Derfor skal du pleje dine mitokondrier!

De senere år har flere sygdomme og tilstande tydet på, at vi kan skade mitokondrierne, så energiomsætningen ikke fungerer optimalt. F.eks. vaccineskader, forgiftning med tungmetaller eller ved diagnosen ME. Vi ser på, hvordan du sikrer dine mitokondrier de bedste forhold.

Mitokondrierne er små stavlignende, bakterielignende strukturer, der findes inde i alle celler. Deres formål er at producere den energi, som cellerne behøver for at kunne fungere og opretholde normal cellefunktion.

Vi mennesker er et kollektiv af celler, der samarbejder om, at hele legemet fungerer, som det skal. Man mener, at livet, som vi kender det, er opstået ved, at enkeltceller har optaget og indbygget de energidannende bakterier i form af mitokondrier, og derved har fået energi til dannelse af flercellede organismer – og efterhånden alt andet levende, inklusiv vi mennesker. Vi taler altså om noget helt grundlæggende i os.

Hver celle indeholder fra hundrede til tusinder mitokondrier, undtagen røde blodlegemer.

Aktivitet danner flere mitokondrier

Men ved at bruge vores celler, f.eks. i musklerne ved arbejde og motion, kan vi danne mange flere nye mitokondrier. Cellekernen indeholder generne i form af DNA, der er en kæde af aminosyrer, som ved hjælp af signaler fra cellevæggen sætter gang i dannelsen og omsætningen af proteiner, f.eks. enzymer, som er nødvendige for cellens funktion. Men der er også en anden slags DNA i mitokondrierne, der ligesom DNA i cellekernen skal kopieres, når der skal dannes nye celler eller mitokondrier.

Der foregår i alle celler mutationer i DNA, især i aldrende celler.

Men langt hen ad vejen kan velfungerende mitokondrier reparere mutationerne og derved holde cellen i live. Er cellen blevet skadet eller for gammel, eller begynder den at dele sig uhæmmet som ved kræft, kan mitokondrierne ved hjælp af enzymer slå cellen ihjel. Det kaldes apoptose og er vores værn mod de kræftceller, der hele tiden dannes.

Den bedste forebyggelse af kræft er derfor at have mange sunde mitokondrier.

Energi-produktionens arnested

I mitokondrierne foregår der ved hjælp af ilt og næringsstoffer en oxidativ fosforylering, hvor aminosyren adenosin kobles til fosfat.

Der dannes først AMP – adenosin mono fosfat – med et fosformolekyle. Næste energitrin er ADP – adenosin di fosfat, og tredje trin er dannelsen af ATP – adenosin tri fosfat.

Energien afgives ved afspaltning af et fosformolekyle. Mest effektivt fra tredje trin: ATP. Der kan afgives væsentligt mindre energi fra andet trin: ADP, hvor energidannelsen er mindre på grund af mangel på næringsstoffer og iltmangel, der medfører fermentering (gæring).

Energidannelsen sker i mitokondrierne ved hjælp af en elektron-transportkæde, og der er her brug for hjælpeenzymet Q10, som er meget vigtigt for elektron-transporten. Med alderen danner vi mindre Q10.

Visse lægemidler, blandt andet de kolesterolsænkende statiner og betablokkere, hæmmer dannelsen af Q10 i kroppen. B2-vitaminet riboflavin er også nødvendigt for et normalt energistofskifte, foruden til at sikre et normalt nervesystem mm. Et kosttilskud som Bio-Quinon Q10 indeholder begge dele.

Det vigtigste brændstof til energidannelsen er fedtsyrer, og for deres transport ind til mitokondrierne er aminosyren carnitin vigtig. Under energidannelsen dannes der skadelige frie iltradikaler, som medfører en oxidation, og der er derfor brug for antioxidanter for at modvirke dette. Først og fremmest C-vitamin, men også en række andre vitaminer og mineraler samt naturlige stoffer med antioxidativ virkning.

