminium, der i mange deodoranter bliver brugt som antiperspirant, men som samtidig i bestemte molekylestørrelser kan trænge ind i kroppen og ofte vil samle sig omkring fedtholdigt væv og belaste dér.

Nogle gange glemmer vi, hvad kroppen er for en levende størrelse. En helt fantastisk størrelse, men nogle gange behandler vi den, som var det en skraldespand..

Vi har ikke lyst til at lugte grimt

Det interessante er, at sved ofte ikke lugter grimt, lige når det kommer ud, men først når det kommer i kontakt med vores bakterier på huden eller det tøj, vi har på.

Kroppen vil forsøge at opretholde en balance mellem syre og base. For meget syre kroppen kan medføre eller forværre inflammationstilstande. Mange ting kan medføre ekstra syre i kroppen. Blandt de fødevarer, vi spiser, er nogle meget mere syredannende, end vi måske tror, hvis vi samtidig ikke drikker nok væske i form af vand. Det samme gælder, hvis vi er meget stressede – det kan også fremme ekstra syre i kroppen.

Du vil ofte opleve, at hvis du fokuserer på at få balance mellem syre og base i kroppen, vil det gøre en stor forskel på dit generelle velvære, men også på din svedlugt.

Der er masser at læse om på nettet og i bøger. Jeg kan anbefale at kigge på Bettinna Delfs’ Alkaline Living, Lene Hanssons bøger om syre/base-balance eller kig efter antiinflammatorisk kost.

Der er masser at læse både om syre/base-balance og antiinflammatorisk kost, som er spændende i sig selv og godt at have liggende i sit baghoved, at man skal få lidt mere af dit og dat ind i kosten. Det behøver ikke være en hel diæt – med mindre man har særligt i behov.

Så et sted at starte er at huske at drikke vand. Gerne et stort glas vand med en halv citron som det første om morgenen. Det interessante er, at citron er syre, men bliver til base, når det kommer ind i kroppen. Derfor skal man heller ikke drikke det to sekunder før sin morgenmad, for vi har brug for mavesyren i mavesækken til at fordøje maden. Men drik gerne f.eks. lige når du står op og inden du så evt. går på badeværelset. Derefter er du klar til morgenmaden.

Hvad spiller ind – ud over syre/base-balancen? Naturligvis kan hormoner spille ind, når vi går fra at være børn og til teenagetiden. Senere har det betydning med tidspunktet på måneden og med alderen. Genetik kan også spille ind i forhold til, hvor meget man sveder.

Tekstiler – altså det stof du vælger at komme på kroppen. Særligt syntetiske tekstiler kan virkelig binde lugt, så den bliver meget værre, end den egentlig var fra start.

Læs også: Duft kvikker op og skaber balance

Giv tid med deo-skifte

Hvad skal man så være opmærksom på, hvis man skiftet væk fra antiperspirant deo? Vent for det første 14 dage med at bedømme, om den nye naturlige deodorant virker. Fordi der kan ligge nogle ophobninger inde omkring i armhulerne, som gerne vil ud, før man helt kan regne med en ny balance. Men hvilke muligheder er der egentlig?

Ingenting – altså ingen deo overhovedet

Nogle holder helt op med at bruge deodoranter. De fortæller, at efter et stykke tid ved almindelig hygiejne har de ikke problemer med lugt. Hvis det sker, vasker de sig bare en ekstra gang og skifter trøje. Det er en mulighed.

Efter sigende virker det bedst, hvis man ikke er nødt til eksempelvis pga. sit arbejde at bære syntetisk tøj. Der kan naturligvis også være tidspunkter, hvor man skal præstere mere og derfor sveder mere, eller hormonelle månedlige forandringer. Så kan man dér bruge deodorant.

Citronskiver

Nogle bruger simpelthen citronskiver under armene. Ikke hver dag, da det tilsyneladende både giver friskhed, slår bakterier ihjel og fjerner lugt. Det hjælper dog ikke på den væske/fugt, man udskiller.

Uanset hvad kan det anbefales at skifte mellem, hvad man gør og bruger. Så det er forskellige kilder og ingredienser, man kommer på huden. Det er jo det samme hudområde, man påvirker hver eneste dag og somme tider flere gange om dagen. Derfor er det godt for huden at skifte, selv om man måske lige har fundet sin yndlingsduft eller virkning. Det kan bare være fra gang til gang, når man alligevel køber ny deodorant.

Deodoranter man selv laver

En blanding af bagepulver eller natron, kokosolie og nogle dråber æteriske olie, f.eks. citron, pebermynte, lavendel eller andet, er også blevet populært. Natron er egentlig det samme som bagepulver, bare uden syre.

Det gælder for alle ingredienser generelt, at de kan have en nyttig og god effekt på huden, men i for store koncentrationer kan de være generende. Derfor er det altid vigtigt at se på et produkts samlede sammensætning/formel, for der kan de rette forhold være befordrende, men en ubalance generende. Man behøver vel egentlig bare tænke på ingredienser i madretter, hvor chili i passende mængde kan være godt, sundt og lækkert, men i for høj koncentration overdøve hele retten eller decideret genere.

