Skøn

Det er rødt, og det klør: Eksem inde- og udefra

Foto: Shutterstock
9. marts 2020

De røde og skællende plamager klør og ser heller ikke ligefrem kønne ud. Men bortset fra de åbenlyse gener, hvad fortæller eksem os så? Og hvad kan vi gøre for at forebygge og lindre?

Når huden bliver irriteret og reagerer med eksem, er det i bund og grund tegn på, at systemet er stresset. Måske flere steder. Måske udefra, måske indefra? For huden er vores store affaldsdeponeringssted.

Indefra kan reaktionen skyldes både fysiske og psykiske ubalancer. Udefra – som ved kontakteksem – er det hudens reaktion på forskellig kemi, tekstiler, kulde, varme, vand, forurening, vejrskifte osv.

En kontakteksem kan også helt eller delvist skyldes hudens manglende styrke, fleksibilitet eller barriere. Hvis det indre system er stresset, eller huden udefra er strippet for beskyttelse gennem for skrap rens og hudpleje.

Indre belastninger kan være manglende næringsstoffer, væske eller indre funktioner, der kører for trægt – ikke mindst i tarme og lunger, der samarbejder med vores store hudorgan. Så her handler det om at få ryddet op, genopbygget og styrket.

Den barske oprydning

Det lyder umiddelbart enkelt at rydde op, men det ved vi jo godt, det ikke ubetinget er. Er der rod med fødevarer, vi ikke tåler, er der et arbejde i at få identificeret dem. Det kan også være tilsætningsstoffer, farvestoffer mm.

Når det, der generer kroppen, er identificeret, skal man lære at undgå fødevarerne (også lettere sagt end gjort nogle gange). Og hvis du samtidig tilfører gavnlig – og ikke mindst for fordøjelsen – indre næring til huden gennem kost og kosttilskud, vil den indvendige huds sundhedsproces sættes i gang.

Også ved kontakteksemen udefra er det vigtigt at få identificeret triggeren. Det kan være vand, nikkel, parfume, sæbestoffer, tekstiler, vaskepulver, skyllemiddel, gummihandsker, makeup, ingredienser i hudpleje osv. Få triggeren fjernet og genetabler en balance og styrke i hudens overflade.

Soleksem er et glimrende eksempel på, hvordan kontakteksem kan forvirre. Ofte formår leveren at omsætte solen i huden, men soleksem kan f.eks. aktiveres, hvis man har hårbalsam på huden, når håret har hængt til tørre – eller hvis du blander fede olier med sol og varme.

Hudens mikrobiom og bakterierne

Der forskes rigtig meget i mælkesyrebakterier i øjeblikket, og det er rigtig spændende. Det er ikke ny viden, faktisk oldgammel, men omfanget af bakterier og deres betydning for vores sundhed slår for alvor igennem nu og fodrer interessen for at mere forskning.

Esse Organic Skincare er en virkelig frontløber inden for den nye måde at arbejde med hudens mikrobiom på og ad den vej balancere, styrke, nære og fremme hudens sundhed og vitalitet (antiage – ikke mindst!).

Grundlæggeren Trevor Steyn har en måde at bruge forskningen på, som er både nyskabende, men også meget etisk, transparent og med en vilje til bæredygtighed og ordentlighed, som kan spores hele vejen.

Forskningen, han har lavet, er lagt tilgængelig for alle, så det skaber mulighed for videre forskning og til meget bredere gavn. Det er sejt og visionært. Esse Organic Skincare er vegansk og vil fortsætte på sporet med at bygge flere effektive og bæredygtige produkter, med lokale ingredienser.

Den naturlige beskyttelse

Selve hudens mikrobiom er en betegnelse for den naturlige økologiske “film” – nogle kalder det samfund af mikroorganismer – der skal give en beskyttelse. Og det er både i og udenpå en organisme/kroppen.

Nogle gange, når man begynder at tale om bakterier i huden, kan man opdage, at folk bliver helt blege ved tanken om, at der bor hele samfund i ens hud eller tarm, og at det er en god ting. Forståeligt nok. Men uden alle de bakterier, der lever i symbiose i vores jord, i vores kroppe – ja, overalt, ville der ikke være noget som helst liv.

