Det fede liv

Livet er fedt. Fedt er det at leve livet fra hjertet, men ikke alle typer fedt er lige gode for hjertet eller helbredet i det hele taget. Der er i sandhed mange usandheder om sundheden af fedt. Måske har den ægte sandhed slet ikke set dagens lys endnu.

I mange år har fedt været den fjende, som måtte udsultes fra kosten for enhver pris. For fedt var oprindelsen til alt ondt. I stedet måtte mennesket gerne bade sit indre i masser af stivelse og sukker. Den sandhed er dog efterhånden afklædt.

Med indtoget af Paleo, ketogen og LCHF kostretninger har fedtstoffer fået en renæssance og ikke mindst den anerkendelse, som den menneskelige biokemi berettiger disse forunderlige stoffer til.

Samtidig er der kommet en sund nuancering på området. Både hvad angår lokaliseringen af de isolerende depoter på kroppen, og hvad du putter i gabet. Set med videnskabens øjne er det nemlig ikke ét fedt, hvilke typer af fedtstoffer, du svælger dig i. Ved nogle sygdomme kan du endda med fordel kigge nærmere på, hvilke fedtstoffer du indtager.

Pære- eller æbleform

Er du en pære eller et æble? Har du håndtag i siden? Eller måske lidt ekstra at holde om til de dage, hvor der ikke er så meget at holde af? I det danske sprog findes mange finurlige måder at italesætte størrelsen og lokalisationen af kroppens energidepoter.

Hjernen er kodet til overlevelse, og derfor yder den sit bedste for altid at sikre flere kilo på sidebenene. Egentlig er det smart. Faktisk nærmest genialt, da vi mennesker levede ude på sletten og hungersnød med mellemrum var en realitet. I den vestlige verden er det på ingen måde en genistreg. Faktisk kan de ekstra kg fedtvæv bidrage til at øge dødeligheden, særligt hvis de sidder de forkerte steder.

Den klassiske æbleform med fedtdepoter omkring maveregionen indebærer, at de indre organer er svøbt ind i ekstra polstring. Måske du tænker, at dette er godt, fordi organerne er bedre beskyttet. Svaret er enkelt og klart: NEJ. Abdominalt fedtvæv, som det kaldes med et fint ord, er meget metabolisk aktiv. Det producerer masser af små molekyler og signalstoffer, som giver anledning til øget inflammation. Altså en form for betændelse, som ikke skyldes mikroorganismer.

Inflammation er det bål, som igangsætter stort set alle kroniske sygdomme. Et flammehav som raser omkring de indre organer, og som derfor er særdeles uhensigtsmæssigt. Nogle af de klassiske følger er øget blodtryk, forhøjet kolesteroltal, insulinresistens og type 2 diabetes. Samtidig disponerer det i høj grad til hjertekarsygdom.

Ret interessant er det, at fedtdepoter lokaliseret på lårene som i den klassiske pæreform, modsat ser ud til at beskytte mod ovenstående sygdomme.

I Danmark har man derfor anbefalinger vedrørende taljemål, som hos kvinder og mænd maksimalt skal være hhv. 80 og 94 cm. At stræbe efter at være indenfor disse rammer sikrer højere sundhed.

En sidste men vigtig og ikke mindst aktuel pointe er, at overvægt i barndommen uanset lokalisering af fedtvævet, giver anledning til øget risiko for hjertekarsygdom som voksen. Dette er uafhængigt af om kiloene tabes igen eller ej. Fedtcellerne kodes til at være mere metabolisk aktive.

Derfor er det skræmmende data, når en udsendelse viser, at teenagebørn i gennemsnit har taget 3,3 kg fedtvæv på i løbet af denne pandemi.

Følgerne af dette kan ikke beregnes med en simpel her-og-nu statistik.

Læs også: Hvad vejer sundhed?

Bagom fedtet

Fedt forbruges overalt i organismen.

Kroppens mange milliarder cellemembraner udgøres i høj grad af fedtstoffer, hjernen er 70 % fedt og fedtsyrer er grundlaget for dannelsen af vigtige hormoner og signalstoffer i kroppen.

Samtidig benyttes fedtstofferne til forbrænding og dermed energidannelse. Desuden er fedtsyrer nødvendige for optagelsen af fedtopløselige vitaminer.

Lad os dvæle lidt ved den allestedsværende cellemembran. Altså den barriere, der adskiller ude fra inde i alle celler – lidt ligesom huden på mennesket. Denne membran er ikke en fast hinde, men i stedet et flydende lag opbygget af ca. 50% fedtstoffer. Disse benævnes fosfolipider. Hvert fosfolipidmolekyle indeholder 2 fedtsyrer. Arten af fedtsyrer varierer, hvilket har stor betydning for membranens stabilitet og elasticitet.

Indholdet bestemmes delvist af, hvilke fedtsyrer der er til rådighed. Derfor er det ikke overraskende, at den kost, du indtager, har betydning – helt ned til den mindste struktur i alle dele af kroppen.

