Selvom debatten ofte tegner skarpe grænser mellem det alternative og konventionelle sundhedsvæsen, er der klare eksempler på, at frugtbare møder alligevel finder sted.
Mange alternative behandlingsmetoder er ikke længere så alternative, som de har været. En stor del af de metoder, der ikke traditionelt hører til det etablerede sundhedsvæsen, har fået foden inden for sygehusdøren og vist deres værd. Frem for alt zoneterapi, der for få år siden blev accepteret som en af de ydelser, den offentlige sygesikring giver støtte til.
Men også akupunktur er stærkt på vej. Den traditionelle kinesiske lægekunst er blevet indlemmet i Sygeforsikringen Danmarks liste over ydelser, der udløser tilskud. Akupunktur er også udbredt på en lang række sygehuse.
En undersøgelse fra 2010 viste, at ca. en tredjedel af de 126 danske sygehuse har åbnet for alternative behandlingsmetoder. Vi har taget en tur rundt for at se på nogle af de alternative behandlinger, du kan støde ind i på nogle af sygehusene i dagens Danmark.
Af de 39 sygehuse, som i 2010 arbejdede med alternativ behandling, var der 38, som havde akupunktur blandt sine tilbud.
Akupunktur er især udbredt på fødegangen, hvor den traditionelle kinesiske lægekunst benyttes som smertelindring til de gravide under fødslen.
Mange steder indgår akupunktur også i behandlingen af en række lidelser, som hænger sammen med graviditetsforløbet. Det gælder f.eks. smerter i bækken eller andre led, samt ikke mindst som behandling for kvalme, der kan være svær at behandle effektivt med traditionelle, medicinske metoder. Akupunktur indgår som standardtilbud på store fødeafdelinger som Skejby Sygehus, Herlev Hospital, Odense Universitetshospital Sygehus Lillebælt.
Den gode virkning imod kvalme betyder, at også flere kræftafdelinger benytter akupunktur. Kvalme og opkastning er en hyppig bivirkning af kemoterapi, men akupunktur-behandlingen har en dokumenteret, positiv effekt på patienterne.
Kvalme kan også være en bivirkning efter narkose. Derfor har bl.a. Regionshospitalet i Randers indført en akupunktur-efterbehandling til patienter, der har været i fuld bedøvelse; to små nåle i håndleddet til en pris på én krone skåner mange patienter for ubehagelige bivirkninger og sparer sygehuset for ekstra behandling eller indlæggelsesdage.
De fleste kender i dag Niels Ejes Musicure-serie. Musicure er blevet udviklet siden 1998, hvor Niels Eje i samarbejde med to hospitalslæger udviklede en afslappende musik baseret på akustiske instrumenter og lyde optaget i naturen. Musikken er løbende blevet testet på patienter – en kendt anekdote beretter om, hvordan lyden af en dansk solsort skabte uro, men da den blev skiftet ud med en lydoptagelse af en svensk solsort, skabte det den ønskede, afslappende reaktion hos patienterne.
En lang række videnskabelige studier har påvist, at musikterapi får patienter til at blive mere afslappede og positive – også når deres sygdomstilstand i sig selv ikke forbedres.
MusiCure benyttes på en lang række sygehuse i forbindelse med bl.a. hjertepatienter, opvågning efter narkose, stress, Alzheimers og PTSD (posttraumatisk stresslidelse). Musikterapi er også udbredt i behandlingen af psykiatriske patienter.
Mødet mellem kunsten og sundhedsvæsenet er velkendt. Hos naturfolk kombinerer en medicinmand sit kendskab til fysiognomi og helbredende urter med musik og dans. Musikkens rolle er bekrevet ovenfor, og der er ligeledes blevet arbejdet med dansen inden for det etablerede sundhedsvæsen.
På Skejby Sygehus blev rehabilitering af kvinder, der er opereret for kræft i underlivet, suppleret med en shamanistisk danseinstruktør. Shaman-dansens “5 rythms” bidrog til at give kvinderne deres selvtillid og kropsbevidsthed tilbage efter alvorlig sygdom med stort, operativt indgreb.
Den blodsugende igle bruges ofte som et symbol på den uvidenhed, der prægede tidligere tiders lægekunst med åreladninger og lignende. Men faktisk er iglerne stadig i aktion ude på sengeafdelingerne.