Ben & Anna, Isangs, Acorelle m.fl. er netop blandinger baseret på ovenstående, men der er også sheasmør og ikke-fedtende beroligende olier i, samt forskellige blandede æteriske olier. For store mængder natron kan for nogle som nævnt være udtørrende og derfor let irriterende. Men det smarte ved natron er netop, at det er basedannende og derfor mindsker lugt. Samme effekt har kiseljord og arrowroot, og de er i Isangs cremedeoer. Netop sammen med bl.a. sheasmør og babassuolie er de blevet meget populære. Og som de siger: “De er ikke antiperspirante, hvilket er gode nyheder for dine svedkirtler.”

Læs også: Er du træt af svedpletter på tøjet?

Deodorantsprays

Deosprays indeholder ofte hamamelis, der er beroligende, men også let poresammentrækkende. Det samme er plantealkohol, som også er bakteriehæmmende. Naturligvis atter i de rette mængder, da for meget af alting kan have en generende effekt. Den gode balance findes f.eks. i Laveras deosprays med lime, rose eller i basis sensitiv serien, ligesom det ses i Weledas deosprays med wildrose, citrus eller salvie. Salvie er i sig selv mildt svedhæmmende både som te indefra, men også i deosprays. Så uden helt at lukke porerne kan man mindske sved. Begge disse serier har også deo roll-on til alle køn.

De æteriske olier i forskellige deodoranter er ud over at være antibaketerielle også med til at give dejlig duft og overdøve dårlig lugt. Igen er det en god idé at skifte mellem dufte, selvom formlerne i opskrifterne er afstemt, så de ikke belaster. Det er samme kilde, man bruger på samme stykke hud i meget lang tid, og derfor er det godt at variere.

Alun er ikke som aluminium

Krystaldeodoranter er også blevet meget populære. De deler vandene, fordi en af de aktive ingredienser er alun. Nogle sætter lighedstegn mellem alun og aluminium. Derfor fravælger de begge stoffer for at gå med livrem og seler, hvilket er helt fint. Men det behøver man ikke nødvendigvis.

Den største forskel, der er mellem en deodorant og en antiperspirant, er selve mekanismen, den virker med. For det, der jo skaber kropssvedlugten, er, når bakterierne nedbryder sveden i armhulerne. Det er jo et varmt og mørkt område, som er et dejligt sted for bakterierne at være.

Antiperspiranter stopper problemet ved kilden; ingen sved ingen grim lugt. Men kroppen optager aluminium for at stoppe kroppen fra at gøre noget, den er designet til fra naturens side, nemlig at svede.

Men aluminium blokerer porerne og forhindrer dig i at svede, hvorimod alun tillader dig at svede, mens det slår de bakterier ihjel, der lugter. Alun har en større molekylestørrelse, der ikke trænger ind i kroppen.

Krystaldeodoranter kommer nogle gange som sådan en sten, man bare skal komme under vandhanen meget lidt og kort, da det sammen med væsken gør det bedre og nemmere at påføre. I andre deodoranter er krystaller tilsat.

Nogle bliver superglade for dem og synes de virker lige fra start – andre synes overhovedet ikke, det virker.

Vores kroppes individuelle kemi er så forskellig, og det samme gælder vores præferencer, vaner i kost eller tøjet vi har på. Det er også forskelligt, hvor og hvor meget vi skal præstere, så sved og lugt kan forstyrre os i vores opgave – ikke mindst hvis vi er fysisk tæt på andre.

Så for at finde frem til, hvilken form for deodorant, der lige passer til dig, er det værd at prøve sig frem både indefra med syre/base-balance og udefra med de forskellige typer af deodoranter, der heldigvis findes. Måske vi samtidig kan glæde os over, at vores krop fra naturens side er designet til at hjælpe os på alle mulige smarte måder. I stedet for at arbejde imod den kan vi lære den at kende og arbejde med den.

Obs! Ved brug af ren citron

Vær opmærksom på, at ved brug af ren citron eller citronjuice på huden er det bakteriehæmmende og dækker/fjerner svedlugt, men for en meget sart hud kan det være for skrapt. Samtidig skal min ikke tage det på og så gå direkte i solen, da det gør huden lysfølsom/fotosensitiv og bl.a. kan medføre pigmentforandringer i huden.


Hvad er forskellen på alun og alumimium?

Aluminum alum eller pottasium allum omtales ofte blot som alun. Det er metalsalt, der er opløseligt i vand og i gamle dage bl.a. blev brugt som sårheling. Findes bl.a. I krystaldeodoranter. Skulle efter sigende være mere sikkert at anvende pga. større molekylestørrelse, der ikke skulle kan penetrere ind i kroppen, end den antiperspirante form aluminium chlorohydrate, der virker helt lukkende på svedkirtlerne under armene. Nogle undgår begge typer ud fra et forsigtighedsprincip

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*