Kolesterol, som i mange år har været familiens sorte får, er en af disse fedtsyrer. Af natur er den en mættet fedtsyre, som er ret vigtig i cellemembranens struktur, fordi den giver stabilitet. De fleste cellemembraner udgøres af 20% kolesterol. Omega-3 fedtsyrerne er lige så vigtige, fordi de gør cellemembranen fleksibel. Uden et sundt forhold mellem de forskellige fedtsyrer i membranen kan cellerne ikke udøve deres funktion.

Alt handler virkelige om balance. Ikke mindst menneskets indtag af fedtstoffer. Læs meget mere om dette i Anette Harbech Olesens artikel, som går i dybden med forholdet mellem omega-3 og -6 fedtsyrer.

Samtidig er det individuelt, hvor meget fedt og hvilke typer, som er godt for den enkelte. Som en hovedregel er det vigtigste, at man er opmærksom på kvalitet, forarbejdning og tilberedning.

Fedtstoffer og sundhed

En ubalance i indtaget af fedtsyrer kan få betydning for sundheden. Samtidig er der ved visse sygdomme et øget behov for specifikke typer af fedt. Mange studier underbygger dette. Særligt når det gælder sygdomme i nerve- og hormonsystemet, hvor fedtstoffer har fået tildelt en hovedrolle rent opbygningsmæssigt.

Angst

Den nyeste viden viser, at mennesker med angst har et højt inflammationsniveau. Ikke mindst i hjernen og fordøjelsen. I relation til fedtstoffer knytter inflammationen sig ofte til et stort indhold i kosten af forarbejdede vegetabilske olier såsom majs-, sojabønne- og solsikkeolie. Disse olier har et højt indhold af den pro-inflammatoriske omega-6 fedtsyre linolensyre og bør reduceres. Modsat har omega-3 fedtsyrer en potent antiinflammatorisk effekt, som er vigtig for både mikroorganismerne i fordøjelsen, den kognitive funktion og det mentale helbred.

I et studie på mennesker med social angst fandt man, at de røde blodlegemers niveau af omega-3 fedtsyrer var nedsat med 18-34%.

Sværhedsgraden af angsten korrelerede omvendt med niveauet af omega-3 fedtsyrer. Så jo mere angst, jo lavere indhold af omega-3 fedtsyrer i blodlegemerne.

I et andet interessant studie modtog 68 deltagere tilskud af omega-3 fedtsyrer i 12 uger. Dette sænkede angstniveauet med 20%. Generelt viser studierne dog, at dosis skal over 2 gram dagligt, og at det særligt er indholdet af omega-3 fedtsyren DHA, som er vigtig ift. hjernesundhed og angst. Olier udvundet fra rogn og krill ser ligeledes ud til at have en mere direkte adgang til hjernen og dermed effekt.

ADHD

Flere studier har kigget på sammenhængen mellem fedtsyrer og ADHD.

Konklusionen er ret tydelig. Børn med lave niveauer af omega-3 fedtsyrer i blodet opnår en betydelig effekt af tilskud med fiskeolie. Særligt virker det på impulsiviteten. Virkningen er lige så effektiv som den gængse medicin Ritalin. Til gengæld gav tilskud af fiskeolie forværring af impulsivitet hos børnene med allerede høje niveauer af omega-3 fedtsyrer.

Denne betragtning er fuldstændig lig den kliniske virkelighed, jeg møder. Ingen med samme diagnose har ens underliggende årsager. Hvad der gavner den ene, kan skade den anden. Individuel behandling er vejen frem – også når det gælder kosttilskud

Infertilitet og for tidlig fødsel

I fertilitetsverdenen er der et stort fokus på kvinden. I op mod 50% af tilfældene er der imidlertid en mandlig faktor, som bidrager til, at projekt barn ikke lykkes. En af de mere velundersøgte ting ift. sædcellekvalitet er fedtstoffernes betydning.

I et spændende studie fra Rigshospitalet blev det konkluderet, at hos raske mænd er indtag af fiskeolie associeret med en højere sædvolumen, flere sædceller, større testikler og en højere ratio mellem frit testosteron og hypofysehormonet LH.

Effekterne var mere udtalte, jo længere tid og højere dosis manden havde indtaget.

Når det er lykkedes at befrugte et æg, er næste step, at graviditeten forløber normalt og tiden ud. Danske forskere har undersøgt omega-3 blodværdierne på 376 kvinder, som fødte for tidligt (før uge 34). Det blev sammenlignet med et tilsvarende antal kvinder, som fødte til termin. Analyse af blodprøverne for omega-3 fedtsyrer viste følgende: Kvinder, som lå i den laveste femtedel, havde en 10 gange øget risiko for at føde for tidligt sammenlignet med kvinder i de tre højeste femtedele. Kvinder i den næstlaveste femtedel havde 2,7 gange højere risiko for at føde for tidligt.

At følge sundhedsstyrelsens anbefaling med 300 gram fisk om ugen, er et godt sted at starte for gravide kvinder.

Må du med disse ord inspireres til at kigge nærmere på dit indtag af fedtstoffer. Måske det fede liv faktisk venter på dig der. Altså det fede liv med overskud, glæde og tillid.

Læs også: Fertilitetsudfordringer er en fælles kamp