Claus Dalby: Det er aldrig for sent at ændre livsstil!

Mange mænd møder grøntsager og slankende kost med overbærende blikke og lader kvinderne om januar-slankekuren. Men for Claus Dalby blev den mandlige kosttilgang alligevel for overdådig. Haveentusiasten har derfor smidt 40 kilo og udgivet en bog om plantekost uden afsavn.

Rigtig mange – især kvinder – har et ønske om at tabe sig. Det hænger muligvis sammen med, at spejlet i nogle tilfælde siger et til kvinder og noget andet til mænd. Når kvinder kigger sig i spejlet, ser de alle fejlene og tænker, at de er meget kraftigere, end de i virkeligheden er. Mænd derimod, de betragter oftere sig selv og tænker, at det egentlig ikke er så ringe endda.

Men – der kan sagtens være plads til forbedring eller forandring. Det erfarede Claus Dalby i en alder af 55. Og som han siger, så er det aldrig for sent at smide de overflødige kilo og ændre sin livsstil.

I dag er sukkeret, smørret og fløden skiftet ud med farverige salater og smagsrige grøntsagssupper. I sin nye bog ‘SLANK – Plantemad fra mit grønne køkken’ kommer han med mere end 100 plantebaserede opskrifter samt inspiration til, hvordan man i praksis lykkes med en livsstilsændring.

Årevis med kager, desserter, sovs og vin havde sat sine spor på havemanden og forlæggeren Claus Dalbys form. Men en dag i marts 2018 fik han et klarsyn. Ikke fordi spejlbilledet med de ekstra kilo var den afgørende faktor – men fordi han oprigtig frygtede for, at han ikke ville blive gammel.

Derfor valgte han fra den ene dag til den anden at vende sine madvaner fuldstændigt op og ned.

– Jeg har altid haft en klippefast tro på, at jeg bliver over 100 år. Men pludselig kom jeg faktisk i tvivl. Det var, da jeg læste en artikel om, at man som mand har gode chancer for at blive gammel – hvis man blot kommer igennem halvtredsårsalderen. Det fik jo en 55-årig mand på 114 kilo som mig til at tænke sig om en ekstra gang. Jeg var ikke dummere, end jeg godt kunne regne ud, at jeg blev forgiftet af mit sukkerforbrug, siger Claus Dalby.

At han fik gjort noget ved sagen, er jeg ikke i tvivl om, da jeg møder ham til vores interviewaftale. Jeg kan næsten ikke genkende den mand, som jeg rækker hånden til. I mit hoved har jeg et billede af Claus fra programserien ’Jul hos Claus Dalby’, som for år tilbage kørte over sendefladen på DR.

Han har smidt noget sul – meget endda.

– Jeg har altid været glad for at lave mad, og jeg har evnen til ikke blot at smage, men også at udtænke og udvikle forskellige sammensætninger. Derfor har jeg brugt mit køkken, til at afprøve sunde og nemme opskrifter, som alle kan gå til.

Spørgsmålet har Claus fået mange gange, siden han skar alt det fede og søde fra. Og svaret er klart:

– Nej, det er ikke kedeligt.

Faktisk mener han, at man har det for kedeligt, hvis det er det usunde, som man finder sjovt.

– Først skal det siges, at jeg ikke er nogen frelst sundhedsapostel. Jeg vil nødig lyde som en ryger, der er blevet genfødt efter at have kvittet smøgerne. Men denne her livsstilsændring, jeg har gennemgået, har givet mig meget mere end en lettere krop. Jeg har fået meget mere energi, og en helt ny verden af grønne, smukke og velsmagende retter har åbnet sig for mig.

Det har været tankevækkende for Claus, at den mad, vi sætter til livs, både kan være en ven og en fjende. Spiser vi usundt med meget sukker og fedt, kan maden virke som den rene gift og fremkalde diverse dårligdomme, mens grøn kost nærmest er ren livseliksir. Et mirakel af de store.

– Det er heldigvis aldrig for sent at ændre livsstil, og mit håb er, at jeg med opskrifterne i min nye bog kan få flere med på vognen, smiler Claus.

Gennem et kvart århundrede har Claus arbejdet med farver i bede, krukker og buketter. Indretning og design har haft hans interesse, siden han var helt ung, og det afspejler sig også i det farvekoordinerede køkken, vi sidder i. På tallerkenrækken hænger der fade i forskellige former og nuancer af grøn.

Bogreolen er fyldt med forskellige kogebøger, der selvfølgelig er farvekoordinerede. Blå. Pink. Grøn. Orange. I vitrineskabet står de romantiske blomsterstel og de grønlige/orange nuancer går igen i flere af de andre stel, der står stablet i vitrineskabet.

Netop passionen for glade, friske farver går igen i hans madlavning. For som Claus siger, så er smagen selvfølgelig nummer ét. Men på en meget skarp andenplads kommer altså udseendet.

– Jeg er altid på jagt efter grøntsager med særlige nuancer: blå kartofler, violette spidskål, røde gulerødder, bolsjefarvede rødbeder og stribede tomater – for blot at nævne nogle få. Jeg elsker farver på tallerkenen, og det er ikke kun smukt, men også uhyre sundt.

Jeg skal selvfølgelig ikke snydes for en farve- og smagseksplosion på tallerkenen, da jeg besøger Claus, som selvfølgelig er en førsteklasses vært.

Som i et andet tv-køkken har han snydt lidt på forhånd. Rødbedesuppen varmes op på komfuret, imens grønkålssalaten, der er pyntet med rødløg, æbler, hasselnød, selleri og kikærter, tages ud af køleskabet.

– Jeg elsker stordrift og fryser ofte mine supper ned i bakker – det er ligesom at have penge i banken. For det skal også være lidt nemt engang i mellem, for at man lykkes med det her.

Forberedelse er et vigtigt ord i denne sammenhæng, og hvis man bruger en søndag formiddag på at snitte og hakke, så er det som at gå i bland-selv-slik-forretning, når salaten skal laves i den kommende uge.

Og det smager virkelig godt. Rødbedesuppen er en perfekt blanding af den lidt bitre rødbedesmag blandet med sødmen fra de blendede æbler. Samtidig komplimenterer det lille stykke fisk i bunden rigtig godt den lidt stikkende smag på tungen.

– Hvad er det, der gør den lidt stærk? Spørger jeg.

Jeg får forklaret, at det er et krydderi kaldet Piment d’Espelette, som på dansk kaldes for Espelette-paprika. Det er et chilikrydderi fra den lille baskiske by Espelette. Små røde chilier høstes i sensommeren og hænges til tørre på huse og balkoner i byen. Når chilierne er tørre, formales de til et orange pulver, der på samme tid er både stærkt og elegant. Det fremhæver smagen i maden uden at overdøve de øvrige ingredienser.

Det er detaljerne, som gør forskellen. Ligesom den simple olie-eddikedressing med lidt sennep og sirup til den i forvejen lækre, farvestrålende salat.

Maden smager, så selv min kødædende kæreste kunne lokkes til at droppe bøffen for at spise sig mæt i grøntsagssupper og sprøde salater.

– Jeg tror, at nogle mænd kan være svære at nå – men hvis jeg kan leve et godt liv uden sovs, kartofler og ribeye-steaks, så kan de også!

 

Se opskrifter her:

RØDBEDESUPPE MED TIMIAN

---

 

SLANK. Plantemad fra mit grønne køkken

Udkom d. 1. januar 2019.

Indeholder mere end 100 plantebaserede opskrifter og inspiration til at slanke sig uden at være på kur.