Det skader da ikke med lidt sukker, vel?

Derudover skaber sukker og den søde smag også et ønske om mere sukker og mere sødt. Smagsløgene vender sig til, at mad skal smage meget sødt. Det kan derfor blive svært at få børnene til nyde et æble og en pære. For ikke at snakke om at spise de vigtige grøntsager.

Så hvordan er det egentlig med de der ”tossede speltmødre”, der har besluttet sig for, at deres børn ikke skal have sukker? Er de egentlig så tossede, når det kommer til stykket?

Når vi ser på den fysiske del, så må vi sige nej, det er faktisk slet ikke så tosset. Men så er der en lang række andre påstande og fordomme, der står i vejen for et barneliv uden sukker:

1. Det sukkerfri er kedeligt!

Er det ikke synd, at de skal sidde med deres klidboller og postevand, mens de andre børn til fødselsdagen spiser lagkage og drikker sodavand?

Vi kan starte med at aflive myten om, at sukkerfri betyder det samme som kedeligt. Kogebøger med opskrifter på lækkerier uden sukker vælter næsten ned fra boghandlernes hylder i denne tid. Og internettet bugner med blogs og opskriftssider, der har de lækreste kager, muffins, guf-kugler, drikkevarer mm. uden sukker. Til gengæld er disse lækkerier ofte lavet med hele råvarer fyldt med næring og smag, men bare uden raffineret sukker.

Hvis du ikke er den store Mette Blomsterberg eller gør-det-selv-type, så er der heldigvis masser af lækre muligheder for at køber snacks og nemme løsninger i den lokale helsekostbutik. Her kan du også finde sodavand, saftevand og kakaomælk uden raffineret sukker.

Børnene kan selv være med til at vælge og finde frem til, hvilke lækre alternativer, som de er helt vilde med. Så de på ingen måde føler sig snydt. Fordi deres kager er mindst lige så lækre og velsmagende, som de sukkerholdige af slagsen.

2. Det er svært at stå udenfor flokken

Tilbage er så tanken om, at det er forfærdeligt synd, hvis børn skal føle sig uden for flokken. Hvis de skal føle, at de ikke er nøjagtig ligesom alle de andre. Men hvor kommer den idé egentlig fra? Hvorfor skal vi nødvendigvis gøre nøjagtig som alle de andre? Kunne der mon være nogle fordele ved at lære børn fra starten, at vi alle er forskellige, og at det er helt okay? Vi behøver faktisk ikke at følge flokken altid. Kunne det mon vise sig at blive en fordel?

Hvis du tænker nogle år frem i tiden, hvor ”flokken” er blevet ældre – så handler det måske ikke længere om kager, men måske om cigaretter. Eller om euforiserende stoffer?

3. Der er forskel på sygdom og holdninger

Hvordan håndterer vi det egentlig, hvis et barn har en sygdom som f.eks. sukkersyge eller cøliaki (glutenintolerence), og derfor ikke må spise kager og slik? Så synes de fleste, at der er helt i orden, at barnet har sine egen mad. Og de andre børn i børnehaven er helt rolige og har fuldstændig accepteret, at Sofie har sin egen kage med.

Hvis vi overfører den tankegang til de familier, der har valgt at undgå raffineret sukker i deres mad, så hjælper vi både børn og voksne til at træffe de valg, som passer til dem. Og til at skabe et miljø, hvor det er helt okay, at vi ikke alle er ens. I stedet kunne vi måske endda lade os inspirere lidt og måske endda få lov at smage en bid.

Måske er du endda blevet inspireret til at skrue ned for sukkeret i jeres familie? Et liv uden sukker behøver langt fra være kedeligt.