Nyheder

Depressive stopper behandlingen

27. juni 2022

Op mod 60 pct. på antidepressiver stopper med medicinen før tid. Dårlig lægelig rådgivning er en af årsagerne, viser ny forskning.

Antidepressiv medicin som de såkaldte lykkepiller skal hjælpe svært deprimerede med at få livsmodet og livsglæden tilbage. Alligevel stopper mange af patienterne behandlingen før tid, hvilket skaber en risiko for svære tilbagefald.

Bivirkninger får patienter til at kvitte lykkepiller

Forskere fra Syddansk Universitet har kigget på problematikken, og man har i gennem et år fulgt en gruppe svært deprimerede danskere på lykkepiller.

– En vigtig faktor er, hvordan patienterne oplever medicinen. Giver pillerne kraftige bivirkninger, og er generne til at leve med? Hvis ikke, er der stor risiko for, at patienterne stopper behandlingen. Samtidig er det helt afgørende, hvordan patienterne oplever mødet med deres læge. Mange patienter føler, at lægen hverken lytter eller tager deres problemer alvorligt. Det er ofte årsag til, at folk selv begynder at regulere medicinen for i sidste ende helt at stoppe med den, siger SDU-forsker Niels Buus til NYVIDEN, magasinet fra Syddansk Universitet.

Halvdelen droppede lykkepiller

Niels Buus fulgte 16 patienter, der alle var udskrevet fra en psykiatrisk hospital og led af alvorlige depressioner. Med behandling med antidepressiv medicin er det meget vigtigt, at behandlingen føres til ende, da patienterne ellers risikerer tilbagefald i form af endnu sværere depressioner. Alligevel var det kun omkring halvdelen af patienterne, der stadig tog deres piller et år senere.

–Patienterne troede ikke på, at medicinen hjalp dem, og desuden var de frustrerede over bivirkninger som seksuelle problemer, kvalme, træthed og vægtstigning. Når de søgte hjælp hos deres læge, oplevede de, at lægen enten sagde, at de bare skulle holde ud eller ikke vidste, hvad han eller hun skulle stille op ud over at forhøje dosis eller supplere med andre lægemidler, siger Niels Buus.

Svært at finde den rette behandling

Samtidig var patienterne utilfredse med, at deres læge ikke gjorde en indsats for at finde en alternativ behandlingsform som samtaleterapi eller en anden type medicin med færre bivirkninger.

– Der findes et hav af antidepressive præparater, og det tager tid at finde det rigtige. Det kræver specialviden at lade patienten skifte medicin uden at skade nervesystemet. Derfor bebrejder jeg ikke de praktiserende læger, men det gjorde patienterne. De gav udtryk for, at deres læge manglede indsigt i deres sygdom, og at de hellere ville behandles af de psykiatere, de havde mødt under indlæggelsen, siger Niels Buus.

Han peger på, at det i højere grad er systemerne, der skal laves om.

– De professionelle behandlere skal i højere grad kunne tage ansvaret for at finde den helt rigtige medicin eller et alternativt behandlingstilbud. Og der skal være systemer, der sikrer, at de patienter, der klager over bivirkninger, følges tættere, så de ikke begynder at udvikle deres egne strategier, siger Niels Buus.

Kilde: NYVIDEN, december 2011

Forrige artikelHver fjerde risikerer høreskader

Næste artikelMentaltræning i idræt: Bliv bedre mellem ørerne