Vand er altid godt – men specielt i dette varme vejr.
At drikke nok vand er vigtigt, ikke kun for tørstens skyld, men for hele kroppens skyld. Her i varmen kan ben og ankler føles hævede, og du kan få hovedpine og føle dig træt og uoplagt. Desuden kan fordøjelsesproblemer, kvalme, opkast, tør hud og mund også være symptomer. Drikker du nok vand, kan det være med til at afhjælpe disse symptomer. Det du behøver, er 8 glas vand om dagen, eller 2 liter. Men i denne hede, behøver du mere. Ny forskning viser, ifølge The Mirror, at væsken du indtager, også må komme fra andet end vand. Så cola og kaffe vil tælle med i regnskabet. Og ikke alene det, men også pasta og skinke der indeholder henholdsvis 92 og 66 gram væske tæller, ifølge nogle forskere, med. Med disse tal er det pludselig ikke så svært at få nok væske. Men husk, at vand ikke indeholder kalorier,og er det reneste og mest naturlige for mennesker at drikke.