Nyheder

Derfor genbrugsbyggeri!

27. januar 2017

Vi har i dag stor tendens til at se affald som bare affald. Men i byggebranchen er de begyndt at se på fordelene ved at genanvende affald og forvandle det til ressourcer i nye byggerier

Når et byggeri nedrives, er det nødvendigvis ikke alt, der bør smides ud. Især beton, som i forvejen er produceret i rigelige mænger, kan med fordel genbruges. Den cirkulere økonomi og genbrug i byggebranchen er så småt begyndt at komme i fokus, men området kan stadig klare endnu mere opmærksomhed.

 

’Smid ud-tendensen’ står for fald

Når det kommer til genbrugshåndtering, går det godt for Danmark. Det understreger en rapport som Erhversstyrrelsen står bag sammen med The Ellen McArthur Foundation og McKinsey. Her er det især byggebranchen og fødevarebranchen, hvor der ses et stor potentiale i form af cirkulær økonomi med genbrug af opbrugte materialer. Den tendens ser bestyrelsesformand for Carlsberg, Flemming Besenbacher, som et skridt i den rigtige retning.

– Det er min faste overbevisning, at det er tid til at erstatte ‘brug og smid-væk’ økonomien med en cirkulær, genoprettende tilgang, hvor ‘affald’ som koncept ikke længere eksisterer, siger Flemming Besenbacher i rapporten.

 

Genbrug beton

Det koncept er arkitekt Anders Lendager også tilhænger af. Anders Lendager er ejer af virksomheden Lendager Group og har gennem en længere periode arbejdet med mulighederne for at genbruge materialer i nybyggerier og integrere bæredygtighed i deres projekter.

– Nedriveren er lige pludselig gået hen og er blevet vores materialeleverandør. Tidligere var han bare én, man ringede til, når bygningen skulle rives ned, i dag er han den første, jeg ringer til, siger Anders Lendager til Magasinet F5.

Anders Lendager forklarer, at det er meget dyrt at fragte tunge materialer som beton og stål væk fra byggepladsen. Han ser, at materialerne både kan spare kæmpekøb og så er det godt for miljøet at beholde dem på byggepladsen og genbruge dem.
Netop beton ser Anders Lendager stor fordel i at genbruge, og ifølge ham har verden i forvejen mere end nok beton. Derfor har Lendager Group med million-støtte fra Miljøstyrelsen udviklet en ny form for genbrugsbeton, som de allerede selv benytter.

 

Her finder du ideer til genbrugsmaterialer i hjemmet:

Har du lyst til at modernisere hjemmet med brugte materialer, kan du finde inspiration på genbyg.dk:

 

Kilde: Magasinet F5

Forrige artikelVand som terapi for krop og sind

Næste artikelHar vores blindtarm alligevel en gavnlig effekt?