Det endocannabinoide system: Ro, søvn, beskyt, spis og glem

Af: Malene Tonnung

Foto: Shutterstock

Cannabis forbinder mange med den euforiserende del af hampplanten. Men faktisk har planten – og dens specielle stoffer og virkemidler – ført til opdagelsen af det endocannabinoide system i mennesket. Et system, der søger at balancere os, og som vi kan påvirke, hvis vi er endt i ubalancer.

Mens vi i mere end 100 år har kendt til opium og coca-plantens aktive stoffer, og hvorfor de virker og kan bruges som medicin, skal vi helt op til 1960’erne før en ung kemiker – ved navn Raphael Mechulolam – besluttede sig for at undersøge, hvad der gjorde cannabis til det euforiserende stof, som det er. Hans arbejde afdækkede flere ting – i alt 80 aktive stoffer i planten, hvoraf THC og CBD nok er de mest kendte cannabinoider – men mest interessant er nok det menneskelige system, der også blev opdaget.

I kølvandet på afdækningen af de aktive stoffer, fandt man i 1980’erne nemlig de receptorer, som menneskekroppen bruger, når vi opfanger de aktive stoffer fra cannabis. Disse receptorer – både i hjernen, i kroppen og immunforsvar – førte til, at man i 1990’erne fandt ud af, at kroppen selv producerer såkaldte cannabinoider. Stoffer, der bliver brugt til at sende signaler rundt i kroppen.

Systemet blev derfor opkaldt efter cannabisplanten, som det endocannabinoide system. Når kroppen selv danner stofferne, kaldes de endocannabinoider.

Dæmpere af de andre stoffer

Dette endocannabinoide system fungerer hos os alle – og man skal ikke lade sig forvirre af det svære navn eller forbindelsen til cannabis. Det, som systemet og planten har tilfælles, er, at de aktive stoffer ligner nogle af dem, der sendes rundt i det menneskelige system allerede. Faktisk er det ikke kun mennesker, men alle levende væsner over insektniveau, der har et endocannabinoidt system.

Det er signalstoffer, der blandt andet sørger for, at vi kan slappe af, spise, sove, glemme – men også beskytte vores celler, hvis de kommer ud for f.eks. et traume.

Signalstofferne sørger – lidt forenklet – for at holde balancen, ligevægten i kroppen. Så hvis vores krop, f.eks. under stress, sætter gang i en kraftig stressrespons, så bliver der på et tidspunkt sendt dæmpende signalstoffer ud fra det endocannabinoide system. På den måde undgår vi at ende i kronisk stress, hvilket ville medføre store negative konsekvenser. Ligeledes dæmper signalstofferne smerter, hvis de på et tidspunkt bliver for overvældende.

Fedtsyre med balancerende effekt

Hvad kan vi så bruge al denne viden til? Ja, rent faktisk kan vi i dag begynde at fremstille nogle af de signalstoffer, som vi ved har en virkning i det endocannabinoide system. Og uden at vi skal indtage cannabis eller såkaldt phytocannabinoider (stoffer fra planten), som ikke er tilladt af myndighederne.

Et af eksemplerne er PEA – Palmitoylethanolamid – der er et fedtsyreamid, vi selv producerer, men som kan være en fordel at supplere med i perioder, f.eks. ved længerevarende stress. Fedtsyren er således et naturligt forekommende stof i kroppen og godkendt til kosttilskud.

Herhjemme har Biosym fornyligt sendt Torpedol på markedet med PEA-fedtsyren. Her har man valgt at gøre det i et kosttilskud, der også indeholder gurkemejeekstrakt, rosenrod og B-vitaminer (B1, B6 og B12). Tilskuddet bliver således et bredt tilskud, der både har en balancerende effekt på inflammation i leddene, på nervesystem og immunforsvar og på søvnen. Det er især rosenrod, som er kendt for at støtte op om søvnen som adaptogen urt.

Efter indtag af en daglig kapsel i fire til otte uger kan man forvente at mærke effekt – alt efter hvad ubalancen består af – mens det fulde udbytte fås mellem 12 og 16 uger.

PEA er i øvrigt et af de bedst kendte stoffer, der har indflydelse på systemet. Det regulerer aktiviteten af kroppens primære endocannabinoide signalstof, anandamid, som ofte spiller en hovedrolle i at balancere vores system – så vi kan slappe af, spise, sove, glemme og beskytte vores celler.

Fysiske og psykiske ubalancer

I det endocannabinoide system skelnes der ikke som sådan mellem fysiske og psykiske symptomer eller signalstoffer. Hvis der er ubalancer, traumer, stress kan det både give sig udtryk som smerter, inflammation, psykisk og fysisk uro.

De senere års afdækning har vist, at det endocannabinoide system fungerer anderledes hos mennesker med Huntingtons sygdom, kronisk migræne, multipel sklerose, PTSD, depression, skizofreni, Parkinsons og fibromyalgi. Teorien her er, at systemet her har været på overarbejde med at dæmpe en ubalance forårsaget af lidelsen, og derfor ikke længere fungerer som hos raske mennesker.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*