Lægeiglen har nogle egenskaber, som gør den velegnet til en mængde specialpatienter, og derfor er Rigshospitalet fortsat en stor aftager af den blodsugende ledorm.
Iglen benyttes til at dræne hævede eller betændte områder som følge af f.eks. plastikkirurgi i forbindelse med brandsår eller amputation. Den kan også afhjælpe i nogle tilfælde af dårligt blodomløb i benene hos f.eks. diabetespatienter.
Spyfluemaddiker er nyttige hjælpere for patienter, der lider af sår, som ikke vil hele. De kan ikke direkte hele et sår – det kan kun blodgennemstrømningen – men de kan effektivt rense og desinficere såret.
Hvor man tidligere var nødt til at indlægge, bedøve og operere patienter med denne type sår, kan man ofte nøjes med at sætte de sterilt fremavlede maddiker ned i såret og sende patienten hjem. Tre dage senere er maddikerne vokset fra riskorn-størrelse til en mere betragtelig fylde, og de fjernes igen. Larverne er indkapslet i en tefilter-lignende “bio-bag”, så man risikerer ikke at få dem ud i sofaen derhjemme.
Spyfluelarverne er dobbelt gavnlige for de besværlige sår, fordi de både udskiller et enzym, som har en desinficerende virkning og samtidig nedbryder og spiser det døde væv i såret. De maddiker, der benyttes i sårpleje, kan ikke nedbryde levende væv.
En række sygehuse har i de senere år forsøgt sig med honning i sårplejen.
Honning blev først benyttet i bandager i Mellemøsten og Grækenland for 3000-4000 år siden, men blev som så mange naturprodukter udkonkurreret af penicillin i starten af sidste århundrede.
Det er ikke definitivt kortlagt, hvordan honningen virker i et sår. Man ved, at sukkeret er med til at udtørre både såret og de bakterier, som eventuelt lever i det, samt at honning danner brintoverilte, som også er desinficerende. Men den nye forskning tyder på, at effekten kan skyldes såkaldt fytokemikalier – som man ikke har et præcist overblik over.
Honning har – ligesom fluelarver – den fordel, at det også virker over for penicillinresistente bakterier som den frygtede MRSN.
Fysioterapeuter har i flere år benyttet forskellige typer elektromagnetisme til at behandle muskelskader, og den særlige PEMF-terapi (Pulsated ElectroMagnetic Field-terapi) har også en gavnlig virkning på knogleskader. De magnetiske impulser har den virkning på kroppen, at blodgennemstrømningen øges, og dermed styrkes kroppens evne til at hele en skade.
Flere universitetssygehuse har gennemført forsøg med PEMF, som dog endnu ikke er en fast del af behandlingstilbuddet nogen steder.
Selvom det lyder smart at rense sår med naturlige metoder som fluelarver eller honning, er det ikke uden forbehold, understreger overlæge Bo Jørgensen, der er klinisk ansvarlig på Videncenter for Sårpleje på Bispebjerg Hospital.
– Det er ikke den samme honning, som man har hjemme i skabet. Den er omhyggeligt præpareret til medicinsk brug. På samme måde, som at flueæggene er steriliseret på en avanceret – og i øvrigt tophemmelig – måde, siger overlægen.
– definition fra Den store Danske Encyklopædi
Videns- og Forskningscenter om Alternativ Behandling (ViFAB) blev oprettet som følge af en bred folketingsbeslutning i 1998, og i de efterfølgende år opnåede videnscentret stor anerkendelse af sine resultater. Ikke mindst for sine vejledninger til danske patienter om alternativ behandling.
Men når patienter i fremtiden søger dokumenteret viden om effekten af krystalhealing, kosttilskud eller zoneterapi, skal de i stedet kontakte Sundhedsstyrelsen.
ViFAB blev nemlig nedlagt ved årsskiftet i forbindelse med nedskæringer i Sundhedsministeriet. Centrets arbejdsopgaver er lagt ind under Lægemiddelstyrelsen, men uden følgeskab af de 4 mio. kroner ViFAB årligt blev bevilliget på Finansloven.
Samspillet mellem det etablerede sundhedsvæsen og det alternative blev sparket i gang i november 2000. Dengang udsendte Sundhedsstyrelsen en officiel anbefaling til sygehusene om at acceptere patienters ønske om at benytte alternativ behandling under en indlæggelse.