Det sker der når du sover for lidt

Kan vi med en enkelt pille slippe for søvn i fremtiden? Forskerne er uenige, men for lidt søvn kan både føre til øget risiko for at udvikle diabetes, blodtryksstigning og adfærdsændringer. Se her hvad der sker i kroppen, når du holder dig for længe vågen.

Efter en opslidende dag, kan en god nats søvn ændre både vores fysiske og mentale tilstand. Men måske kan vi i fremtiden nøjes med at snuppe en pille og fortsætte vores gøremål helt uden at “spilde” tiden med at sove om natten. Mange steder forskes der i, om det ved hjælp af forskellige stoffer kan lade sig gøre at reducere vores behov for søvn, for i vores moderne, effektive liv, forekommer søvnen for mange som en uproduktiv beskæftigelse. Ikke desto mindre kan søvnmangel få alvorlig indflydelse på kroppen og dens funktioner, viser en række undersøgelser fra søvnlaboratorier verden over. Se her, hvad der sker, hvis din normale nattesøvn er mindre end: Fire timer: Vores immunsystem kan tage skade. Søvnforskere fra University of Chicago udsatte en gruppe studerende for søvnunderskud ved kun at lade dem sove i fire timer seks nætter i træk. Derefter fik de studerende en influenza-vaccination, og det viste sig, at deres immumsystem kun producerede halvdelen af de normale antistoffer. Desuden steg kroppens stressniveau, det samme gjaldt blodtrykket og hjerteslag. Fem timer: Din risiko for at få diabetes stiger. Forskning fra Boston University School of Medicine viser, at de mennesker, som sover færre end fem timer om natten, har 2,5 gange større risiko for at udvikle diabetes sammenlignet med de mennesker, som sover syv til otte timer om natten. Ligeledes stiger risikoen for overvægt, viser studier fra Bristol University. Stigningen kan forklares med, at de ekstra vågne timer åbner mulighed for at føle mere sult, for folk, som kun sover fem timer om natten, viste sig at have 15 pct. mere af hormonet ghrelin i sig, end normalt-sovende mennesker. Hormonet øger følelsen af sult. Samtidig havde de søvnfattige 15 pct. mindre af hormonet leptin, som holder appetitten nede. Seks timer: Hvis du har for vane kun at sove maksimalt seks timer om natten, kan det tilsyneladende påvirke dit blodtryk. Undersøgelser har vist, at de som sover mindre end seks timer pr. nat, har mere end dobbelt så stor risiko for at få blodtryksproblemer end andre.

Men én ting er nattesøvnens længde – en anden er i følge TimesOnline, hvad der sker i kroppen, når den har været i gang gennem mange timer. Hvis du har været vågen i: 10 timer: Niveauet for stresshormonet cortisol begynder at stige, ligesom der kan forekomme ændringer i blodtrykket 12 timer: Sandsynligheden for som bilist, cyklist eller fodgænger at blive involveret i en trafikulykke mere end fordobles. Hjertet slår langsommere. 17-28 timer: Din mentale styrke og tankevirksomhed gearer ned til et niveau, der svarer til én, der har drukket en genstand eller to.

24 timer: Du bliver mere risikovillig og tager chancer, som du tidligere på dagen ikke ville have taget. 48 timer: Immunsystemets effektivitet falder. 53 timer: Evnen til at foretage moralske vurderinger falder. 72 timer: Din evne til at tænke klart og din reaktionshastighed og præcision falder med 30 pct. i forhold til normalen, viser computertest. 85 timer: Hjerneaktiviteten falder betydeligt. 11 døgn: Dette er den længste dokumenterede periode, et menneske har gennemført uden søvn. I alt 264 timer holdt amerikaneren Randy Gardner i 1964 sig vågen bl.a. ved konsekvent at spille basketball, hver gang han var ved at falde om af udmattelse. Lægerne har ikke kunne påvise skadelige langtidseffekter af forsøget. Kilde: Jyllands-Posten