Det rene drikkevand synger på sidste vers

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Den samlede vandsektor og Danmarks Naturfredningsforening råber politikerne op. Det sker, efter nye målinger viser, at det langt fra er en sjældenhed at finde pesticidrester i vandboringer.

Vi tænker nok sjældent over, at det er et privilegium, vi kan tappe drikkevand direkte fra hanen. Og hvorfor skulle vi egentlig også det? For vi er vant til, at vi bekymringsfrit kan drikke hanevand og skylle munden ved badeværelsesvasken. Men det er ikke givet, at det er sådan. Mange steder i verden ville de anse det for en luksus at kunne netop det. Og passer vi ikke på, så kan det også snart være et fortidsminde. For det kræver godt og rent grundvand, hvis vi skal kunne drikke direkte fra hanen, og det grundvand er i den grad under pres.

Flere og flere målinger har i de senere år peget på netop det, og nu er den samlede vandsektor og Danmarks Naturfredningsforening altså gået sammen i håbet om at sætte en stopper for den negative udvikling. Det sker, efter analyser afslører, at der er pesticidrester  i 58 procent af drikkevandsboringer.

Ifølge direktør i Danva Carl-Emil Larsen er det yderst bekymrende og kræver handling. 

Situationen er nu så forværret, at det kræver yderligere politisk indgriben for at øge beskyttelsen mod stoffer, som kan true grundvandet ved at trænge ned gennem jordlagene og i sidste ende påvirke drikkevandet, siger han.

Grundvandsparker nu

Tidligere på året blev kravene til fluorstoffer i drikkevandet skærpet på en række parametre. Det vakte glæde hos Danvas direktør, som dengang mente, at det var et godt skridt. Han understregede dog også, at der var behov for mere beskyttelse af grundvandet, og at det ville kræve yderligere politisk indgriben. Den melding kom for kun få måneder siden, hvilket altså ikke giver politikerne lang tid til at tage imod ordene og handle, før Carl-Emil Larsen igen melder sig på banen. Denne gang sammen med Danske Vandværker og Naturfredningsforeningen. 

Og direktør i Danske Vandværker Susan Münster er – ikke overraskende – enig i, at der skal handles nu.

– Vi har ikke brug for flere analyser. Vi har brug for, at politikerne handler, før det er for sent, siger hun.

Som direktør for vandværkerne ser og hører Susan Münster, at det bliver sværere og sværere for vandværker at finde rent vand, hvilket hun mener, skal tages yderst alvorligt. Helt konkret efterspørger Münster en samlet plan, med grundvandsparker i fokus, for at sikre drikkevandet i fremtiden. 

En grundvandspark kan bedst beskrives som et område, hvor man “dyrker” drikkevand. Det gør man ved at sikre gode betingelser for vandet, blandt andet ved at gøre det forbudt at bruge pesticider og andre skadelige stoffer i parkområderne. Derudover skal der i parkerne være fokus på natur, som er med til at sikre drikkevandet – det kan være økologisk jordbrug og skovrejsning. Parkerne skal etableres der, hvor vandværkerne i forvejen henter deres vand. 

“Helt indlysende”

De tre parter er enige om, at der hurtigst muligt skal findes finansiering til etableringen af grundvandsparker. For præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding giver det sig selv, at pesticider skal forbydes nær boringer, og at der i stedet skal være plads til den vilde eller økologiske natur.

– Det er helt oplagt at forbyde brug af giftstoffer oven på de jorde, hvor vores grundvand dannes. Det burde være helt indlysende, at man selvfølgelig ikke anvender gift lige oven på en unik ressource som vores grundvand, siger hun.

Organisationerne anslår, at det vil kræve 7–10 milliarder kroner over en tiårig periode at etablere og sikre grundvandsparkerne. 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*