Det handler også på huden om, at der skal være en balance. Symbiotiske mikroorganismer er de, der er til gavn for værten, og de patogene mikroorganismer er de, der skader værten. Menneskets krop rummer mere en ti gange så mange mikrobielle celler som menneskeceller, så det handler om at holde balancen, så de patogene ikke får overtaget.

Skræddersy den fagre nye verden

Der er ved at blive udviklet flere apps, som kan hjælpe os med at måle hudens tilstand og balance, både i fugt og fedt, men også den mikrobielle balance. Det er da smart. Så kan man måle, hvordan huden reagerer på klimaet, på mangel af vand osv., og så kan man tilpasse hudplejemærke, mængde, hyppighed og meget mere.

Mærker som Odacité tager højde for, at vores hud har forskellige behov. Her har man basisprodukter, man kan tilføre forskellige tillæg, som man blander efter behov. En slags skræddersyet hudpleje.

Urtegården har faktisk også virkestoffer, der kan tilføjes den creme eller olie, man i forvejen bruge.

Det samme kan man faktisk gøre med Zinobel Organic Boosts Serum og Repearing Face Oil. Serummet, som i sig selv genopbygger og vedligeholder hudens elastik og fugt, er beroligende for den urene hud og den rødmende hud i et tyndt lag (og kan bruges som øjencreme og halscreme). Zinobels Repairing Face Oil kan bruges alene, evt. oven på serum eller et par dråber der blandes i dagcreme efter dagens behov eller lægges yderst til glød og beskyttelse.

Genetiks betydning

Naturligvis møder man en del, ikke mindst børn, som har astma-eksem eller børneeksem, og som ofte har en forælder med det samme. Det betyder bare ikke, at man så ikke kan afhjælpe.

Igen har flest held med både at arbejde inde- og udefra.

Til de mindre børn kan man med fordel midlertidigt eller helt holde sig fra alle mælkeprodukter. Skal de introduceres for det igen, så gør det gerne langsomt og sparsomt og i starten som syrnede mælkeprodukter eller lignende.

Brug i det hele taget gerne mælkesyrebakterier som tilskud – der findes flere tilpasset børn fra bl.a. NDS og BioGaia til de helt små eller Udo’s Choice.

Lindring til følsom hud

Udefra har mange glæde af mærket KRAES. Det er super-simpelt sammensat, men de udvalgte ingredienser har mange meget stor glæde af. Det er kolloid havre ikke mindst, der har den beroligende effekt. Find dem i kokos og med eller uden dødehavssalt. Det sidste virker ophelende, men ikke rart, hvis der er revner og sprækker i huden. Så start med den anden.

Efter bad kan man smøre med Kraes Balm eller Weledas Calendula Body Cream på de udsatte områder. Mange har også glæde af at bade en irriteret, tør hud med Weledas Bath Cream eller oil.

Det samme gælder for Olivias Tryllesalve, der for mange kan gøre det samme med sine lindrende, økologiske ingredienser.

Jeg har nævnt det før – ikke mindst i forbindelse med Tine og Tanjas Miild makeup-serie. Nu har de udvidet med MIILDs hudplejeserie. Til sart hud og ikke mindst eksemhud, som  de selv døjet rigtig meget med og gjort sig nogle dyrekøbte erfaringer med.

Deres blog er et univers af guider og informationer i et sprog, der er meget transparent. Virkelig værd at kigge nærmere på.

Godt at diskutere ingredienser

Der er altid mange holdninger til, om det er bedst med få eller mange ingredienser i f.eks. en ansigtscreme eller ansigtsolie.

Argumenter for få ingredienser i en ansigtsolie er, at der så ikke er mange stoffer, der påvirker huden. Men det er ikke nødvendigvis så sort/hvidt. En enkelt olie som kokosolie kan blive liggende oven på huden, hvis huden er meget tør. Hvorimod den pludselig er mere optagelig for huden, hvis der blandes jojobaolie eller sheasmør i. Mange med en i forvejen fugtet og fleksibel hud kan derimod ofte godt bruge kokosolie alene.

I forhold til valg af ansigtsolier kommer det altså både an på vores hudtype, men også hvad vi ønsker, olien skal kunne på huden.

Olier, som sart, irriteret hud ofte kan lide, er typisk: Hybenkerneolie, som er en tørolie, mange har glæde af, selv rosacea-rødmende hud.