Forskning har vist, at tilskud af Q10 modvirker kemiske skader på nervesystemet.

Dårlig livsstil og medicin skader

Svækkes cellen ved mangel på ilt og ved påvirkningen af kemiske stoffer, overgår den til gæring – fermentering – af sukker (glukose), hvor der kun dannes ADP, der er 18 gange dårligere til at afgive energi.

Der er ingen tvivl om, at skadelig kemi, blandt andet tobaksrygning, en kost med masser af sukker, slik, hvidt mel etc. og for lidt frisk luft og motion er med til at svække mitokondrierne og fremme hyppigheden af kræft. Kræftcellers hovedernæring er glukose.

Med det stigende forbrug af lægemidler og deres bivirkninger er antallet af sygdomme, der har sammenhæng med dårlig funktion af mitokondrierne stigende. Desværre er undersøgelse af skader på mitokondrierne fortsat ikke krævet før godkendelse af medicin, selvom skaderne kan forklare bivirkningerne af mange slags medicin.

Megen medicin mod psykiske lidelser skader mitokondrierne. F.eks. lægemidler mod depression, angst, psykoser, demens og epilepsi. Det samme gælder for midler mod smerter og inflammation, f.eks. acetylsalicylsyre (hjertemagnyl), paracetamol og NSAID-stoffer som diclofenac og ibuprofen. Den nøjagtige mekanisme bag disse skader afhænger af lægemidlet.

Sygdomme af dårlige mitokondrier

En lang række sygdomme kan i første række skyldes mutationer i mitokondriernes mDNA, nedarvet fra moderen, da faderen kun bidrager med sit cellekerne-DNA. Disse mitokondriesygdomme kan ses hos børn, men også hos voksne.

Ny forskning har vist, at adskillige kosttilskud kan lindre symptomerne og forbedre funktionen. Nogle kan opleve god virkning af Q10, mindst 150 milligram dagligt, typisk sammen med andre kosttilskud som en ”mitokondrie-cocktail”. Heri kan indgå kreatin, C-vitamin, E-vitamin, alfa-liponsyre, B-vitaminerne, L-carnitin eller L-arginin. Hertil kommer D-ribose, PQQ, magnesium og mellemkædede fedtsyrer.

Der er ingen tvivl om, at dårlig funktion af mitokondrierne er en grundlæggende årsag til mange sygdomme, og at man kan forebygge dem ved at sikre mitokondriernes trivsel og sundhed.

Meget tyder på, at symptomerne ved kronisk træthedssyndrom (CFS), ME (myalgisk encephalitis) og fibromyalgi har baggrund i dårlig mitokondrie-funktion. Alzheimers sygdom, skizofreni, hjertekarsygdom og aldring har også sammenhæng med mitokondrierne.

Også effekt på livsstilssygdomme

Ny forskning har også vist, at vores mitokondrier spiller en vigtig rolle ved type 2 diabetes, hvor der er problemer med både frigørelsen af insulin og virkningen af insulin. Der findes en mitokondriel diabetes, hvor der er nedsat dannelse af insulin, men ikke nedsat insulinfølsomhed som ved type 2.

Kræft kan have utallige årsager, men selv for cancer er der kun én primær årsag, nemlig ændringen af omsætningen af ilt i normale celler til energidannelse ved fermentering og sukker.

Det har Dr. Med. Otto Warburg, der fik Nobel-prisen i 1931, allerede sagt for mange år siden, men det blev overset, da DNA og genetikken vandt frem.

Kræft er ikke en genetisk/arvelig sygdom, men et symptom på energimangel i mitokondrierne.

Se mere på:

På You Tube den 8 oktober 2018. Skriv ‘Carsten Vagn-Hansen cancer anden vej’ i søgefeltet på Internettet.

Litt: ”Mitochondria and the Future of Medicine”. By Lee Know, ND