Nyheder

Der skal insekter på menuen

Foto: Adobe Stock
12. november 2018

Traditionel kødproduktion koster mange ressourcer. Derfor er der behov for at finde alternative veje til næring og protein, og her kan insekter være løsningen.

En pastaret med stegte fårekyllinger i stedet for tigerrejer. Melorme – tenebrios – hakket og lavet til frikadeller. Brød og kiks bagt med pulveriserede insekter. Det kan være fremtiden. Der er nemlig mange fordele ved at skifte de mere traditionelle kødelementer på tallerknen ud med et insekt-alternativ.

Insekterne er nemlig høje på protein, hurtige at få til at vokse, og rige på mange af de samme næringsstoffer som en bøf eller et kyllingebryst. De er rige på B12-vitamin og har et højt indhold af jern, som mange af os plejer at få især gennem de animalske produkter i kosten.

– Der er højt indhold af jern i stort set alle insekter, men vi mangler stadig at få lavet de her undersøgelser, der viser hvor meget af den jern, der bliver optaget i mennesker, siger Nanna Roos, lektor på institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Insekter brødføder kenyanske børn

Gennem sit arbejde med fødevareernæring i ulande, har Nanna Roos været med til en række forskellige forskningsprojekter, der undersøger både de ernærings- og miljømæssige fordele ved insektproduktion til fødevarer.

Der er stadig meget, der ikke er undersøgt til bunds i forhold til insekterne, men de foreløbige resultater giver ingen indikation på, at der er problemer med få opfyldt sine næringsmæssige behov ved at skifte farsbrød ud med fårekylling.

I Kenya, hvor adgangen til mad er ustabil, er der lavet flere forsøg med at give børn forskellige former for produkter, der stammer fra spiselige insekter. Det kan være brød eller kiks bagt med insektpulver for at øge næringsindholdet. Og resultaterne var gode. Børnene spiste dem gladeligt og tog på i vægt.

Men ifølge Nanna Roos skal insekterne ikke bare ses som en fødevare for dem, der ikke kan få andet eller som en sjov snack. De skal integreres som en naturlig del af mad-universet.

Det er ikke en melorm, men en smagsoplevelse

– Det er vigtigt, at vi bevæger os væk fra at snakke om at spise insekter og i stedet ser på, hvordan vi kan bruge dem til en samlet smagsoplevelse, siger Nanna Roos. Det afgørende må ikke være, at vi sidder med en fårekyllingesalat, men at vi sidder med en lækker kulinarisk oplevelse.

– Det skal smage godt, hvis det skal slå igennem. Men det kan de også sagtens, og så er jeg helt overbevist om, at det bliver en del af de valg, vi tager – ligesom nogen ikke spiser fisk, vil der være nogen, der ikke spiser insekter, og nogen vil spise fårekyllinger, men ikke tenebro, siger Nanna Roos.

Og udviklingen er i fuld gang hen mod et marked med flere muligheder og diversitet på insektfronten. Men det tager tid. Det kræver et veludviklet produktionssystem at producere insekter i store mængder.

Lovgivningen skal følge med udviklingen

Men at udvikle et sådant system koster penge. Og indtil videre har der været en del tilbageholdenhed i forhold til at lave store investeringer til opstarten af flere og bedre systemer.

Der har nemlig været usikkerhed om lovgivningen i EU, og om hvorvidt insekterne kunne blive godkendt til fødevarer, og dermed også solgt som det. Men det bliver der langsomt løsnet op for.

I begyndelsen af året kom der ny lovgivning på området, der sandsynligvis kan åbne op for investeringer og produktion, så der kan komme flere og forskellige produkter på hylderne i de danske supermarkeder i fremtiden.

Men hvorfor overhovedet skifte den gode danske gris ud med melorme?

Det grønneste valg

Det skal man, fordi insekterne er langt mere klimavenlige end nogen anden form for kødproduktion. Det er velkendt, at oksekød er det mest forurenende, mens kylling bruger færrest ressourcer.

Men selv i forhold til fjerkræet er insekterne langt mindre ressourcekrævende.

– Vi regner belastningen ud pr. kilo, og hvor meget vi kan spise af det, vi producerer. Når vi sammenligner fårekylling med kylling, kan vi se, at den kun belaster halvdelen af en kylling.

Derudover kan insekterne mades med madaffald og rester, som kan være med til at gøre produktionen endnu mere grøn, såfremt det bliver godkendt i EU-regi.

Det kan virke skræmmende at lave så drastiske ændringer i vores madvaner, som det er, at bytte rødt kød ud med knasende insekter. Men potentialet i de små dyr er enormt, og det kan være en nødvendig omstilling i takt med, at verden bliver mere proppet, og klimaet mangler stadig flere ressourcer.

 

Forrige artikelIntelligent førstehjælp: Tryghed til hjernen fjerner smerten

Næste artikelSkal december være fyldt med sukkersødt slik?

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.