En 24-årig kvinde med depression fik en recept på en ugentlig svømmetur i åbent koldt vand. Fire måneder senere var hun symptomfri.
Den 24-årige patient Sarah medvirkede som en del af BBC dokumentaren: The Doctor Who Gave up Drugs, hvor hun altså blev kureret for sin depression ved hjælp af en ugentlig svømmetur i åbent hav. Det skriver The Guardian.
Selvom behandlingen af flere betegnes som en succes, er der brug for mere forskning på området for at sikre mere evidens og udelukke placebo-reaktioner.
Udsendelsen blev præsenteret af læge og forsker ved University College London Christoffer van Tulleken.
– Det er en serie, der ser på vores mest foreskrevne lægemidler, især hvor der er svagheder i beviset for deres effektivitet, siger han om programmerne.
Sarah har været i behandling for en alvorlig depressiv lidelse og angst, siden hun var 17 år gammel. Men hendes symptomer var resistente over for de gængse midler, og medicinen fik hende til at føle sig som om, hun var i en “kemisk tåge”.
Efter at hun havde født sin datter, ønskede hun at være medicin- og symptomfri. Under Van Tullekens tilsyn reducerede hun gradvist sine doser af medicin, samtidig med hun begyndte at tage en ugentlig svømmetur i åbent hav med en temperatur på 15 grader.
Inden for fire måneder med denne ukonventionelle behandling var Sarah medicinfri, og hendes symptomer var væk.
Van Tulleken udpeger depression som en af de største årsager til handicap på verdensplan og siger, at recepter for antidepressiva er stigende.
– I den virkelige verden har folk taget antidepressiva i mange år. Den største analyse af effektiviteten af disse lægemidler er en undersøgelse offentliggjort i The Lancet, der fulgte patienter i bare otte uger. Med dette i tankerne studerer mange forskere alternativer til medicin, siger han.
Undersøgelse fra The Lancet findes her.
Sarahs historie dannede grundlag for en rapport offentliggjort i British Medical Journal, som Van Tulleken er medforfatter af. I rapporten beskriver Van Tulleken og hans kolleger Sarahs erfaring og fremhæver behovet for yderligere forskning for at fastslå, om og hvordan koldtvandssvømning kan virke for andre patienter.
Kroppens første reaktion på nedsænkning i koldt vand er en øjeblikkelig afkøling af huden, hvilket resulterer i et såkaldt koldtvandschok. Det kan være farligt, især for personer med visse medicinske lidelser, da det fører til en massiv forøgelse af vejrtrækning og puls.
Professor ved ‘Institut for Idræt og Motion’ ved University of Portsmouth Michael Tipton, som også er medforfatter af rapporten, siger:
– I årevis har vi bekymret os mere om de farlige aspekter ved det kolde vand i stedet for at tænke på de gavnlige aspekter ved det.
Tipton tilføjer, at der er tegn på, at kulde er antiinflammatorisk, og en nylig undersøgelse viser, at koldtvandssvømning førte til forbedringer hos patienter, der oplever postoperativ smerte.
Koldtvandssvømning aktiverer også spændingsresponser i kroppen, og gentagende udsættelse for koldt vand kan resultere i en proces med tilpasning, der kaldes habituation.
– En teori er, at hvis du tilpasser dig til koldt vand, slår du også din stressrespons fra i forhold til andre daglige påvirkninger som f.eks. raseri, eksamensangst eller fyring på arbejdspladsen, siger Van Tulleken.
Ifølge klinisk psykolog og professor ved University of Reading Shirley Reynolds, der ikke var involveret i arbejdet, er der tegn på, at det at udføre en meningsfuld aktivitet såsom motion er nyttig i sig selv.
Reynolds kommenterede også, at en enkelt sag ikke kan fortælle os noget om effektiviteten, som også kan være en naturlig genopretning eller placebo-reaktion.
Van Tulleken siger, at selvom det er koldtvandssvømning, der er ansvarlig for de forbedringer, som Sarah oplevede, ville der være behov for yderligere undersøgelser for at forstå hvorfor.
– Sarah er en fænomenal person, – hun er en usædvanlig stærk, modstandsdygtig og modig person, og selvom det ikke er klart, hvorfor koldvandsbehandlingen fungerede, eller om det var placebo, har det i det mindste hjulpet én person, siger han.
Sarah er stadig medicinfri og svømmer stadig.
Kilde: The Guardian
Forrige artikelGlutenfri graviditet kan mindske dit barns risiko for type 1 diabetes
Næste artikelSmåtspisende? Få mad med krudt i!