De er hinandens modsætninger, men ligeså vigtigt som solens stråler er for vores sundhed, ligeså livsforlængende er mørket, når det ikke bliver brudt af kunstige lyskilder. Så husk både lyset og mørket i løbet af dit døgn.
Lys og mørke er for de fleste af os noget helt selvfølgeligt, men naturligt lys og ligeledes mørke har efterhånden trange kår. Vi mennesker opholder os i højere og højere grad i kunstigt lys, og mange påvirkes også af lyskilder om natten, hvor det fuldstændige mørke ellers skulle herske.
Mangel på naturligt dagslys og fuldstændigt mørke kan potentielt påvirke din sundhed og indre balancer negativt.
Lys har betydning for dit humør, din døgnrytme, dine stressniveauer samt for din koncentrationsevne, kropsvægt og søvnkvalitet, og det allerbedste lys er naturligt dagslys.
Sollys har særlig stor betydning for din dannelse af det vigtige D3-vitamin, og det bedste sollys i den forbindelse får du i løbet af juni, juli og august måned, hvor solen står højt på himmelen her i landet.
Mørke har ligeledes betydning for dit humør, din døgnrytme, dine stressniveauer samt for din koncentrationsevne, vægt og søvnkvalitet, og det bedste mørke er fuldstændigt mørke. Det handler om at give kroppens indre biokemiske processer optimale betingelser via det bedste lys om dagen og det optimale mørke om natten.
Lys og mørke har stor indflydelse på dine indre biologiske rytmer, og lys kan groft inddeles i naturligt dagslys og kunstigt lys. Naturligt dagslys påvirker igennem øjnenes iris hjernen til produktion af blandt andet stoffet serotonin, der er budbringeren af det gode humør.
Dagslys har således også betydning for dannelsen af det særdeles vigtige søvnhormon melatonin, idet det produceres efter behov ud fra den serotonin, du har skabt i løbet af dagen – men om natten og i fuldstændigt mørke.
Nyere forskning har vist, at lyset, udover dannelsen af serotonin og melatonin, også har betydning for vores niveauer af langtids-stresshormonet kortisol. Udsættes vi for mange timers intenst lys fra kunstige kilder, så kan produktionen af stresshormonet kortisol øges. Og nogle af os har jo desværre jobs, hvor vi befinder os i kunstigt lys i mange timer.
Kortisol er livsvigtigt for os i afstemte mængder, men i for høje mængder kan det belaste kroppen og ælde os før tid. Husk på, at lys har så stor betydning for vi menneskers fysiske og psykiske tilstand, at det også anvendes som et effektivt torturmiddel.
Det lys og mørke, vi omgiver os med, har afgørende betydning for opretholdelse af vores fine indre balancer samt for dannelsen af såvel serotonin som melatonin og stresshormoner. Vi har brug for vekselvirkningen, der opstår gennem påvirkninger fra både lys og mørke. At ignorere disse forhold vil være destruktivt for vores sundhed og velbefindende.
Føler du større tristhed om vinteren, hvor antallet af lyse timer er mindre end om sommeren, så kan det være en idé at flytte dit skrivebord hen til et vindue, gå en lang tur om morgenen, hvor påvirkningen fra det blålige morgenlys er optimal, eller anskaf dig en lyslampe, der kan give dig ”dagslys”, mens du arbejder.
Din hjerne har ganske enkelt behov for dagslys i løbet af dagen for at kunne danne vigtige signalstoffer, herunder serotonin.
Vinterdepressioner udløses i de mørke måneder, ofte fordi de, der er disponeret for vinterdepressioner, får for lidt dagslys og dermed danner for lidt serotonin.
Også når det gælder D-vitamin-dannelsen, er lyset fra solens stråler af allerstørste sundhedsmæssige betydning. Ophold i solskin, mens solen står tilstrækkeligt højt på himlen, bevirker dannelse af det livsvigtige D-vitamin. Et studie, offentliggjort i tidsskriftet Journal of Internal Medicine, viser, at solens stråler er sunde og livgivende for os, og at solbadning øger livslængden.
Vi er alle forskellige, og vi skal selvfølgelig huske altid at dyrke intelligent solbadning under hensyntagen til vores individualitet. Fornuftig soldyrkelse og sollys og den deraf affødte D-vitamin-dannelse er befordrende for både sundhed og livslængde, og det ser også ud til, at sol og D-vitamin kan have en forebyggende sygdomseffekt og hæmme udviklingen af visse kræftformer.