Mere tør eksem kan ofte nyde godt af Baobab-olie, Borago-olie eller Kæmpenatlysolie. Fra mærker som Skinfood, Avivirs Baobab-serie, Urtegården m.fl. er der økologiske højkvalitets-olier at finde af disse typer.

Den hurtige lindring udefra

Mange har stor glæde af Traumeel Salven fra Heel. Denne salve kan smøres på de akut irriterede områder. En del bruger den også til almindelig ansigtscreme.

Morgenfrue-salven fra Allergica er ligeså en stor hjælp for mange til lokal brug ved udbrud af eksem. Andre har – både til ansigt og krop – glæde af Avivirs Aloe Vera-serie.

Dr. Hauscka skal vi ikke glemme. Her startede produktionen faktisk med Heilmittel – homøopatiske præparater, inden hudplejen kom til. I Dr.Hauschkas MED-hudplejeserie er disse helende egenskaber igen i højsædet – udviklet til netop udfordret hud og eksemhud. Både til ansigt og til krop, til læber og en virkelig god akut-creme.

Weledas morgenfrue- og lægestokrosecremer, Olivias Tryllesalve, Kraes og andre bud er der også til den akutte lindring. Lad os lige huske at nævne Fidesan-salven fra Heel – også til akut udslæt.

Alle uden de trælse ingredienser, vi gerne vil undgå.

Ældre mennesker og kløe

Mange ældre oplever, at deres hud bliver tyndere og mere sart – på skinnebenene ikke mindst. Måske kløende, men også med eksem eller ekstrem tørhed på skinnebenene. Gode, fede, rene cremer kan hjælpe udefra, men det er værd at tænke på kredsløbet i samme forbindelse. Ekstremiteterne, som vi kalder arme og ben, er mere udsatte oppe i alderen og ikke mindst, hvor venetilbageløbet ikke altid er i samme gear.

Gode urter til kredsløbet er bl.a. hvidtjørn – evt. sammen med grøn te eller som kosttilskud. Det samme gælder Gotu Kola, som også er godt for hjernens kredsløb og så fransk fyrretræ også.

Mange har glæde af Vogels Aesculaforce Forte, fordi rød hestekastanje er så befordrende for kredsløbet, men samtidig styrker venetilbageløbet og kapillærerne i det hele taget. Tag f.eks. en 12 ugers kur, med to kapsler om dagen.

Hvad fortæller dit ansigt dig?

Det kan faktisk være interessant at nærstudere spejlet ind i mellem. Hvad fortæller det egentlig?

Hvis der er udslæt  på halsen – og ikke mindst, hvis det er varmt og måske solrigt – kan man tjekke, om det er så langt som ens hår rækker. Og dermed om det er din hårbalsam, der udløser eksem.

Det kan også være, du oplever at have eksem eller udbrud på kun den ene side af ansigtet. Prøv at tænke efter, om du har en tilbøjelighed til at sove på den samme kind, så varmen, bakterier eller skyllemiddel i pudebetrækket kan forårsage udslættet? Det er værd at prøve at skifte betrækket hver dag i en periode og se om det gør en forskel, eller undgå skyllemiddel.

Tjek også om du reagerer med eksem eller bumser ved brug af mobiltelefon på kinden, hvor der også kan sidde bakterier på skærmen. Brug i stedet headset.

Og så kan det som nævnt være cremer eller makeup, der driller.

Ifølge kinesisk ansigts-inddeling kan områderne nogle gange fortælle om vores indre balance.

Er det f.eks. lige mellem øjnene, du har udslæt, kan det være værd at kigge på, om leveren har brug for ekstra støtte til at rense. Det kunne være med teer med marietidsel og mælkebøtte eller ekstrakter med bitterurter eller i maden

Reaktion i huden ud for brynene er tegn på, at galdeblæren trænger til lidt støtte.

Øverst på kinderne er det maven, længere nede på kinderne er det lungerne osv.

Alt i alt er der masser af detektivarbejde at gå i gang med, når din hud får eksem, for der er ingen tvivl om, at din krop forsøger at sige noget.

 

Forrige artikelEr du bange for Corona virus?

Næste artikelVi skal tage corona faren alvorligt

Tine Juul Andersen

Skønhedskonsulent
Skribent på Naturli siden 2012.