Forstadiet til D3-vitamin dannes, når solens stråler rammer kolesterolet under huden. Yderligere omdannelse til det aktive D3-vitamin sker via lever og nyrer. D3-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, som vi kan lagre i kroppen til mindre solrige tider.
I Danmark danner vi primært D3-vitamin i juni, juli og august måned, da solen står for lavt på himlen i de fleste andre måneder. Opholder vi os bare 15-30 minutter i solen dagligt uden solfaktor, så danner vi tilstrækkeligt og får også lagt lidt på lager, men ofte rækker lageret ikke til hele vinterens behov.
Derfor er det for de fleste danskere en god idé at tage et tilskud af et højkvalitets-kosttilskud med D3-vitamin, gerne med følge af et multivitamin-mineraltilskud af allerhøjeste kvalitet, food state eller andre højt optagelige former, for vitaminer spiller sammen og har brug for hinanden for at kunne virke effektivt.
D-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne i kroppen, og tilstrækkeligt høje D-vitamin-niveauer året rundt er ikke alene befordrende for knoglesundheden, det er også afgørende for immunforsvarets og hormonbalancens effektivitet. Og en hel masse andet.
I samme grad som hjernen har brug for dagslys, har den også brug for fuldstændigt mørke om natten. Mange af os er udfordrede i forhold til at have det helt mørkt om natten, blandt andet fordi vi ofte udsætter os selv for det blå lys fra mobiltelefon, tablet eller computer lige inden sengetid, eller måske fordi vi sover med lys fra et tv, clockradio, computer eller anden lyskilde.
Det påvirker i afgørende grad produktionen af det vigtige stof melatonin, og alene det at tjekke mobilen lige før du skal sove, forsinker produktionen af melatonin med op til 45 minutter, og påvirker således også din nattesøvn negativt.
Ser vi nærmere på søvnforskningen, så viser der sig et billede af, at hvis ikke vi sover i fuldstændigt mørke, så kan det medføre en række sundhedsmæssige udfordringer.
De, der ikke efterlever deres indre ur eller rytme og sover på andre tidspunkter end de optimale eller udsætter sig for lys under søvnen, oplever ofte negative helbredsmæssige påvirkninger, blandt andet af immunforsvarets effektivitet.
Det er en udfordring, som skal tages seriøst, særligt set i lyset af, at en betragtelig del af den erhvervsaktive befolkning arbejder aften eller nat. Også mange børn sover med lyset tændt om natten. Der kan til en vis grad kompenseres via mørklægningsgardiner og eventuelt tilskud af melatonin, der er receptpligtigt i Danmark.
De fysiologiske processer, som styrer den daglige rytme imellem søvn- eller vågentilstand, sult eller aktivitet samt mængden af melatonin i blodet etc. kaldes for de circadiske rytmer. De reguleres blandt andet af det blå lys i dagtimerne, herunder også sollys, samt lys, der er svagere som gult og rødt lys, om aftenen, ligesom det er væsentligt for balanceringen af de circadiske rytmer at sove i fuldstændigt mørke om natten.
Du kan læse mere om betydningen af søvnhormoner og de indre circadiske rytmer på naturli.dk og madforlivet.com.
Elektricitet har ændret måden, vi sover på. Før vi fik elektricitet, oplevede vi mennesker naturligt dagslys om dagen og fuldstændigt mørke om natten.
Dengang sov vi på en anden måde, end vi gør i dag, og vi sov 8-9 timer om natten uden påvirkning fra lyskilder. Med opfindelsen af det elektriske lys ændrede vores sovevaner sig, og vi tilbringer i dag langt mere tid i kunstigt lys. Det bevirker, at de fleste af os får for lidt lys i løbet af dagen og for meget om aftenen, og det kan skabe forstyrrelser i vores fine indre balancer og circadiske rytmer.
Det kan derfor betale sig at respektere kroppens behov for en sund vekselvirkning imellem dagslys og fuldstændigt mørke og undgå lyspåvirkninger fra computer, tv, telefon og tablet op til et par timer, før du skal sove.
Forrige artikelPowerblender: Et spark sund energi!
Næste artikelFår du næring nok? Og er det den rette?